Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2217145_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 6179
Doknr.
265197
Dato
25-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 15. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 548 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 548:
”Mener
ministeren, at der er behov for at gøre offentlige sagsbehandlere og psykologer
på børneområdet bedre rustet til sager om partnervold gennem f.eks. deres uddannel-
ser eller ved et ekstra uddannelsesforløb? Besvarelse kan evt. ske med inddragelse af
Uddannelse- og forskningsministeren. Spørgsmålet stilles som opfølgning på foretræ-
de om danske myndigheders behandling af partnervoldsramte mødre og deres børn i
forældremyndighedssager, jf. udvalgsmøde den 4. juni 2020.”
Svar:
Det foretræde for udvalget, som der henvises til i spørgsmålet, tager afsæt i en hen-
vendelse til udvalget (SOU alm. del - bilag 225), som jeg er bedt om at kommentere på
jf. vedlagte besvarelse af SOU alm. del spørgsmål 527. Jeg har på den baggrund besva-
ret nærværende spørgsmål med afsæt i behov for yderligere kompetencer på det fami-
lieretlige område, herunder særligt forældreansvarsområdet.
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 527, kræver de komplekse sager efter
forældreansvarsloven (såkaldte ”§ 7-sager”) et særligt fokus og en særlig tilgang på
grund af de risikofaktorer, som familien er påvirket af, fx et højt konfliktniveau mellem
forældrene, vold, misbrug, psykisk sygdom og social udsathed. Disse sager skal derfor i
Familieretshuset behandles tværfagligt. Det betyder, at familierne mødes af en tvær-
faglig tilgang, hvor både juridiske og børne- og familiefaglige kompetencer indgår. I
behandlingen af sagerne skal der være fokus på beskyttelse af barnet, og Familierets-
huset skal sørge for at undersøge og oplyse sagen og belyse forældrenes personlige
egenskaber og deres evne til at drage omsorg for barnet.
Jeg kan oplyse, at der er udarbejdet en faglig guideline, der sætter en ramme for Fami-
lieretshusets arbejde med sager, hvor der er bekymring for vold mellem forældrene
eller mod barnet. Guidelinen behandler relevante temaer for Familieretshusets arbej-
de i sager, hvor der er bekymring for vold og indeholder anvisninger til tilrettelæggelse
af møder og høring af børn i sager med bekymring for vold.
Guidelinen er udarbejdet med inddragelse af interessenter på området, herunder ved
afholdelse af en workshop med deltagelse af organisationer og fagfolk med særlig vi-
den om vold, bl.a. Red Barnet, LOKK, Danner, Mandecentret, Lev uden vold, Social-
styrelsen og Center for voldsramte, ligesom der har været afholdt en temadag om vold
for alle Familieretshusets medarbejdere ved Socialstyrelsen.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 548: Spm., om der er behov for at gøre offentlige sagsbehandlere og psykologer på børneområdet bedre rustet til sager om partnervold, til social- og indenrigsministeren
2217145_0002.png
Forståelsen af voldens betydning for familien er en integreret del af Familieretshusets
metodebeskrivelser og arbejdsgange, og der arbejdes løbende med at styrke arbejdet
med sager, hvor der er bekymring for vold, herunder i forhold medarbejdernes viden
om voldsproblematikker. Fx indgår voldsproblematikker som et særligt tema i det
uddannelsesforløb, som Familieretshuset har iværksat til de nye medarbejdere, der er
ansat i løbet af foråret 2020.
Endelig bemærkes at der i det rådgivende udvalg, der bl.a. skal bidrage til Familierets-
husets sikring af kvaliteten i sagsbehandlingen, er flere repræsentanter med særlig
viden om vold.
Jeg bemærker på den baggrund, at det har været et særligt fokuspunkt at sikre kompe-
tenceudvikling i forhold til sager om vold. Det er er også et vigtigt fokus fremadrettet,
da der ikke er tvivl om, at disse sager indebærer særlige dynamikker og hensyn.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
SOU alm. del
svar på spørgsmål 527
2