Ligestillingsudvalget 2016-17
B 117 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Folketingets Ligestillingsudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2017-2683
Doknr.
470116
Dato
14-06-2017
Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 18. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til
B117 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT).
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes redegøre for –
evt. med bidrag fra andre ministerier
–
de betydelige
økonomiske omkostninger, som ministeren under 1. behandlingen af forslaget nævnte
ville være forbundet med en gennemførelse af forslaget samt for de eventuelle prakti-
ske udfordringer, som ministeren mener ville opstå, såfremt forslaget skulle gennem-
føres.”
Svar:
Personnummeret har eksisteret siden 1968 og anvendes i et stort antal offentlige og
private it-systemer, hvori der findes programmer, som udleder oplysning om køn direk-
te fra personnummeret. Personnummeret indgår endvidere i en række administrative
processer, hvor den omstændighed, at køn kan udledes af personnummeret, har vær-
di.
Indførelsen af kønsneutrale personnumre som foreslået i B117 vil indebære, at disse
programmer og administrative processer skal identificeres og om nødvendigt tilpas-
ses.
Grundet personnummerets store udbredelse kan det være vanskeligt at opgøre de
samlede økonomiske og administrative konsekvenser forbundet med at indføre køns-
neutrale personnumre som foreslået.
For så vidt angår Det Centrale Personregister (CPR) vil der skulle foretages en gen-
nemgang og tilpasning af en række af systemets programmer. Programmer vedrøren-
de tildeling af personnummer og øvrige programmer i systemet, som udleder køn af
personnummeret, vil eksempelvis skulle ændres. Økonomi- og Indenrigsministeriet
estimerer, at omkostningerne hertil vil beløbe sig til 5-10 mio. kr.
Som eksempler på andre områder, hvor der vil skulle gennemføres systemtilpasninger
mv., har Økonomi- og Indenrigsministeriet indhentet udtalelser fra Danmarks Statistik,
Finans Danmark og Sundheds- og Ældreministeriet.
Danmarks Statistik har bl.a. oplyst, at indførelsen af kønsneutrale personnumre som
foreslået vil medføre ændringer i mange af institutionens it-systemer og databaser,
hvori der behandles og opbevares personrelaterede data. Dette indbefatter statistik-
produktionen, området med serviceopgaver, særlige datavarehuse/analysemiljøer til
ministerier mv. Danmarks Statistik estimerer foreløbig, at indførelse af kønsneutrale
personnumre som foreslået vil indebære omkostninger på 18,5 mio. kr.