Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2242135_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 6537
Doknr.
270655
Dato
09-09-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 23. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 571 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 571:
”Vil ministeren redegøre for, om forældrefremmedgørelse begået af
bedsteforældre,
herunder psykisk vold over for børn, er at betegne som noget kriminelt? Besvarelsen
kan evt. ske med inddragelse af andre relevante ministre”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Justitsministeriet, der oplyser
følgende:
”Justitsministeriet
har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse
fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende, hvortil ministeriet kan henholde sig:
Straffeloven indeholder efter Rigsadvokatens opfattelse ikke nogen særskilt kriminali-
sering af forældrefremmedgørelse.
Efter straffelovens § 243 straffes imidlertid den, som tilhører eller er nært knyttet til
en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som
gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, for-
ulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, for
psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Det fremgår af bemærkningerne til straffelovens § 243, at bestemmelsen har til formål
at kriminalisere psykisk vold begået i nære relationer, jf. Folketingstidende 2018-19 (1.
samling), tillæg A, L 139 som fremsat, side 3.
Det forudsættes i bemærkningerne, at bestemmelsen finder anvendelse på personer i
den forurettedes husstand, f.eks. en ægtefælle, samlever, forælder, plejeforælder eller
søskende. Bestemmelsen vil ligeledes finde anvendelse på personer med en nær til-
knytning til den andens husstand. Det vil eksempelvis kunne gøre sig gældende for
tidligere ægtefæller, der stadig jævnligt kommer i husstanden, f.eks. fordi deres fælles-
børn har bopæl der, eller en onkel, der er involveret i opdragelsen af børnene. Det
bemærkes endvidere, at opregningen ikke er udtømmende jf. Folketingstidende 2018-
19 (1. samling), tillæg A, L 139 som fremsat, side 9.
Det er på den baggrund Rigsadvokatens opfattelse, at bedsteforældre efter omstæn-
dighederne vil kunne gøre sig skyldig i psykisk vold begået mod deres barnebarn.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag