Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 6835
Doknr.
274819
Dato
21-08-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 1. juli 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 610 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 610:
”Vil
ministeren besvare følgende:
- Når en borger er registreret i en kommune men ikke har nogen fast bopæl, kan
kommunen så slippe for ansvaret, hvis borgeren ikke reagerer på breve, som vedkom-
mende ikke får?
- Hvor mange personer bliver på denne måde betragtet som forsvundne?
- Hvor mange kommuner har ordninger med, at hjemløse kan have adresse på rådhu-
set?
- Hvor registreres hjemløse, hvis de er uden bopæl og ikke kan have rådhuset som
deres adresse?”
Svar:
Der er i besvarelsen lagt til grund, at der spørges til kommunernes handlepligt for
borgere uden fast bopæl og i forbindelse hermed registrering af borgere uden fast bo-
pæl.
Det er i udgangspunktet borgerens opholdskommune, der har pligt til at yde hjælp på
det sociale område. Det fremgår af § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, at en person har opholdskommune, hvor personen har sin bo-
pæl eller sædvanligvis opholder sig.
Ved afgørelse af hvilken kommune, der er opholdskommune, kan der lægges vægt på
flere momenter. Bopælsregistreringen i CPR er et vigtigt moment, men de faktiske
forhold vejer tungere. Dette gælder særligt i forhold til hjemløse. Alle borgere har såle-
des altid en opholdskommune, der har pligt til at yde den rette hjælp og støtte.
Såfremt der opstår uenighed om, hvilken kommune, der er opholdskommune, følger
det af § 9, stk. 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at
den kommune, hvor personen senest har haft folkeregisteradresse, må fungere som
opholdskommune, indtil det er afklaret hvilken kommune, der er rette opholdskom-
mune.
Borgerne skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af deres sag. Det følger
af lov om retssikkerhed og administration på socialområdets § 4, at kommunen skal
tilrettelægge arbejdet sådan, at borgerne kan udnytte denne mulighed. Det fremgår
endvidere af vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, at
kommunen ikke kan give afslag på eller stoppe allerede bevilligede hjælp alene fordi,