Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020-6330
Doknr.
268734
Dato
26-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 18. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 561 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Kathrine Olldag (RV).
Spørgsmål nr. 561:
”Vil ministeren i tabelform give et overblik over alle puljer, som kommuner kan søge
tilskud fra? For hver pulje ønskes tal for den samlede ramme og det samlede træk i de
seneste tre tilgængelige år. Vil ministeren ligeledes i svaret give et overblik over tilde-
lingen fordelt på hver kommune?”
Svar:
Det er forudsat i besvarelsen, at spørgsmålet vedrører særtilskud efter ansøgning i
tilskuds- og udligningssystemet.
Der indføres med udligningsreformen en række nye tilskud, bl.a. nye tilskud til udsatte
ø- og yderkommuner og udsatte hovedstadskommuner, som ikke kræver, at kommu-
nerne indsender en ansøgning.
Efter udligningslovens § 16 vil social- og indenrigsministeren fortsat kunne yde et år-
ligt tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner efter ansøgning. Dette er den ene-
ste tilbageværende særtilskudspulje, der fordeles efter ansøgning. Tilskudsrammen er
med reformen blevet permanent forhøjet til 350 mio. kr. i 2020-niveau.
Særtilskudspuljen efter § 16 er over en årrække blevet forhøjet i forhold til et perma-
nent niveau på omkring 200 mio. kr. Puljen udgjorde efter forhøjelsen ca. 350 mio. kr.
for 2018, 300 mio. kr. for 2019 og 350 mio. kr. for 2020. Der er for 2020 i tillæg hertil
fordelt en restramme, så der samlet er blevet fordelt 360 mio. kr. for 2020.
Fordelingen af tilskud efter ansøgning efter § 16 for årene 2018, 2019 og 2020 er vist i
bilag 1.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag til SOU alm. del - svar på spørgsmål 561