Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 6178
Doknr.
304441
Dato
05-10-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 15. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 550 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem Jette Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 550:
”Vil ministeren oplyse den relative fordeling af de
regnskabsførte nettoudgifter til
forsørgelse for kommunerne i perioden 2015-2019?”
Svar:
På baggrund af bidrag fra Beskæftigelsesministeriet er der i vedlagte tabel 1 vist
kommunernes relative nettoudgifter til offentlige forsørgelsesydelser i årene 2016-
2019. Udgifterne er vist som den enkelte kommunes samlede udgifter til forsørgelse
opgjort pr. 16-66-årig.
Grundlaget for nettoudgifterne svarer til det, der blev anvendt til besvarelsen af SOU
alm. del - spm. 612, hvor der ligeledes ikke er medtaget udgifter for 2015. Her fremgår
det herom:
”Beskæftigelsesministeriet
har i den forbindelse oplyst, at året 2015 ikke er indeholdt i
periodeafgrænsningen, hvilket skyldes refusionsomlægningen, der trådte i kraft primo
2016. Desuden at forskelle i niveauerne i nettoudgifter mellem 2015 og årene 2016-
2019 derfor i høj grad også er en konsekvens af refusionsomlægningen.”
Om datagrundlaget oplyser Beskæftigelsesministeriet desuden følgende:
”Udgifterne er primært baseret på den beregning, der er foretaget i STAR’s
midlertidige refusionsløsning, og som kommunerne har fået refusion og trukket
medfinansiering på baggrund af. Den midlertidige refusionsløsning vedrører kun
personer omfattet af variabel refusion (refusionstrappen). For ledighedsydelse,
fleksløntilskud og førtidspension gælder særregler, således at visse personer på
førtidspension (visiteret før 1. juli 2014) ikke er omfattet af refusionstrappen, mens
andre personer på ledighedsydelse og fleksløntilskud først vil blive omfattet af
trappen, når de omvisiteres til et nyt fleksjob. Udgifter til personer omfattet af
særregler er baseret på de kommunale regnskaber fra Danmarks Statistik.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag
SOU alm. del
–
svar på spm. 612