Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 6836
Doknr.
292441
Dato
10-09-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 1. juli 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 611 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Jette Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 611:
”Vil
ministeren oplyse virkningen for hver enkelt kommune i 2020, såfremt refusions-
procenterne fra før refusionsreformen havde været gældende i tabelform? I udregnin-
gerne bedes det medtages, at en evt. forhøjelse af refusionen finansieres af reduktion
af bloktilskuddet? Vil ministeren også opgøre virkningen i forhold til både faktisk til-
skudsudmelding for 2020 og den justerede tilskudsudmelding for 2020, som blev
anvendt som sammenligningsgrundlag til opgørelse af effekten af udligningsreformen.
Spørgsmålet stilles i forlængelse af SOU alm. del spm. 549.”
Svar:
Vedrørende virkningen af at anvende refusionsprocenterne fra inden refusionsomlæg-
ningen er indhentet et bidrag fra Beskæftigelsesministeriet, som oplyser følgende:
”De
økonomiske konsekvenser af refusionsreformen blev oprindeligt opgjort med ud-
gangspunkt i de faktiske offentlige forsørgelsesudgifter til de omfattede forsørgelses-
ydelser i 2015. På baggrund heraf blev det beregnet hvordan refusionen og medfinan-
sieringen ville have været i 2015 under de nye regler. Konsekvenserne blev foretaget på
grundlag af et længerevarende og ressourcekrævende analysearbejde. Det vurderes
ikke retvisende at opgøre konsekvenserne på det samme grundlag, som ved indførel-
sen af refusionsreformen, da det bl.a. må forventes, at kommunerne har tilpasset ind-
satsen til reformen. Heri ligger, at en sådan opgørelse vil være forbundet med betyde-
lig usikkerhed, da refusionerne i det gamle system var bestemt af den enkelte kommu-
nes indsats. Det vil således ikke være muligt at forudsige, hvordan de enkelte kommu-
ner ville tilrettelægge deres indsats ved en tilbagevenden til det tidligere refusionssy-
stem.”
Social- og Indenrigsministeriet har på den baggrund ikke et grundlag at foretage de
ønskede beregninger ud fra.
Det skal samtidig fremhæves, at refusionsreformen er blevet gennemført i sammen-
hæng med tilpasninger i udligningen, herunder en forhøjelse af udligningsniveauet, og
at der efterfølgende med udligningsreformen er gennemført tilpasninger i udgiftsbe-
hovsopgørelsen relateret til bl.a. beskæftigelsesområdet i den generelle udligning.
Tilpasningerne som led i udligningsreformen sigter bl.a. på at forbedre sammenhæn-
gen med kommunernes beskæftigelsesudgifter samt at tage højde for omlægningen af
beskæftigelsestilskuddet og langsigtede virkninger af refusionsreformen.