Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 6688
Doknr.
277036
Dato
20-08-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 26. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 593 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 593:
”Vil ministeren redegøre for reglerne ifm. børn på under 12 års
ret til advokathjælp i
sager om ændring af anbringelsessted, og såfremt børn under 12 år ikke har ret til
advokathjælp, vil ministeren da overveje, at indføre ret til advokathjælp til børn under
12 år?”
Svar:
Kommunen kan træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted for et barn eller en
ung, når det anses for nødvendigt under hensynet til formålet med anbringelsen. En
sådan ændring vil dog altid være en stor omvæltning i et barns liv, og det er derfor
vigtigt, at ændringen kun foretages, når det er til barnets bedste.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af anbringelsessted kræver samtykke fra
forældremyndighedshaveren og den unge, der er fyldt 12 år. Såfremt samtykke ikke
kan opnås, er det kommunens børn og unge-udvalg, der skal træffe afgørelse om æn-
dringen af anbringelsessted og i den forbindelse udarbejde en indstilling, som skal
sikre, at ændringen foretages på et oplyst og velovervejet grundlag. I forbindelse med
en sag om ændring af anbringelsessted uden samtykke, har barnet der er fyldt 12 år ret
til gratis advokatbistand. Børn under 12 år har ikke denne ret.
Jeg er meget optaget af, at vi får løftet kvaliteten på hele anbringelsesområdet, og i det
arbejde indgår naturligvis også overvejelser omkring barnets retssikkerhed. Barnets
stemme skal tydeligere frem, og barnets bedste skal være afspejlet i alle paragraffer.
Hvorvidt den bedste vej til at sikre barnets tarv er en udvidelse af retten til gratis ad-
vokathjælp, har regeringen endnu ikke lagt sig fast på.
Med venlig hilsen
Astrid Krag