SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 587: Spm. om mulighederne for lønkompensation til hjælpere i BPA-ordningen under coronakrisen, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2020 - 6566

Doknr.

269954

Dato

03-02-2021

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 25. juni 2020 stillet følgende spørgsmål

nr. 587 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Social- og Indenrigsudvalget.

Spørgsmål nr. 587:

”Vil

ministeren med eventuelt inddragelse af andre relevante ministre orientere om

mulighederne for lønkompensation til hjælpere i BPA-ordningen under coronakrisen?

Spørgsmålet stilles som opfølgning på samråd den 24. juni 2020 om opfølgningen på

"Aftale om initiativer for sårbare og udsatte grupper i forbindelse med COVID-19", jf.

SOU alm. del - samrådsspm. Å.”

Svar:

Til brug for besvarelsen er der indhentet en udtalelse fra Erhvervsministeriet, som har

oplyst følgende i forhold til lønkompensationsordningen:

”Retten til lønkompensation tilkommer virksomheder, der er

registreret i Det Centrale

Virksomhedsregister (CVR), og som har ansatte med fast arbejdssted i Danmark. Det

er en forudsætning for at modtage kompensation, at virksomheden står over for at

varsle afskedigelser på minimum 30 pct. eller mere end 50 medarbejdere af virksom-

hedens ansatte i virksomhedens kompensationsperiode, grundet et forventet omsæt-

ningstab som konsekvens af udbruddet af COVID-19.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at ansatte hjælpere i hjælperordningerne efter

servicelovens §§ 95 og 96 ikke er omfattet af lønkompensationsordningen, da de virk-

somheder, som beskæftiger disse ansatte, ikke umiddelbart ses at have lidt et omsæt-

ningstab som følge af COVID-19.”

I forlængelse af ovenstående kan jeg i forhold til muligheden for at yde kompensation

til hjælperne inden for rammerne af den enkelte hjælperordning oplyse, at den, der er

arbejdsgiver i den enkelte ordning, har ansvaret for, at de samlede udgifter til hjælper-

løn i ordningen ligger inden for det tilskud, som kommunen har bevilget. Inden for

den samlede ramme i bevillingen vil der kunne ske en fleksibel tilrettelæggelse af

hjælpervagterne, f.eks. ved at forlænge den enkelte hjælpers vagter, så færre hjælpere

leverer hjælpen.

Ud over at sådanne dispositioner skal ligge inden for rammerne af den samlede bevil-

ling, skal de også leve op til aftalen med den enkelte hjælper om løn og øvrige ansæt-

telsesvilkår, herunder det, som måtte være aftalt om løn under hjemsendelse. Desuden

må man være opmærksom på overholdelse af reglerne for arbejds- og hviletid for de

hjælpere, som tager længere vagter.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 587: Spm. om mulighederne for lønkompensation til hjælpere i BPA-ordningen under coronakrisen, til social- og indenrigsministeren

Jeg vil i den forbindelse nævne, at en del foreninger og private virksomheder, der vare-

tager arbejdsgiverfunktioner i hjælperordninger, er med i overenskomsten på området

mellem Dansk Erhverv og FOA. Der er ifølge Dansk Erhverv lavet en tillægsaftale til

overenskomsten under COVID-19, som gør det muligt at hjemsende hjælpere uden løn

i den enkelte ordning. Hjælpere, der i deres ansættelse er omfattet af denne tillægsaf-

tale, kan ikke hjemsendes med løn.

I de situationer, hvor fleksibel tilrettelæggelse af hjælpervagterne og hjemsendelse

med løn ikke er muligt inden for rammerne af kommunens bevilling, vil noget sådant

ikke kunne ske, medmindre der tilføres ekstra midler til området.

Jeg kan oplyse, at ministeriet i den forbindelse har set på en model, hvor der ydes til-

skud til dækning af lønudgifter til en ekstra hjælper pr. ordning, hvilket vil gøre det

muligt at yde kompensation til én hjælper i ordningen og samtidig forlænge vagterne

for de øvrige hjælpere.

Hvorvidt der bør afsættes midler hertil, er et spørgsmål om prioritering. Men når det

samtidig tages i betragtning, at et hjælperteam ofte består af 5-6 hjælpere, vil effekten i

forhold til at minimere smitterisikoen, hvilket er formålet med at hjemsende hjælpere,

være minimal. Endvidere må det indgå i overvejelserne, at det med den opblussen af

COVID-19, som sker netop nu, vil dreje sig om en længere periode, før smitterisikoen

er forsvundet for borgere med hjælperordninger.

Under alle omstændigheder vil jeg opfordre til dialog mellem arbejdsgiveren, arbejds-

lederen og hjælperne i den enkelte ordning og kommunen med henblik på i fællesskab

at finde frem til en god løsning.

Med venlig hilsen

Astrid Krag