Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2099161_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 7580
Doknr.
18968
Dato
05-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 23. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 55 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mira Issa Bloch (ALT).
Spørgsmål nr. 55:
”Vil
ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 58 (SOU, alm. del, 2018-19, 2. sam-
ling) oversende de konkrete beregninger og oplysninger fra Justitsministeriet, Dom-
stolsstyrelsen, det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium, Ankestyrelsen og
Danmarks Statistik, som ministeren oplyser ligger til grund for de skønnede merudgif-
ter ved behandling i det familieretlige system?”
Svar:
I rapporten fra Justitia ”Tvangsanbringelser –
retssikkerhed i en kompliceret beslut-
ningsproces” af 7. september 2018 er den primære anbefaling, at kompetencen til at
træffe afgørelse om tvangsanbringelse af børn henlægges til familieretterne i det kom-
mende familieretssystem med mulighed for at anke familierettens dom til landsretten.
I svaret på spørgsmål 612 (SOU alm. del, 2017-18), er oplyst, at merudgifterne ved be-
handling i det familieretlige system med usikkerhed skønnes at medføre merudgifter
på ca. 47.000 kr. pr. sag svarende til ca. 16 mio. kr. årligt ved 334 sager.
Merudgiften på omkring 47.000 kr. pr. sag er sammensat af skønnede merudgifter på
omkring 106.600 kr. pr. sag og besparelser på omkring 59.300 kr. pr. sag.
Det er forudsat, at de kommunale opgaver ved kommunalforvaltningens vurdering af
behovet for en tvangsanbringelse, indledende indstilling og oversendelse af materiale
til Familieretshuset, er omtrent uændret i forhold til kommunens nuværende ressour-
ceforbrug i sager om anbringelse uden samtykke.
Merudgifterne på gennemsnitlig omkring 106.600 kr. er sammensat af: 1) skønnede
udgifter til Familieretshuset på omkring 30.950 kr. pr. sag til sagsbehandling mv. 2)
Udgifter i familieretten inklusive aflønning af retsmedlemmer og fri proces svarende
til ca. 39.800 kr. pr. sag. 3) Det er antaget, at omkring 72 procent af sagerne ankes til
landsretten. Det skønnes, at en sag i landsretten, inklusive. aflønning af retsmedlem-
mer og fri proces, udgør omkring 49.800 kr., svarende til en gennemsnitlig mergift pr.
sag på 35.850 kr.
Mindreudgifter på gennemsnitlig ca. 59.300 kr. pr. sag består af: 1) En mindreudgift
på omkring 8.800 kr. pr. sag til to børnesagkyndige i børn og unge-udvalgene. 2) Min-
dreudgifter til Ankestyrelsen, som inklusive udgifter til advokat, skønnes til ca. 38.950
kr. Med en forudsætning om, at ca. 72 procent af sagerne ankes udgør den gennem-
snitlige mindreudgift pr. sag omkring 28.050 kr. 3) Sager, som allerede behandles for
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, i forlængelse af svar på spørgsmål 58 (SOU, alm. del, 2018-19, 2. samling) at oversende de konkrete beregninger og oplysninger fra Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen, det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium, Ankestyrelsen og Danmarks Statistik, som ligger til grund for de skønnede merudgifter ved behandling i det familieretlige system, til social- og indenrigsministeren
2099161_0002.png
en byret, fraregnes, svarende til gennemsnitlig 22.500 kr. pr sag, heri indgår udgifter
til fri proces og retsmedlemmer.
Bidragene til brug for besvarelsen modtaget fra henholdsvis Justitsministeriet og An-
kestyrelsen er vedlagt som bilag 2 og 3. Oplysninger vedrørende antallet af afgørelser
om anbringelse uden samtykke af børn og unge i alderen 0-17 år er fra Danmarks Sta-
tistiks registerdata, som ministeriet har adgang til via ministerieordningen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1. SOU alm. del
svar på spm. 612 (2017-18)
Bilag 2. Justitsministeriets bidrag til besvarelse af spm 612 (SOU alm. del, 2017-18)
Bilag 3. Ankestyrelsens bidrag til besvarelse af spm 612 (SOU alm. del, 2017-18)
2