Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 6686
Doknr.
279641
Dato
17-08-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 26. juni stillet følgende spørgsmål nr.
598 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Anderssen på vegne af Social-
og Indenrigsudvalget.
Spørgsmål nr. 598:
”Vil ministeren
orientere om, hvor mange kommuner, der anvender tidlig indsats for
udsatte familier, allerede før barnet er født, og vil ministeren give et overblik over,
hvilke typer indsatser som benyttes? Spørgsmålet stilles som opfølgning på foretræde
den 25. juni 2020
v. Holmegaardshuset om tidlig indsats for udsatte børn”
Svar:
Det forebyggende arbejde og den tidlige indsat og hjælp til udsatte familier er meget
vigtig. Af samme årsag er alle kommuner efter serviceloven forpligtet til at arbejde
forebyggende. Kommunerne skal sikre sammenhæng mellem kommunens generelle og
forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn med behov for særlig
støtte. Det gælder også det ufødte barn.
Kommunerne tilrettelægger selv deres forebyggende indsats, hvilket betyder, at Social-
og Indenrigsministeriet ikke har et overblik over alle kommuners indsatser. Det er
derfor ikke muligt at svare specifikt på, hvor mange kommuner der anvender tidlig
indsats for udsatte familier, allerede før barnet er født, og ej heller hvilken type indsats
som benyttes. Særligt via Socialstyrelsen får ministeret dog viden om kommunernes
arbejde med at udvikle og forbedre forebyggende indsatser på børn og unge-området.
Som en del af satspuljeaftalen for 2016,
”Mod en tidligere forebyggende
og mere effek-
tiv indsats”,
blev der afsat midler til at understøtte landets kommuner i omlægning
mod en tidligere forebyggende indsats på børn og unge-området. Dette førte til etable-
ringen af et udgående rådgivningsteam i Socialstyrelsen med henblik på at yde faglig
rådgivning til kommunerne vedrørende omlægning af indsatsen. En erfaringsopsam-
ling fra januar 2020, der har udgangspunkt i 18 kommuner, der i foråret 2019 havde
afsluttet Socialstyrelsens rådgivningsforløb viser, at der er indikationer på, at flere
kommuner opsporer flere børn og unge i mistrivsel på et tidligere tidspunkt i pro-
blemudviklingen, og at børnene, de unge og familierne modtager en mere koordineret
og helhedsorienteret indsats. Mange kommuner er i gang med at omlægge deres ind-
sats for børn, unge og familierne til en tidligere forebyggende indsats. Op mod halvde-
len af landets kommuner har i et eller andet omfang samarbejdet med Socialstyrelsen
om omlægningen til en tidligere forebyggende indsats på børn og unge-området. Dette
gode arbejde skal forsætte.
Regeringens ambitionen er, at flere udsatte børn får gode opvækstbetingelser med den
trivsel, sundhed og læring, der skal til for at klare sig godt ind i voksenlivet. Det inde-
bærer også hjælp og støtte til sårbare vordende par og således det ufødte barn. Samti-