Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2232662_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 6683
Doknr.
272997
Dato
19-08-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 26. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 590 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 590:
”Vil
ministeren redegøre for hvor lang tid, der må gå, fra den dag et barn får tildelt
samvær med den forælder, som han/hun har mistet kontakten til ifm., at forældrene er
gået fra hinanden, og til, at dette samvær rent faktisk effektueres?”
Svar:
Har et barn mistet kontakten til den ene forælder uden grund, er det vigtigt, at
kontakten hurtigst muligt genetableres. Derfor kan Familieretshuset fastsætte
kontaktbevarende samvær. Det følger af forældreansvarsloven, at Familieretshuset
hurtigst muligt og inden 3 uger efter modtagelsen af ansøgning om fastsættelse af
samvær skal træffe en midlertidig afgørelse om det kontaktbevarende samvær.
Der er ikke noget krav i lovgivningen til, hvornår et samvær skal igangsættes. Alle
afgørelser efter forældreansvarsloven træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet og
efter omstændighederne i den konkrete sag. Hvornår et samvær kan igangsættes vil
afhænge af den konkrete sag og vil i udgangspunktet fremgå af afgørelsen. I de fleste
sager vil samværet kunne igangsættes umiddelbart i forlængelse af afgørelsen, mens
der i nogle sager, fx ved fastsættelse af overvåget samvær, kan være behov for
forberedelse, før samværet kan igangsættes.
Udleveres et barn ikke til samvær i overensstemmelse med den trufne afgørelse, kan
den forælder, der skal have samvær med barnet, rette henvendelse til familieretten
med henblik på at få hjælp til at afgørelsen bliver efterlevet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag