Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 6688
Doknr.
277036
Dato
20-08-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 26. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 592 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 592:
”Vil ministeren oplyse, om der er opsættende virkning i sager om
ændring af et an-
bringelsessted, hvis biologiske forældre og barnet over 12 år har klaget over en afgørel-
se over nyt anbringelsessted?”
Svar:
Et barn har brug for stabilitet og kontinuitet i opvæksten, og det er således vigtigt, at et
skift i anbringelsessted kun foretages, når det er til barnets bedste. Der er således også
en række krav, der skal opfyldes, hvis et barn skal flyttes fra ét anbringelsessted til et
andet uden samtykke. Herunder skal barnets eller den unges holdning til ændringen
inkluderes, ligesom der skal indhentes udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted.
Ved afgørelser om ændring af anbringelsessted efter servicelovens § 69 skal der både
træffes afgørelse om selve ændringen, samt om valget af nyt anbringelsessted.
I forhold til afgørelsen om ændringen af anbringelsessted er det kommunens børn og
unge-udvalg, der træffer denne, når der ikke kan opnås samtykke. Denne afgørelse kan
påklages til Ankestyrelsen, men klagen har ikke opsættende virkning.
I forhold til afgørelsen om valg af konkret, nyt anbringelsessted træffes denne af
kommunalbestyrelsen og kan ligeledes påklages til Ankestyrelsen. En sådan klage har
opsættende virkning efter reglerne i § 72 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område. Hvis særlige forhold gør sig gældende
–
fx beskyttelseshensyn over
for barnet
–
kan kommunalbestyrelsen dog træffe afgørelse om at iværksætte ændrin-
gen straks.
Med venlig hilsen
Astrid Krag