SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 583: Spm. om, hvilke typer hjælp der har været bevaret på socialområdet ifm. at området har været betegnet som et kritisk område under coronakrisen, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2020 - 6566

Doknr.

269954

Dato

03-02-2021

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 25. juni 2020 stillet følgende spørgsmål

nr. 583 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Social- og Indenrigsudvalget.

Spørgsmål nr. 583:

”Vil

ministeren give et overblik over, hvilke typer hjælp der har været bevaret på soci-

alområdet, i forbindelse med at området har været betegnet som et kritisk område

under coronakrisen? Spørgsmålet stilles som opfølgning på samråd den 24. juni 2020

om opfølgningen på "Aftale om initiativer for sårbare og udsatte grupper i forbindelse

med COVID-19", jf. SOU alm. del - samrådsspm. Å.”

Svar:

Det sociale område kan samlet set defineres som et ”kritisk område”, fordi områdets

målgrupper bl.a. omfatter borgere med behov for helt grundlæggende og i visse tilfæl-

de livsnødvendig hjælp og støtte. Det sociale område har derfor ikke generelt været

lukket ned.

Kun hvis sundhedsmyndighedernes faglige retningslinjer har givet anledning til det,

eller hvis kommuner eller leverandører har manglet personale på grund af sygemel-

dinger eller prioritering af personalemæssige ressourcer til anden indsats mod coron-

avirus, har det været muligt at foretage tilpasning og nedskalering af aktiviteter på

socialområdet. Og det har vel at mærke kun været muligt, hvis der var tale om hjælp og

støtte, der ikke var akut eller absolut nødvendig.

Fravigelse af det offentliges forpligtelser og dermed af privates (borgernes) rettigheder

har alene kunnet ske i det omfang, hensynet til de overordnede formål har oversteget

hensynet til den enkelte borger. Afgørelser om at fravige servicelovens regler på nær-

mere beskrevne områder og i nærmere bestemt omfang har derfor alene kunnet ske

efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Derudover fulgte det af §§ 9 0g 10 i den nu ophævede bekendtgørelse nr. 559 af 30.

april 2020 om mulighed for midlertidig fravigelse af forpligtelser for det offentlige og

af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet som led i håndtering af

Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), at det ikke var muligt at fravige servicelovens

regler, hvis det ville medføre en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko for den en-

kelte borger, eller hvis det ville medføre begrænsninger i forhold til akut eller absolut

nødvendig hjælp og støtte efter serviceloven, herunder f.eks. hjælp til helt basal per-

sonlig pleje og indtagelse af mad og drikke.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 583: Spm. om, hvilke typer hjælp der har været bevaret på socialområdet ifm. at området har været betegnet som et kritisk område under coronakrisen, til social- og indenrigsministeren

Der har dog i bekendtgørelsen været skitseret en række helt nødvendige områder, der

betragtes som kritiske, og hvor der således ikke har kunnet træffes afgørelse om fravi-

gelse af servicelovens regler. Det drejer sig om følgende:



Kommunalbestyrelsen har ikke kunnet undlade at behandle underretninger

om børn og unge, jf. §§ 153-155 i serviceloven, samt at følge op på disse, hvis et

barn eller en ung har behov for særlig støtte, som ikke kan udsættes, jf. be-

kendtgørelsens §§ 9 og 10. Ankestyrelsen har ligeledes ikke kunnet undlade at

behandle underretninger efter § 65, stk. 5, i serviceloven.

Den myndighed, der er ansvarlig for at træffe afgørelse, herunder en foreløbi-

ge afgørelse, om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet efter § 52, stk.

3, nr. 7, § 58, § 65, stk. 2 og 3, eller § 75 i serviceloven, har ikke kunnet undla-

de at behandle sager om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet, jf. be-

kendtgørelsens §§ 9 og 10.

Kommunalbestyrelsen har ikke kunnet undlade at behandle sager om husly til

husvilde familier eller enlige efter § 80 i serviceloven samt at følge op på disse,

hvis der er behov for midlertidigt husly mod betaling, jf. bekendtgørelsens §§

9 og 10.

