Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
Su dheds‐ og Ældre i isteriet 
 
E hed: FOPS 
Sagsbeh.: DEPSDE 
Koordi eret  ed:  
Sags r.: 
 
Dok.  r.: 
 
Dato:  ‐ ‐
 
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Christiansborg den 18. juni kl. 13.00-14.30, Social- og Indenrigsudvalget
SOU alm. del samrådsspørgsmål Ø
Samrådsspørgsmål Ø:
”Mener ministrene, at en overflytning af Psykolognævnet til
Sundheds- og Ældreministeriet vil skabe en bedre
arbejdstilgang og kultur ift. nævnets tilsyn med landets
psykologer, og vil ministrene forsøge at få fremskyndet
flytteprocessen i lyset af udtalelserne fra Psykolognævnes
formand i artiklen ”Efter kritik om svigt af sårbare klienter:
Psykolognævn afviser blankt” på DR.dk den 23. april 2020?
Overvejes der i den forbindelse nogle midlertidige
hasteforanstaltninger, indtil flytningen er gennemført for at
sikre borgernes tillid til nævnet?”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V) og
Liselott Blixt (DF).
Udkast til samrådstale:
Tak for spørgsmålet.
Spørgsmål Ø, som er stillet til mig, består af tre dele. Jeg vil
fokusere på den del, der omhandler
hvorvidt vi vil fremskynde undersøgelsen af autorisation af
psykologer, som vi satte i gang i februar.
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 559: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/6-20 om overflytning af Psykolognævnet til Sundheds- og Ældreministeriet, til social- og indenrigsministeren og sundheds- og ældreministeren
 
Spørgsmålets øvrige dele har social- og indenrigsministeren
allerede besvaret i sin tale.
[Undersøgelsens indhold]
Som vi også annoncerede på samrådet i december måned,
skal undersøgelsen afdække, om det vil være
hensigtsmæssigt at indføre en ny, sundhedsfaglig
autorisation af psykologer. Med dertilhørende tilsyn, klage-
og erstatningsadgang.
Det er dermed ikke Psykolognævnet, der er centrum for
undersøgelsen.
Det betyder ikke, at undersøgelsens konklusioner ikke kan
ende med at få konsekvenser for Psykolognævnet. Men
eventuelle konsekvenser vil afhænge af undersøgelsens
konklusioner, som jeg ikke vil foregribe.
[Motivationen for undersøgelsen]
Vi har iværksat undersøgelsen af, hvorvidt der skal indføres
en sundhedsfaglig autorisation af psykologer af hensyn til
patientsikkerheden.
På nuværende tidspunkt er der forskel på, hvilke rettigheder
patienter har, når de modtager behandling af en psykolog.
Det skyldes, at rettighederne afhænger af, om psykologen
har en autorisation eller ej, og om der er tale om
sundhedsfaglig behandling. Og det kan være rigtig svært for
den enkelte patient at vurdere, hvornår der er tale om
sundhedsfaglig behandling.
Side 2
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 559: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/6-20 om overflytning af Psykolognævnet til Sundheds- og Ældreministeriet, til social- og indenrigsministeren og sundheds- og ældreministeren
 
Derfor kan det også være svært for patienterne at
gennemskue præcis hvilke rettigheder de har, når de bliver
behandlet af en psykolog. Og det kan jo ikke være meningen,
og derfor er undersøgelsen rigtig vigtig at gennemføre.
[Status for undersøgelsen]
Desværre er undersøgelsen blevet forsinket som følge af
behovet for at håndtere COVID-19. Som I alle ved, har vi
været i en ganske særlig situation i dette forår, som heller
ikke har kunnet undgå at få konsekvenser for undersøgelsen
her.
Det var oprindeligt planen, at undersøgelsen skulle afsluttes
inden udgangen af 2020, hvilket også fremgik af det
kommissorium, der blev oversendt til udvalget den 28.
februar.
Sundheds- og Ældreministeriet og Social- og
Indenrigsministeriet nåede at afholde et indledende møde
med Dansk Psykolog Forening om undersøgelsen. Men
desværre blev det nødvendigt at udskyde det første egentlige
arbejdsgruppemøde, som skulle have været afholdt marts
måned.
Det første arbejdsgruppemøde afholdes i stedet for i morgen
den 19. juni. Og dermed er arbejdet med undersøgelsen
genoptaget og følger den proces, der var lagt op til tidligere.
Side 3
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 559: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/6-20 om overflytning af Psykolognævnet til Sundheds- og Ældreministeriet, til social- og indenrigsministeren og sundheds- og ældreministeren
 
