Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2231130_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 6685
Doknr.
277725
Dato
14-08-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 26. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 600 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 600:
”Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at lignende overgreb som dem beskrevet i DR’s
podcastserie ”Det Perfekte Offer” ikke finder sted, indtil regeringens arbejdsgruppe,
der er ved at undersøge, om der skal indføres en helt ny sundhedsfaglig autorisations-
ordning af psykologer, er færdig? Spørgsmålet stilles i forlængelse af samråd den 18.
juni 2020 om overflytning af Psykolognævnet til Sundheds- og Ældreministeriet, jf.
SOU alm. del - samrådsspm. W-X og Ø og SOU alm. del -
svar på spm. 481.”
Svar:
Vi skal gøre vores bedste for at sikre, at overgreb, som det vi har set, så vidt muligt ikke
kan ske, og at vi har et effektivt system, der understøtter dette.
Dette er også en del af baggrunden for, at vi nu undersøger, om der evt. skal indføres
en sundhedsfaglig autorisation af psykologer, og som forhåbentlig kan være med til at
gøre tilsynet på psykologområdet endnu mere effektivt, end det er i dag.
Som jeg tidligere har oplyst
senest på samrådet den 18. juni 2020
er det også en
del af baggrunden for, at der er igangsat en række midlertidige tiltag, der skal styrke
tilsynet med de autoriserede psykologer, mens undersøgelsen pågår.
Formålet med de midlertidige tiltag er bl.a. at få flere sager frem i lyset, herunder ved
at flere sager indledes af egen drift fra nævnet. Det er også formålet, at der skal flere
sager igennem til behandling i nævnet, hvorfor der i 2020 også er planlagt flere
nævnsmøder, end der ellers normalt afholdes. Og nævnets sekretariat får tilført psyko-
logfaglig bistand ved forberedelsen af sager til nævnet.
Jeg henviser i øvrigt til min samtidige besvarelse af SOU alm. del spm. 599.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
1
Svar på SOU alm. del. spm. 599.