Kommunalbestyrelsen har ikke kunnet undlade at behandle sager efter §§ 107

og 108 i serviceloven samt at følge op på disse, hvis der er behov for et midler-

tidigt eller længerevarende ophold på et botilbud, jf. bekendtgørelsens §§ 9 og

10.

Tilbudslederen kan ikke undlade at behandle sager efter §§ 109 og 110 i ser-

viceloven samt at følge op på disse, hvis der er behov for midlertidigt ophold i

disse boformer, jf. bekendtgørelsens §§ 9 og 10.

Kommunalbestyrelsen og Familieretshuset har ikke kunnet undlade at be-

handle sager om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten

over for voksne, jf. afsnit VII i serviceloven.



Kommunalbestyrelsen har derudover ikke kunnet træffe afgørelse om at undlade mid-

lertidigt helt eller delvist at levere en ydelse, der er truffet afgørelse om efter servicelo-

ven eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet eller om midlertidigt at ændre

indholdet af ydelsen, hvis det ville medføre:



at børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, i ser-

viceloven, skal hjemgives til forældrene,

at midlertidige og længerevarende døgnophold for voksne efter §§ 107 og 108 i

serviceloven skal ophøre, eller

et afslag på ophold på et tilbud efter §§ 109 og 110 i lov om social service i

akutte situationer, hvis borgeren ikke kan opholde sig andre steder.

Endelig har det været fastsat, at den myndighed m.v., der er ansvarlig for at behandle

og træffe afgørelse i sager efter serviceloven, lov om socialtilsyn eller reglerne i be-

kendtgørelsen ikke har kunnet fravige almindelige sagsbehandlingsregler eller speci-

fikke bestemmelser om sagsbehandling, herunder bestemmelser om gennemførelse af

undersøgelser og samtaler m.v. samt bestemmelser om frister og andre garantier bort-

set fra bestemmelser om klageadgang, i forvaltningsloven, lov om social service, lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om socialtilsyn eller i

regler fastsat i medfør af de nævnte love i følgende tilfælde:



Hvis et sagsskridt i kommunens sager om børn og unge almindeligvis forud-

sætter fysisk fremmøde, f.eks. i form af besøg, samtale, møde eller personret-

tet tilsyn, jf. dog bekendtgørelsens § 11.

Ved behandling af underretninger, jf. §§ 153-155 i serviceloven.

I sager, der skal behandles i et børnehus, jf. § 50 b i serviceloven.

I forhold til ret til advokatbistand, jf. § 72 i serviceloven.

I forhold til retten til at se sagens akter og retten til at udtale sig, jf. § 73 i ser-

viceloven.

I forhold til opretholdelse af en afgørelse om anbringelse efter § 58 i servicelo-

ven, eller en foreløbig afgørelse herom efter § 75, stk. 1, i serviceloven, inden

for de frister, der følger af § 62 og § 75, stk. 3, i serviceloven, jf. bekendtgørel-

sens § 11, stk. 9.

Det er ikke derudover muligt at give et overblik over, hvilke typer hjælp der har været

bevaret, da det således har været afhængigt af, hvordan situationen i den enkelte

kommune har set ud i forhold til kommunernes prioritering af ressourcer og opgave-

varetagelse m.v., herunder også ude på de enkelte tilbud, og at dette er afgjort helt ned

på enkeltsagsniveau.

Jeg kan i den forbindelse henvise

til hovedresultaterne i KL’s undersøgelse af status

for normalisering af indsatserne på socialområdet i kommunerne, der blev sendt til

udvalget den 10. juni 2020. KL fulgte op på undersøgelsen på baggrund af min an-

modning om en opdatering ved brev af 29. juni 2020, hvor KL konstaterer, at kom-

munerne har genoptaget indsatserne i det omfang, det er sundhedsfaglig forsvarligt.

Serviceloven, socialtilsynsloven og lov om retssikkerhed og administration på det soci-

ale område har således ikke været sat ud af kraft, men bekendtgørelsen gav kommu-

nalbestyrelsen og andre myndigheder m.v. mulighed for i konkrete situationer at fra-

vige den gældende lovgivnings bestemmelser inden for nærmere rammer.

Med venlig hilsen

Astrid Krag