Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 6828
Doknr.
274898
Dato
19-08-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 1. juli 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 616 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 616:
”Ministeren
bedes kommentere den intern omdelte henvendelse af 17. juni 2020 om
forældreansvarsloven mv., jf. SOU alm. del - bilag 306.”
Svar:
Jeg finder det rigtigst ikke at kommentere på en partstvist mellem to forældre, som
har en sag under behandling ved domstolene, men jeg kan generelt oplyse, at hensynet
til barnet står helt centralt i det familieretlige system.
Det er vigtigt for mig at fremhæve, at det i forældreansvarsloven er helt grundlæggen-
de, at hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse skal komme i
første række. Det betyder, at hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og
beskyttelse har forrang over andre hensyn ved alle afgørelser efter forældreansvarslo-
ven.
Det fremgår af de vedlagte bilag, at borgeren bl.a. mener, at det skal være et krav, at
beskyldninger om overtrædelse af forældreansvarsloven og straffeloven skal dokumen-
teres for, at der kan lægges vægt på disse i forbindelse med behandlingen af en sag
efter forældreansvarsloven. Derudover mener borgeren, at grundløse beskyldninger
mod en forælder skal kunne sanktioneres.
Det er en ulykkelig situation, når forældrenes indbyrdes forhold går ud over barnet og
særligt, hvis det betyder, at barnet uden grund mister kontakt til den ene forælder.
Dette er der imidlertid også fokus på i forældreansvarsloven. Familieretshuset skal
være særligt opmærksom på sager, hvor der foreligger såkaldt samarbejdschikane og
skal hurtigt gribe ind over for det, så belastningen af barnet mindskes.
Samarbejdschikane kan udøves af begge forældre, og et manglende samarbejde kan
således skyldes både bopælsforælderens og samværsforælderens forhold.
Samarbejdschikane fra bopælsforælderens side kan f.eks. ske i form af samværschika-
ne. Hvis konflikterne omkring samarbejdet og barnet skyldes, at den ene forælder
uden grund har forsøgt at hindre den anden forælders kontakt til barnet, kan det få
betydning for afgørelsen om forældremyndighed eller om barnets bopæl. I disse tilfæl-
de skal der, når der træffes afgørelse, anlægges et fremtidsorienteret børneperspektiv,
hvor det tillægges stor vægt, hvem af forældrene der har bedst evne til at samarbejde
og dermed på længere sigt kan sikre barnets samvær med den anden forælder.