Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 6836
Doknr.
292441
Dato
10-09-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 1. juli 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 613 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem Jette Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 613:
”Vil
ministeren i forlængelse af svaret på SOU alm. del. spm. 553 oplyse den byrdefor-
delingsmæssige virkning i 2020 af at fordele en særtilskudspulje på 100 mio. kr. til
kommunerne ud fra kommunernes nettoudgifter til forsørgelse pr. 17-64-årige vægtet
med befolkningstallet. Vil ministeren ligeledes opgøre virkningen i forhold til både
faktisk tilskudsudmelding for 2020 og i den justerede tilskudsudmelding for 2020,
som anvendtes som sammenligningsgrundlag til opgørelse af effekten af udligningsre-
formen?”
Svar:
Ved etablering af en pulje til kommunerne skal der tages stilling til betydningen for
kommunernes tilskuds- og udligningssystem. Ved en pulje på 100 mio. kr. vil en evt.
afledt betydning dog have begrænset størrelse. I det lys er til illustration vist et eksem-
pel på fordelingen af en sådan pulje efter den ønskede fordelingsnøgle i tabel 1.
Eksemplet tager udgangspunkt i oplysninger fra Beskæftigelsesministeriet om kom-
munernes nettoudgifter til forsørgelse pr. 16-66-årig. I den forbindelse oplyser Be-
skæftigelsesministeriet, at aldersafgrænsningen fra 16 til 66 år er anvendt, da det er
den gængse definition af arbejdsstyrken, som såvel Beskæftigelsesministeriet og Dan-
marks Statistik anvender i andre sammenhænge.
I eksemplet ganges hver kommunes nettoudgifter til forsørgelse pr. 16-66-årig med
kommunens samlede befolkningstal. Herefter er puljebeløbet fordelt efter kommuner-
nes relative andel af summen heraf.
Det skal understreges, at en sådan fordeling af en pulje efter kommunernes udgifter
har karakter af en refusion.
Da det i spørgsmålet ikke er nærmere defineret, hvilken betydning en sådan pulje
skulle have for kommunernes tilskuds- og udligningssystem er ikke foretaget yderlige-
re beregninger.
Med venlig hilsen
Astrid Krag