Vi har derfor også vurderet, at det er nødvendigt at forlænge
undersøgelsen, så den afsluttes 2 måneder senere end
oprindelig planlagt. Dvs. inden udgangen af februar 2021.
Baggrunden for forsinkelsen og den nye tidsplan er uddybet i
den orientering, som udvalget har modtaget den 11. juni.
[Kan man fremskynde undersøgelsen?]
Jeg er helt enig med spørgerne i, at det ville være rart, hvis vi
kunne fremskynde undersøgelsen. Men et grundigt arbejde
tager tid at udføre, og vi kan ikke holde den oprindelige
deadline uden at gå på kompromis med undersøgelsens
kvalitet.
Der er behov for et grundigt forarbejde, for det skal
anvendes til at træffe en beslutning om autorisation, som
kan få stor betydning for mange psykologers arbejdsvilkår
og for psykologernes mulighed for at arbejde inden for deres
fag.
Indførelse af en sundhedsfaglig autorisation af psykologer
vil medføre en række vidtgående konsekvenser for
psykologerne: De vil bl.a. blive omfattet af Styrelsen for
Patientsikkerheds individtilsyn og sanktionsmuligheder.
Derudover kan medfølgende titelbeskyttelse begrænse ikke-
autoriserede psykologers anvendelse af psykologtitlen – også
selvom de ikke udfører sundhedsfaglig behandling.
Vi skylder både patienter og psykologer, at en eventuel
indførelse af sundhedsfaglig autorisation for psykologer er
gennemtænkt, og at ændringerne rent faktisk løser de
problemer, vi ser i dag. Ellers giver det ikke mening.
Side 4
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 559: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/6-20 om overflytning af Psykolognævnet til Sundheds- og Ældreministeriet, til social- og indenrigsministeren og sundheds- og ældreministeren
 
Vi må ikke risikere at lave en konstruktion, som viser sig at
skulle ændres radikalt efterfølgende, fordi den på baggrund
af hastværk ikke har taget hånd om det egentlige problem
eller i værste fald har skabt nye problemer.
For at undgå det, skal arbejdsgruppen afdække
konsekvenserne af en sundhedsfaglig autorisation. Det er
altså ikke bare et spørgsmål om, hvorvidt der skal indføres
en sundhedsfaglig autorisation, men også hvordan. Og det
tager tid at udbore alle detaljer.
Derudover er det helt centralt, at de relevante aktører bliver
inddraget i undersøgelsen. Og de skal også have ordentlig tid
til at blive hørt og kunne give værdifulde input til
undersøgelsen. Ellers giver det ikke mening. Og det er også
en af grundene til, at vi ikke kan fremskynde processen.
[Indholdet af undersøgelsen – og hvorfor det tager lang tid]
Når jeg lægger så meget vægt på behovet for et grundigt
fagligt arbejde, så skyldes det, at mange psykologers
mulighed for at arbejde inden for deres fag vil blive berørt af
de ændringer vi taler om her. Vi skylder dem at undersøge
sagen ordentligt og danne et solidt fagligt grundlag for den
endelige beslutning. Her er der nogle overordnede forhold,
der skal afvejes:
1. Det er for det første hensynet til patientsikkerheden, og
dermed en vurdering af om psykologer kan være til
fare for patientsikkerheden.
Side 5
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 559: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/6-20 om overflytning af Psykolognævnet til Sundheds- og Ældreministeriet, til social- og indenrigsministeren og sundheds- og ældreministeren
 
2. Og det er for det andet hensynet til faggruppens fri og
lige adgang til at udøve deres erhverv. Det vil sige, at
der ikke skal lægges unødige begrænsninger for, at
psykologer kan arbejde inden for deres fag.
Der er på den baggrund en række spørgsmål, der skal tages
stilling til, inden vi har et reelt beslutningsgrundlag at tage
udgangspunkt i.
Der skal blandt andet tages stilling til, hvor stor en gruppe af
psykologerne, det vil være relevant at autorisere
sundhedsfagligt. For psykologer arbejder inden for mange
forskellige sektorer og har meget forskellige typer af
arbejdsopgaver.
Nogle psykologer arbejder entydigt inden for
sundhedsvæsnet og udfører sundhedsfaglig behandling, mens
andre psykologer i højere grad arbejder i et spændingsfelt
mellem sociale indsatser og sundhedsfaglig behandling. Her
kan det være svært at vurdere, om de udfører opgaver, der
kan indebære fare for patientsikkerheden.
Derudover er der også psykologer, som slet ikke arbejder
med sundhedsfaglig behandling, og som ikke har
patientkontakt. Det kan være psykologer inden for arbejds-
og organisationspsykologi, som fx HR-konsulenter. De vil
selvsagt næppe kunne udgøre en patientsikkerhedsmæssig
risiko.
Side 6
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 559: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/6-20 om overflytning af Psykolognævnet til Sundheds- og Ældreministeriet, til social- og indenrigsministeren og sundheds- og ældreministeren
2214997_0007.png
 
Vi taler altså om en bred faggruppe, der har varierende
berøring med sundhedsområdet. Det er vi nødt til at forholde
os til og tage aktiv stilling til, hvordan vi kan håndtere dette
ved en eventuel sundhedsfaglig autorisation af psykologer.
Der er nemlig mange måde at gøre det på. Hvilken der er den
rette for psykologerne, er noget af det, der skal afklares i
undersøgelsen.
[Afrunding]
For kort at opsummere, så afholdes det første
arbejdsgruppemøde for undersøgelsen i morgen, den 19. juni
2020.
Undersøgelsen bliver desværre forsinket i forhold til det
oprindeligt planlagte, og som det fremgår af det opdaterede
kommissorium, forventes undersøgelsen at være færdig
inden udgangen af februar 2021.
Undersøgelsen kan ikke fremskyndes af hensyn til behovet
for et grundigt forarbejde, der ikke kun skal tage stilling til
om, det giver mening at indføre en sundhedsfaglig
autorisation af psykologer, men også hvordan det kan gøres
mest hensigtsmæssigt.
Når undersøgelsen er færdig, vil social- og
indenrigsministeren og jeg inddrage Folketingets partier i
undersøgelsens resultater, så der kan tages stilling til den
videre proces.
Side 7