Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2235887_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 6566
Doknr.
269954
Dato
03-02-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 25. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 580 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Social- og Indenrigsudvalget.
Spørgsmål nr. 580:
”Vil
ministeren orientere, om det var sundhedsmyndighederne, der anbefalede hen-
holdsvis nedlukning og genåbning af botilbud ifm. coronakrisen? Hvilken information
fik ministeren fra sundhedsmyndighederne, og hvornår modtog ministeren informati-
onen? Spørgsmålet stilles som opfølgning på samråd den 24. juni 2020 om opfølgnin-
gen på "Aftale om initiativer for sårbare og udsatte grupper i forbindelse med COVID-
19", jf. SOU alm. del - samrådsspm. Å.”
Svar:
Adgangen til at fastsætte besøgsrestriktioner er hjemlet i epidemiloven og blev indført
i lov nr. 208 af 17. marts 2020. Samtidig med lovens vedtagelse og ikrafttræden fast-
satte Sundheds- og Ældreministeriet nærmere regler herom i bekendtgørelse nr. 215 af
17. marts 2020 om afspærring og besøgsrestriktioner på plejehjem og sygehuse i for-
bindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Med hjemmel i
bekendtgørelsen udstedte Styrelsen for Patientsikkerhed et påbud den 18. marts 2020
til alle landets kommuner om at træffe afgørelse om besøgsrestriktioner på alle landets
sygehuse, plejehjem m.v. og bosteder, idet styrelsen vurderede, det var nødvendigt for
at forebygge eller inddæmme udbredelse af coronavirus/COVID-19.
Ved ændring af epidemiloven i lov nr. 359 af 4. april 2020 blev reglerne om besøgsre-
striktioner præciseret, og sundheds- og ældreministeren bemyndigede samtidig social-
og indenrigsministeren til at fastsætte regler om forbud mod eller restriktioner for
besøgendes adgang til offentlige og private anbringelsessteder og botilbud m.v. på
social- og indenrigsministerens ressortområde, når det er nødvendigt for at forebygge
eller inddæmme udbredelse af Coronavirussygdom (COVID-19) her i landet, jf. § 10 i
bekendtgørelse nr. 371 af 4. april 2020 om besøgsrestriktioner på plejehjem, plejeboli-
ger og aflastningspladser samt sygehuse og klinikker i forbindelse med håndtering af
Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Med afsæt i det tidligere påbud fra Styrelsen
for Patientsikkerhed udstedte Social- og Indenrigsministeriet herefter på baggrund af
bemyndigelsen - i dialog med sundhedsmyndighederne, herunder bl.a. Sundheds- og
Ældreministeriet - bekendtgørelse nr. 372 af 4. april 2020 om midlertidigt forbud mod
besøg på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet i forbindelse med
håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Et udkast til bekendtgørelsen har
været forelagt Sundheds- og Ældreministeriet, der ikke har haft bemærkninger hertil.
Med denne bekendtgørelse blev der indført et midlertidigt forbud mod besøg på socia-
le tilbud.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 580: Spm. om, hvorvidt det var sundhedsmyndighederne der anbefalede hhv. nedlukning og genåbning af botilbud ifm. coronakrisen, til social- og indenrigsministeren
2235887_0002.png
Besøgsrestriktionerne på socialområdet er efterfølgende lempet flere gange (ved be-
kendtgørelse nr. 610 af 13. maj 2020 og bekendtgørelse nr. 927 af 22. juni 2020), hvil-
ket også er sket i dialog med sundhedsmyndighederne, herunder bl.a. Sundheds- og
Ældreministeriet.
Indførelsen af besøgsrestriktionerne på socialområdet og de senere lempelser er såle-
des sket i takt med henholdsvis indførelsen og de senere lempelser af besøgsrestriktio-
ner på sundheds- og ældreområdet (sygehuse, klinikker og lignende samt plejehjem
m.v.).
Derudover har Social- og Indenrigsministeriet afholdt jævnlige statusmøder med bl.a.
Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og KL, hvor bl.a. spørgsmål vedrø-
rende besøgsrestriktioner, værnemidler, test og retningslinjer løbende har været drøf-
tet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2