Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2240575_0001.png
Sagsnr.
2019 - 7609
Doknr.
156549
Kommissorium for arbejdsgruppe om boliger til hjemløse
Alt for mange af de mest udsatte borgere falder igennem vores velfærdssamfund. De
bor på sofaer hos venner og bekendte, indtil netværket slipper op, de bor på gaden, og
de bor alt for lang tid på forsorgshjem i stedet for i egen bolig. Det er mennesker, vi
skal hjælpe bedre.
Selvom den seneste hjemløsetælling viser en stagnation i antallet af hjemløse, så er der
stadig alt for mange
–
omkring 6.400. Hver 3. hjemløse er i dag et ungt menneske. Der
er samtidig kommet flere voksne og ældre hjemløse, der typisk sover på gaden og på
herberger. Det er de mest udsatte hjemløse, der udover manglende bolig ofte har flere
komplekse problemer, fx samtidigt psykiske lidelser, somatiske sygdomme, stof- og
alkoholmisbrug, dårlig økonomi m.v.
Og så kan vi se, at hjemløsheden er steget i landkommunerne. Hele 23 pct. flere
hjemløse i landkommunerne er der kommet på bare to år. Hjemløshed er ikke længere
et storbyfænomen.
Det er mennesker, som er kommet for langt fra fællesskabet. Der er huller i
velfærdssamfundet, hvor de mest udsatte borgere falder igennem. Det er ikke nok, at
udviklingen i antallet af hjemløse er stagneret. Kurven skal knækkes.
Derfor skal vi gå endnu længere i arbejdet med at forebygge hjemløshed og hjælpe de
allermest udsatte tilbage i fællesskabet. Regeringen ønsker at forbedre indsatsen for
landets hjemløse, så kampen mod hjemløshed svarer til mangfoldigheden af årsager til
hjemløshed.
Hjemløseområdet er et af de områder, hvor vi har reel viden om, hvad der virker.
Skiftende regeringer og støttepartier har iværksat handleplaner og initiativer siden
den første hjemløsestrategi i 2009.
Men udfordringerne med hjemløshed er langt fra løst. Det gælder både i forhold til
adgang til billige boliger og adgangen til en effektiv, helhedsorienteret indsats, der kan
hjælpe de hjemløse ud af hjemløshed
–
og forebygge at nye bliver hjemløse.
Vi har brug for en ny tilgang til hjemløse, hvis vi for alvor skal vende udviklingen.
Differentieret tilgang til hjemløse
For at lykkes med at vende udviklingen skal vi arbejde differentieret. Forskellige
grupper af hjemløse har behov for forskellige løsninger for at kunne klare sig i egen
bolig.
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 575: Spm. om ministeren, under henvisning til besvarelse af spørgsmål S 86, folketingsåret 2018-19 (2. samling), vil oplyse, om ministeren har talt med boligministeren, så man i Greve Kommune kan påbegynde at bygge boliger til unge hjemløse, til social- og indenrigsministeren
2240575_0002.png
Samtidig skal vi styrke den forebyggende indsats ved at tage udgangspunkt i nogle af
de risikogrupper, der har en større sandsynlighed for at blive hjemløse (VIVE). Det
handler bl.a. om følgende risikogrupper:
Socialt udsatte med psykisk sygdom og/eller misbrugsproblemer og
overgangen mellem psykiatri og bolig
Socialt udsatte, der tidligere har været anbragt uden for hjemmet
Mennesker, der står foran løsladelse fra fængsel og overgangen til egen bolig
Kommuner og flere aktører på hjemløseområdet peger på, at adgangen til billige
boliger til målgruppen - især i de største byer - er en af de største barrierer for at
nedbringe antallet af hjemløse. Der er samtidig både stærk viden og evidens for, at en
bolig kombineret med den rette sociale støtte er en første grundforudsætning for at få
borgere ud af hjemløshed, jf. Housing First-tilgangen.
Det er derfor nødvendigt at sikre, at kommunerne kan og vil tilbyde de nødvendige
boligtilbud til hjemløse. Det er også med afsæt i egen bolig, at den hjemløse skal
tilbydes en sammenhængende helhedsorienteret indsats, der kan løse de ofte meget
komplekse problemstillinger, der knytter sig til hjemløshed.
Udfordringerne for de hjemløse er forskellige. Hjemløse unge er fx typisk sofasovere,
der overnatter hos familie og venner. De hjemløse ældre sover oftere på gaden eller på
herberg. Og hjemløse, der sover på gaden eller på herberg, er typisk hjemløse i en
længere periode end sofasoverne.
Der er derfor også behov for en differentieret tilgang i hjemløseproblematikken. Det
har betydning, om hjemløse er unge eller ældre, om det er mænd eller kvinder, om de
bor i mindre yderkommuner eller i større byer. Målgruppen har betydning for
kommunens sammensætning af sociale indsatser. Og målgruppen har også betydning
for det boligtilbud, som kommunen skal stille til rådighed.
Arbejdsgruppens opgaver
Som led i at styrke indsatsen mod hjemløshed nedsættes derfor en arbejdsgruppe, der
får til opgave at identificere barrierer i forhold til kommunernes adgang til billige
boliger og mulighed for at give hjemløse en sammenhængende indsats. Med det
udgangspunkt skal arbejdsgruppen foreslå nye løsninger, der kan bidrage til at
nedbringe antallet af hjemløse i Danmark. Arbejdet skal baseres på en
målgruppedifferentieret tilgang til hjemløshed.
Arbejdet tager således afsæt i tre hovedspor.
