Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 6537
Doknr.
270655
Dato
09-09-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 23. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 573 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 573:
”Mener
ministeren, at der er et hul i dansk lovgivning, hvis en forælder med dansk
statsborgerskab og bopæl i Danmark, der har forældremyndigheden over sit barn på
14 år, mister retten til barnet, fordi barnet bosætter sig hos sin mormor i Tyskland, og
da tysk lov tilsiger, at et barn fra det fyldte 14. år selv må tage beslutning om bopæl
–
hvilket Jugend Amt træffer afgørelse om uden forælderens samtykke? Besvarelsen kan
evt. ske med inddragelse af andre relevante ministre.”
Svar:
Som det fremgår af min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 572, samarbejder Dan-
mark og Tyskland om tre konventioner, som er med til sikre, at børn i grænseoverskri-
dende sager bliver beskyttet, og at der er en kompetent myndighed, der kan tage an-
svar for barnet.
I forhold til spørgsmålet om, hvilket lands myndigheder, der har kompetence til at
træffe afgørelse om barnets forhold eller iværksætte beskyttelsesforanstaltninger for
barnet, er det afgørende, i hvilket land barnet har sit sædvanlige opholdssted. Dette
gør sig også gældende for reglerne om forældreansvar. Myndighederne foretager såle-
des en konkret vurdering i den enkelte sag af, om barnet har skiftet sædvanligt op-
holdssted til det land, hvor barnet nu er. I det stillede spørgsmål vil det således være
de tyske myndigheder, der foretager denne vurdering.
Det følger dog af Haagerbørnebeskyttelseskonventionen artikel 11, at myndigheder i et
land, hvor barnet opholder sig men ikke har sit sædvanlige opholdssted, i hastetilfælde
kan træffe nødvendige beskyttelsesforanstaltninger. Dette skal sikre, at der ikke opstår
en situation, hvor et barn, der befinder sig i udlandet og har akut behov for beskyttel-
se, ikke kan få den hjælp, der er behov for.
Når der er tale om internationale samarbejder, kan samspillet med andre landes lov-
givning i nogle tilfælde skabe særlige situationer på grund af landenes nationale regler.
Ikke desto mindre har vi efter min opfattelse de nødvendige redskaber, der gør det
muligt i samarbejde med de lande, som har tiltrådt konventionerne, at sikre barnets
bedste i disse ulykkelige sager.
Med venlig hilsen
Astrid Krag