SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 572: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke muligheder myndighederne har for at hente et bortført barn hjem fra Tyskland? Besvarelsen kan evt. ske med inddragelse af andre relevante ministre, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2020 - 6537

Doknr.

270655

Dato

09-09-2020

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 23. juni 2020 stillet følgende spørgsmål

nr. 572 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).

Spørgsmål nr. 572:

”Vil

ministeren redegøre for, hvilke muligheder myndighederne har for at hente et

bortført barn hjem fra Tyskland? Besvarelsen kan evt. ske med inddragelse af andre

relevante ministre.”

Svar:

Jeg kan indledningsvist oplyse, at Danmark har tiltrådt tre konventioner på børne-

bortførelsesområdet, som kan anvendes, når et barn er bortført fra Danmark.

Den mest anvendte af de tre konventioner er Haagerbørnebortførelseskonventionen,

da denne konvention kan bruges både i situationer, hvor man har forældremyndighed

efter loven, og hvor der er truffet afgørelse om forældremyndighed. De to andre kon-

ventioner, Danmark har tiltrådt

–

Haagerbørnebeskyttelseskonventionen og Europa-

rådskonventionen af 1980

–

anvendes primært i sager, hvor der er truffet en dansk

afgørelse om forældremyndighed, som kan søges anerkendt og gennemtvunget i ud-

landet. Haagerbørnebeskyttelseskonventionen anvendes også i sociale sager, da den

bl.a. regulerer, hvilket lands myndigheder der har international kompetence til at

iværksætte beskyttelsesforanstaltninger for barnet.

Danmark samarbejder med Tyskland efter alle tre konventioner. En efterladt forælder

til et barn, der er bortført til eller tilbageholdes i Tyskland, vil derfor

–

alt efter den

konkrete situation

–

kunne søge om, at barnet tilbagegives efter disse konventioner.

Forælderen kan bede Koordinationsenheden for Børnebortførelser, som er placeret i

Social- og Indenrigsministeriet, om hjælp til at få barnet tilbagegivet. Enheden blev

oprettet i 2014 på baggrund af en bred politisk aftale med det formål at støtte og vejle-

de den efterladte forælder i sager om internationale børnebortførelser.

Koordinationsenheden vejleder forælderen generelt om mulighederne for at få tilbage-

givet barnet, herunder om mulighederne efter konventionerne, og på baggrund af den

vejledning tager forælderen stilling til, om han eller hun ønsker at indlede en sag om

tilbagegivelse. Hvis det er tilfældet, tager koordinationsenheden kontakt til central-

myndigheden i det land, barnet er bortført til, og sender anmodningen om tilbagegi-

velse til den pågældende centralmyndighed. Der vil herefter være en løbende dialog

mellem koordinationsenheden og den udenlandske centralmyndighed for at sikre

fremdrift i sagen og for at sikre, at den efterladte forælder holdes orienteret. Endvidere

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 572: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke muligheder myndighederne har for at hente et bortført barn hjem fra Tyskland? Besvarelsen kan evt. ske med inddragelse af andre relevante ministre, til social- og indenrigsministeren

koordinerer enheden kontakten til øvrige danske myndigheder, fx politiet eller kom-

munen, mens sagen verserer.

Den udenlandske centralmyndighed sender anmodningen videre til den myndighed

eller domstol, der skal træffe afgørelse i sagen. Det er den udenlandske myndighed

eller domstol, der vurderer, om der er tale om en børnebortførelse. Der vil som oftest

blive gennemført en retssag i det land, barnet er tilbageholdt i, og den efterladte foræl-

der vil være part i denne retssag.

Hvis domstolen vurderer, at der er tale om en bortførelse, skal barnet som udgangs-

punkt tilbagegives til Danmark. Konventionerne indeholder dog mulighed for at nægte

dette, bl.a. hvis barnet modsætter sig at vende tilbage og er moden nok til at tage stil-

ling til det. På denne måde er barnets ret til at blive hørt i sagen sikret.

En afgørelse om, at barnet skal vende tilbage til Danmark, kan enten gennemføres ved,

at forælderen i udlandet frivilligt returnerer til Danmark med barnet, ved at den efter-

ladte forælder får udleveret barnet i udlandet, eller ved at de udenlandske myndighe-

der sørger for, at tilbagegivelsen bliver gennemtvunget.

Afslutningsvist kan jeg oplyse, at det ikke er en betingelse for at indlede en sag om

tilbagegivelse af et barn, at det sker via en centralmyndighed. En efterladt forælder

kan således vælge selv at anlægge en sag direkte ved den relevante udenlandske myn-

dighed eller domstol uden bistand fra koordinationsenheden.

Med venlig hilsen

Astrid Krag