Spor 1: Unge ud af hjemløshed
Den seneste hjemløsetælling viser, at antallet af unge hjemløse er faldet. Det er
positivt, men det skal ikke blive en sovepude, for hver 3. hjemløse er stadig et ungt
menneske under 30 år. De unge er typisk sofasovere, der trækker på deres netværk,
men alt for ofte ser vi, at netværket slipper op, og den unge står alene tilbage med
problemerne. Derfor skal vi have sat hurtigt ind over for de unge hjemløse.
Spor 2: Ældre ud af hjemløshed
Den seneste hjemløsetælling viser, at antallet af ældre hjemløse er steget. De ældre
hjemløse er i højere grad gadesovere og benytter herbergerne rundt om i landet. Det er
med andre ord nogle af de mennesker i vores samfund, der er kommet meget langt
væk fra det store fællesskab. De ældre hjemløse har typisk meget komplekse
2
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 575: Spm. om ministeren, under henvisning til besvarelse af spørgsmål S 86, folketingsåret 2018-19 (2. samling), vil oplyse, om ministeren har talt med boligministeren, så man i Greve Kommune kan påbegynde at bygge boliger til unge hjemløse, til social- og indenrigsministeren
2240575_0003.png
problemer og har ofte meget lange ophold på herberger og forsorgshjem. De skal
videre herfra og ind i en bolig, som de kan rumme at være i, og som kan rumme dem.
Spor 3: Hjemløse i landkommunerne
Den seneste hjemløsetælling viser, at antallet af hjemløse i landkommunerne er steget.
Det betyder, at hjemløshed er rykket ud til kommuner, der ikke har samme erfaring
med at arbejde med hjemløse som i de store byer. Der er det vigtigt at få afdækket
årsagerne hertil og få sat hurtigt ind, så problemerne med hjemløshed ikke bider sig
fast.
Som grundlag for arbejdet i de tre spor og de nye løsninger, som arbejdsgruppen skal
fremlægge, skal følgende spørgsmål undersøges:
-
Afdækning af antallet af hjemløse sammenholdt med antallet af billige boliger
i kommunerne, herunder
forskellige typer af ”skæve” og billige boliger rettet
mod udsatte borgere på tværs af landet, der enten er ramt af hjemløshed eller
med stor risiko for hjemløshed.
Undersøgelse af behovet for og potentialet ved nye billige boligformer.
Beskrivelse af kommunernes nuværende muligheder og eventuelle barrierer
for at bygge/etablere billige og/eller alternative boliger til hjemløse eller
gruppen med stor risiko for hjemløshed.
Beskrive samspillet mellem kommuner og boligorganisationer med henblik på
at forbedre samspillet i forhold til at tilbyde boligtyper målrettet hjemløse.
Undersøge den kommunale finansiering og incitamenter til tidlig indsats og
henvisning til billige boliger.
Undersøge barrierer på tværs af sektorer som fx overgangen mellem
psykiatrien og kommunerne, der gør, at hjemløse ikke kommer i bolig og
modtager den nødvendige indsats.
Undersøge mulighederne for gennem ændring af de nationale regler at give
kommunerne nye redskaber til at begrænse hjemløshed.
Beskrive mulighederne for at gøre det mere forpligtende for kommuner at
sikre hjemløse boliger, herunder fx ved særligt sårbare overgange som
udskrivelse fra psykiatri eller ophør af anbringelse.
-
-
-
-
-
-
-
Arbejdet skal koordineres med det arbejde, som pågår vedrørende udarbejdelse af en
ny hovedlov for helhedsorienteret indsats. Heri indgår overvejelser om fremskudt
sagsbehandling for en mindre gruppe af borgere, som er særligt langt fra beskæftigelse
og mestring af eget liv. En stor del af denne målgruppe har hjemløshed som
udfordring. Arbejdet skal desuden ses i tilknytning til arbejdet om
selvmøderprincippet, der indgår i Aftale om kommunernes økonomi for 2020.
Der vil ligeledes blive trukket på erfaringerne med forskellige nye redskaber fra det
frikommunenetværk, som er igangsat på boligområdet.
Endelig koordineres i forhold til tidligere konkrete initiativer rettet mod hjemløshed,
herunder særligt initiativer i den seneste hjemløsestrategi samt den vidensafdækning,
der er aftalt i udmøntningen af reserven, der kan bidrage med relevant viden for
arbejdsgruppen.
Proces og organisering
Arbejdet skal munde ud i et oplæg til regeringen med 5-10 initiativer, og
arbejdsgruppen skal komme med sit oplæg til regeringen primo 2021.
3
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 575: Spm. om ministeren, under henvisning til besvarelse af spørgsmål S 86, folketingsåret 2018-19 (2. samling), vil oplyse, om ministeren har talt med boligministeren, så man i Greve Kommune kan påbegynde at bygge boliger til unge hjemløse, til social- og indenrigsministeren
2240575_0004.png
Arbejdsgruppen består af Social- og Indenrigsministeriet (formand), Transport- og
Boligministeriet og Finansministeriet. Øvrige ministerier inddrages, hvor det er
relevant. Sekretariatsbetjeningen af arbejdsgruppen varetages i fællesskab mellem
Social- og Indenrigsministeriet og Transport- og Boligministeriet.
Arbejdsgruppen skal i sit arbejde inddrage erfaringer og synspunkter fra centrale
videnspersoner på området. Arbejdsgruppen udvælger selv, hvilke videnspersoner der
er relevante ift. de initiativer, der arbejdes med.
4