Enhed
Socialjura og
International
Sagsbehandler
Marie Bisgaard
Nielsen
Koordineret
med
Status for genåbning på Social- og Indenrigsministeriets
område
Det sociale område er et kritisk område. Det betyder, at der i den periode, hvor
samfundet i vidt omfang har været lukket ned på grund af COVID-19, fortsat har
skullet tages hånd om de udsatte i samfundet, og at der kun efter en konkret
vurdering, og inden for fastsatte rammer, har kunnet ske tilpasning og nedskalering af
hjælpen og støtten.
Det betyder, at serviceloven, socialtilsynsloven og retssikkerhedsloven stadig har
været fuldt gældende. Kun hvis sundhedsmyndighedernes faglige retningslinjer står i
vejen, eller hvis kommuner eller leverandører mangler personale på grund af
sygemeldinger eller prioritering af personalemæssige ressourcer til anden indsats mod
COVID-19, har de gældende regler kunnet fraviges.
Med hjemsendelsen af offentligt ansatte, som ikke varetager kritiske funktioner, har
kommunale sagsbehandlere og administrative medarbejdere dog i vidt omfang skullet
varetage deres opgaver hjemmefra, og der kan have været konkrete sociale tilbud og
indsatser, som selv har truffet beslutning om at lukke helt eller delvist af hensyn til
risikoen for smittespredning, for at imødekomme det fastsatte forsamlingsforbud, eller
fordi der har været behov for at prioritere personaleressourcer til andre COVID-
relaterede opgaver.
Beboere på botilbud og anbringelsessteder har været omfattet af COVID-19 relaterede
restriktioner, da tilbuddene er omfattet af et generelt besøgsforbud.
Samfundet er nu generelt langt i genåbningsprocessen og nedenfor gennemgås status
på det sociale område, herunder for særlige initiativer der er aftalt og sat i værk i
COVID-19-perioden.
1. Formel genåbning
Med den seneste beslutning om, at offentlige arbejdspladser øst for Storebælt kan
genåbne fra den 15. juni, er opgavevaretagelsen på Social- og Indenrigsministeriets
område fuldt genåbnet. Det gælder både opgavevaretagelsen i de kommunale
forvaltninger, Familieretshuset og Ankestyrelsen.
2. Bekendtgørelse om mulighed for midlertidig fravigelse af forpligtelser for det
offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet som
led i håndtering af COVID-19 (COVID-19 bekendtgørelsen)
Med reglerne i bekendtgørelse om mulighed for midlertidig fravigelse af forpligtelser
for det offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet
Sagsnr.
2020 - 3908
Doknr.
261018
Dato
25-06-2020