Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 6566
Doknr.
269954
Dato
03-02-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 25. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 584 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Social- og Indenrigsudvalget.
Spørgsmål nr. 584:
”Forventer
ministeren, at der kommer en samlet evaluering af tiltagene på socialom-
rådet ifm. lukning og genåbning under coronakrisen. Hvad forventer ministeren i givet
fald, at en sådan evaluering vil skulle indeholde? Spørgsmålet stilles som opfølgning
på samråd den 24. juni 2020 om opfølgningen på "Aftale om initiativer for sårbare og
udsatte grupper i forbindelse med COVID-19", jf. SOU alm. del - samrådsspm. Å.”
Svar:
Der er ikke planlagt en særskilt evaluering af tiltagene i forbindelse med COVID-19 på
socialområdet.
Jeg kan dog henvise til den generelle udredning om håndteringen af COVID-19, som
Folketingets udvalg for Forretningsorden den 27. maj 2020 har besluttet skal udarbej-
des.
Det er generelt vigtigt, at vi lærer og blive klogere af et så usædvanligt forår. Også i den
forbindelse har de af regeringen nedsatte tværgående sektorpartnerskaber været be-
tydningsfulde. I regi af sektorpartnerskabet på det sociale område har der været en
vigtig dialog mellem områdets interessenter og myndigheder om nedlukningens ud-
fordringer og om en ansvarlig genåbning af området.
Sektordialogen har på den måde bidraget til
–
og bidrager fortsat til
–
en fælles forstå-
else af dilemmaer og behov for håndtering i forbindelse med denne slags kriser.
Sektordialogen er taget på baggrund af arbejdet i de tre specifikke partnerskaber på
socialområdet for henholdsvis udsatte børn, udsatte voksne og mennesker med handi-
cap, som er nedsat for at sikre erfaringsopsamling og et bedre vidensgrundlag.
For en nærmere beskrivelse af sektorpartnerskaber og de tre partnerskaber kan jeg
henvise til mit svar på spørgsmål nr. 588.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
1. Svar på SOU alm. del spørgsmål nr. 588