SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 560: Spm. om, hvor meget ville de kommunale udgifter til administration og ledelse kunne nedbringes, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2020 - 6349

Doknr.

266762

Dato

24-08-2020

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 18. juni 2020 stillet følgende spørgsmål

nr. 560 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).

Spørgsmål nr. 560

”Hvor

meget ville de kommunale udgifter til administration og ledelse kunne nedbrin-

ges, hvis alle kommuner havde lige så lave udgifter til administration som de ti billig-

ste i benchmarkingenhedens analyse af de kommunale administrationsudgifter for

2019? Altså forstået sådan, at benchmarkingindikatoren for de øvrige 88 kommuner

nedbringes til niveauet for de 10 kommuner med laveste indikator i analysen.”

Svar:

Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed har d. 17. juni 2020 opdateret

analysen

”Benchmarking af kommunernes udgifter til administration og ledelse”, der

blev udgivet i 2018.

Formålet er at give kommunerne et opdateret grundlag for at vurdere egne admini-

strationsudgifter og udviklingen i disse, da der er et stort fokus på administration i

kommunerne, særligt med henblik på at optimere og effektivisere driften.

I analysen er der taget højde for, at kommunernes administrationsudgifter kan være

påvirket af forskelle i rammevilkår. Rammevilkår er en betegnelse for de strukturelle

betingelser, kommunerne arbejder under, og som ikke kan ændres af kommunerne på

kort eller mellemlangt sigt, fx befolkningens sammensætning.

For at kontrollere for rammevilkår er der udregnet en benchmarkingindikator.

Benchmarkingindikatoren viser, om den enkelte kommune har højere eller lavere ad-

ministrationsudgifter, end man kunne forvente på baggrund af kommunens ramme-

vilkår.

Benchmarkingindikatoren er konkret beregnet ved at holde den enkelte kommunes

faktiske administrationsudgifter op imod de administrationsudgifter, man kunne for-

vente, at kommunen har ud fra kommunens rammevilkår.

Hvis benchmarkingindikatoren er lavere end 100, betyder det, at en kommunes fakti-

ske administrationsudgifter er lavere end de forventede administrationsudgifter og

omvendt, hvis den er højere end 100.

Den gennemsnitlige benchmarkingindikator blandt de ti kommuner, der har de laveste

benchmarkingindikatorer, er 85,4. Det betyder, at disse ti kommuners faktiske admi-

nistrationsudgifter i gennemsnit ligger knap 15 procent under det niveau, man kunne

forvente, når man tager højde for forskelle i rammevilkå

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 560: Spm. om, hvor meget ville de kommunale udgifter til administration og ledelse kunne nedbringes, til social- og indenrigsministeren

Hvis det beregningsteknisk forudsættes, at de resterende 88 kommuner bringes ned

på en benchmarkingindikator på 85,4 som forudsat i spørgsmålet, vil udgifterne til

administration og ledelse være 7,9 mia. kr. lavere.

Det kan supplerende oplyses, at hvis det fx forudsættes, at alle kommuner med en

benchmarkingindikator på over 100 bringes ned på 100, vil udgifterne til administra-

tion og ledelse være 1,9 mia. kr. lavere.

Det fremgår således, at de beregnede mindreudgifter i høj grad afhænger af, hvilke

forudsætninger der lægges til grund for beregningen.

Det skal desuden bemærkes, at selv hvis alle kommuner nedbringer udgifterne til ad-

ministration og ledelse, vil der fortsat beregningsteknisk kunne beregnes et nyt poten-

tiale, da der i sagens natur altid vil være nogle kommuner, der placerer sig over og

under landsgennemsnittet.

Forskellen mellem den faktiske administrationsudgift og den forventede administrati-

onsudgift (benchmarkingindikatoren), som fremgår af Benchmarkingenhedens analy-

se, kan give den enkelte kommune et grundlag for at vurdere egne administrationsud-

gifter og undersøge baggrunden herfor nærmere. Forskellen kan ikke nødvendigvis

omsættes til et potentiale. Eksempelvis kan nogle kommuner ud fra en bevidst investe-

ringstankegang have valgt at ansætte flere sagsbehandlere ud fra en forventning om, at

de ekstra udgifter til flere sagsbehandlere på sigt vil føre til større reduktioner i udgif-

terne til borgerrettede ydelser. Det kan fx være en ekstraordinær ansættelse af jobkon-

sulenter med det formål at få ledige hurtigere i beskæftigelse og dermed reducere ud-

gifterne til ydelser til ledige. Værdien og afkastet af sådanne eventuelle investeringer

tager benchmarkingindikatoren ikke højde for.

Endelig skal det bemærkes, at regeringen i økonomiaftalerne for både 2020 og 2021

har aftalt med KL, at der gennemføres effektiviseringer på bl.a. administration, konsu-

lenter mv. med henblik på at så mange ressourcer som muligt kommer ud og gør gavn

på velfærdsområderne i kommunerne. Det kan fx ske gennem mere effektive indkøb,

administrative effektiviseringer og nye organisationsformer

Med venlig hilsen

Astrid Krag