Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Christiansborg
4. september 2020
Svar på Social og Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 609 (SOU
alm. del) af 1. juli 2020 stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF)
Spørgsmål
Hvis en advokat henvender sig med fuldmagt fra en person til e-boks, kan advo-
katen så få oplyst hvornår e-boks er oprettet og af hvem, hvad der er indkommet
af mails, og hvornår e-boks er afmeldt?
Svar
Jeg har bedt Digitaliseringsstyrelsen, der har myndighedsansvaret for den offent-
lige Digital Post-løsning, om at bidrage til svar på spørgsmålet.
Digitaliseringsstyrelsen oplyser følgende:
”Digitaliseringsstyrelsen
har til brug for svaret indhentet bidrag fra den private le-
verandør e-Boks, der driver den offentlige Digital Post-løsning.
På baggrund af en konkret fuldmagt fra en borger, kan borgerens advokat få op-
lysninger om de forhold i borgerens e-Boks, som fuldmagten omfatter. Hvis ad-
vokaten kan fremvise en fuldmagt fra borgeren, hvor det fremgår, at oplysninger
omkring oprettelse, tilmelding, fritagelse eller afmeldingstidspunkt må oplyses af
e-Boks, så kan e-Boks udlevere denne information til advokaten.
e-Boks har oplyst, at der aldrig udleveres oplysninger, som ikke er omfattet af
fuldmagten.
Til spørgsmålet om, hvorvidt advokaten kan få oplyst, hvad borgeren har modta-
get af post, kan det oplyses, at advokaten vil kunne få en adgang til at kigge ind i
den pågældende borgers e-Boks og konstatere, hvad der er af indhold på det spe-
cifikke tidspunkt, hvor adgangen anvendes.
Inden e-Boks kan udlevere information om borgerens e-Boks, skal advokaten
kunne dokumentere over for e-Boks, at advokaten repræsenterer den pågældende
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk