SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 547: Spm. om, hvilke vederlagsmodeller hver kommune anvender ifm. honorering af plejefamilier til anbragte børn, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

MODELLER FOR HONORERING AF FAMILIEPLEJERE

APRIL 2019

UNDERSØGELSE

AF HONORERING

FAMILIEPLEJERE

Opfølgning på økonomiaftalen for 2019 mellem KL og regeringen

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 547: Spm. om, hvilke vederlagsmodeller hver kommune anvender ifm. honorering af plejefamilier til anbragte børn, til social- og indenrigsministeren

Modeller for honorering af familieplejere

April 2019

Side 2 af 22

Indholdsfortegnelse

1. Baggrund for undersøgelsen ...................................................................................3

2. Metode .....................................................................................................................3

3. Modeller for honorering af familieplejere .................................................................4

4. Genforhandlinger af honorering

–

brug og effekter .....................................................6

4.1 Praksis for genforhandlinger .................................................................................6

4.2 Betydning for dialog mellem plejefamilie og kommune .........................................8

4.3 Anledning til konflikt? .............................................................................................9

4.4 Administrative overvejelser................................................................................. 10

4.5 Økonomiske effekter af forskellige honoreringsmodeller ................................... 11

5. Skift af model ............................................................................................................ 13

6. Rekruttering .............................................................................................................. 14

6.1 Faktorer for rekruttering og fastholdelse af plejefamilier .................................... 14

6.2 Er der plejefamilier nok? ..................................................................................... 14

7. Konklusion ................................................................................................................ 17

Bilag .............................................................................................................................. 18

Bilag 1: Spørgsmål til spørgeskemaundersøgelse ................................................... 18

Bilag 2: Interviewguide, individuelle interviews ........................................................ 21

Modeller for honorering af familieplejere

April 2019

Side 3 af 22

1. Baggrund for undersøgelsen

Med aftalen om kommunernes økonomi for 2019 blev regeringen og KL enige om at afdække kommunernes

praksis for og erfaringer med forskellige honoreringsmodeller for familieplejere. Baggrunden var et fælles

ønske om at understøtte kommunernes arbejde med at udvikle et godt og konstruktivt samarbejde mellem

kommuner og plejefamilier.

Uddrag fra Aftale om kommunernes økonomi for 2019, den 7. juni 2018

Ny vederlagsmodel for plejefamilier

Regeringen og KL er enige om, at et godt samarbejde mellem kommuner

og plejefamilier er en forudsætning for en stabil og tryg opvækst for børn

anbragt i plejefamilier. Flere kommuner er i dag begyndt at arbejde med

den såkaldte gennemsnitsmodel for honorering af plejefamilier.

Regeringen og KL vil i den forbindelse igangsætte en bredere afdækning

af praksis på området for systematisk at opsamle erfaringer fra de

kommuner, som har eller arbejder på at indføre gennemsnitsmodellen

eller en lignende model med henblik på dokumentation af modellernes

effekter. Afdækningen skal være færdig, så den kan drøftes ved

økonomiforhandlingerne for 2020. På baggrund heraf udarbejder KL

vejledende anbefalinger til en ny vederlagsmodel, der fremmer det gode

samarbejde, samt principper for god forhandlingsadfærd.

Med afsæt i økonomiaftalen for 2019 har KL sammen med Børne- og Socialministeriet (BSM) sat en

undersøgelse af honoreringsmodeller for familiepleje i gang. KL har været den primære drivkraft i

undersøgelsen, men parterne har løbende drøftet undersøgelsens fokus, metode og resultater. Således har

en medarbejder fra BSM også deltaget i tre af de foretagne interview med de syv kommuner. Dette papir

fremlægger undersøgelsens resultater.

2. Metode

Undersøgelsen er tilrettelagt todelt med dels en spørgeskemaundersøgelse til alle kommuner, og dels syv

interview med udvalgte kommuner, som er kendetegnet ved at benytte forskellige honoreringsmodeller

foruden geografisk og social spredning.

Spørgeskemaundersøgelse

78 kommuner har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på knap 80 procent.

Spørgeskemaet er vedlagt som bilag 1. Kommunerne har i skemaet bl.a. svaret på deres aktuelle

honoreringsmodel. Dette har givet anledning til en del datavalidering, da flere kommuners svar var tvetydige.

Opfølgende kontakt med en række kommuner har desuden vist, at nogle kommuner aktuelt er ved at skifte

honoreringsmodel eller overvejer at gøre dette. Når flere kommuner er ved at skifte eller har skiftet model

inden for det seneste år, indebærer det, at undersøgelsens resultater er behæftede med usikkerheder. Det

skyldes, at undersøgelsen viser kommunernes aktuelle honoreringsmodel, mens samme kommunes

erfaringer fx kan stamme fra en overgangsperiode. Desuden vil skiftet af honoreringsmodel ofte være

ledsaget af andre ændringer på plejefamilieområdet, hvorfor det ikke kan konkluderes, at det nødvendigvis

er skiftet af honoreringsmodel, der er direkte årsag til evt. ændret samarbejde e.l. mellem kommune og

plejefamilier. Disse forbehold indgår i vurderingen af undersøgelsens konklusioner.

Modeller for honorering af familieplejere

April 2019

Side 4 af 22

Interview med kommuner

Syv kommuner er interviewet til undersøgelsen. Heriblandt er to kommuner som benytter den klassiske

honoreringsmodel fra KL's familieplejehåndbog, tre kommuner som benytter gennemsnitsmodellen, og to

kommuner som benytter en anden model, hvoraf den ene model i nogen henseender har store fællestræk

med den klassiske honoreringsmodel. Foruden en spredning mellem kommunerne ift. honoreringsmodel er

der også sikret en geografisk og størrelsesmæssig spredning af interviewkommunerne. Interviewene er

gennemført som semistrukturerede interviews, men viden og erfaringer i den enkelte kommune har i vid

udstrækning styret interviewene. Fire interviews er foregået ved personligt møde mellem kommune og

interviewere, og tre er foregået over telefon- eller skypeforbindelse. Interviewguiden er vedlagt som bilag 2.

Endelig har Aarhus Kommune, som er den kommune, der har længst erfaring med gennemsnitsmodellen,

suppleret undersøgelsen med en ministikprøve. Ved at undersøge familiernes honorering for 18 tilfældigt

udvalgte plejebørn har kommunen bidraget til afsnittet om økonomiske effekter. Det havde her været

ønskeligt med en større stikprøve, men størrelsen er afstemt med mulighederne i Aarhus Kommune givet en

kort tidshorisont.

3. Modeller for honorering af familieplejere

Kommunerne benytter generelt tre forskellige typer af honoreringsmodeller for familieplejere, om end der

findes et større antal variationer i praksis.

De tre modeltyper er:

- Den klassiske model beskrevet i KL's håndbog for familieplejere

- Gennemsnitsmodellen

- Livsfasemodellen

Figur 1. Antal kommuner i undersøgelsen fordelt efter honoreringsmodel

Klassisk honoreringsmodel

Gennemsnitsmodellen

Livsfasemodellen

Antal kommuner

Bem.: Der har i en række tilfælde været dialog med kommunen for at afklare kategoriseringen

af kommunens honoreringsmodel.

Den klassiske honoreringsmodel

er kendetegnet ved, at honoreringen som udgangspunkt fastsættes for

ét år ad gangen, hvorefter honoreringen kan genvurderes. Hovedparten af kommunerne bruger i dag denne

model, jf. figur 1. Som nævnt ovenfor er der dog forskel mellem kommunerne på deres praksis, både for

anvendelse og hyppighed af genforhandlinger. Mens to kommuner ud af de 62 med denne

honoreringsmodel har angivet, at de i praksis ikke bruger muligheden for at genforhandle, bruger mange

kommuner muligheden, men med vekslende hyppighed. Andre kommuner igen følger familiehåndbogens

Modeller for honorering af familieplejere

April 2019

Side 5 af 22

anbefaling om årligt at genvurdere barnets støttebehov i relation til honoreringen fuldt ud. Kommunernes

genforhandlingspraksis er uddybet i afsnit 4.1. Denne model er desuden kendetegnet ved, at honoreringen

fastsættes som et antal vederlag à 4.222 kr. pr. måned (2018-niveau), hvor praksis går fra 1 til ca. 12

vederlag pr. barn. Der er typisk flest plejebørn i spændet 3 til 8 vederlag.

Gennemsnitsmodellen

er også kendt som Aarhus-modellen. Modellen er kendetegnet ved, at

plejefamiliens honorering for hele plejeforholdet som udgangspunkt fastsættes ved plejeforholdets opstart.

Med denne model genforhandles honoreringen kun, hvis barnet udvikler sig markant dårligere end forventet

med et større støttebehov som følge. Honoreringen kan også genforhandles, når den unge skal i efterværn,

dvs. hvis anbringelsen skal fortsætte efter den unge fylder 18 år. Genforhandling ved efterværn findes i alle

honoreringsmodellerne. Aarhus har siden 2010 brugt denne model for nye plejefamilier. De seneste ca. to år

er flere kommuner skiftet til denne model, sådan at anslået ca. 10 til 15 kommuner helt eller delvist benytter

denne honoreringsmodel. I undersøgelsen er 11 kommuner kategoriseret til at benytte denne model, men en

af kommunerne har kun lige netop taget modellen i brug.

I gennemsnitsmodellen vil kommunen typisk benytte sig af færre honoreringsniveauer end i den klassiske

honoreringsmodel, da det har været en del af modellen at skabe større afstand mellem

honoreringsniveauerne. Dels fordi det kan bidrage til at gøre det mere klart at vurdere, hvor det enkelte barn

skal indplaceres, og dels fordi det er en grundlæggende tanke i gennemsnitsmodellen, at honoreringen skal

rumme en vis spændvidde ift. barnets støttebehov gennem plejeperioden. Der er dog forskelle mellem

kommunerne på, hvor mange og hvilke vederlagsniveauer der benyttes, og hvordan

spædbørnsanbringelser, efterskoleophold mm. håndteres. Ved spædbørnsanbringelser vil kommunerne

typisk aftale en afgrænset periode med højere honorering, hvorefter honoreringen falder til et aftalt lavere

niveau. Det indgår også typisk i kommunernes kontrakter med plejefamilier på gennemsnitsmodellen, at

honoreringen falder til et fastsat lavere honoreringsniveau, hvis den unge skal på efterskoleophold.

Livsfasemodellen

kan opfattes som en hybrid mellem de to andre modeller. Den tager umiddelbart afsæt i

gennemsnitsmodellen og dennes ambition om at reducere antallet af genforhandlinger. Samtidig er modellen

baseret på, at det kan være vanskeligt at skønne over barnets støttebehov henover et fuldt børneliv, særligt

når mindre børn anbringes. Modellens omdrejningspunkt er således at opdele den potentielle anbringelse i

en række livsfaser, typisk førskole, grundskole (6/7 til 12 år), pubertet (ca. 13 til 15 år) og ungdom

/ungdomsuddannelse (ca. 15 til 18 år). Plejefamiliens honorering fastsættes for én livsfase ad gangen med

en genforhandling, efter at barnet er trådt ind i en ny livsfase. Rationalet bag denne tilgang er, at det typisk

er ved disse skift i barnets liv, at barnet ændrer støttebehov.

De tre modeller adskiller sig primært i spørgsmålet om genforhandlinger og hyppigheden af disse. Derfor har

genforhandlingerne et særligt fokus i analysen. Samtidig er det svært at kategorisere en række kommuner,

hvis praksis har træk fra flere modeller. Eksempelvis benytter en kommune sig af færre honoreringsniveauer,

som i hhv. gennemsnits- og livsfasemodellerne, men genforhandler i princippet løbende. Tilsvarende er der

en gråzone mellem kommuner med en livsfasemodel og kommuner, som angiver at benytte den klassiske

honoreringsmodel, men som formelt eller uformelt alene genforhandler ved livsfaseovergange.

Herudover er der en række elementer i spil ved honoreringen af familieplejere, som ikke kan kategoriseres

særskilt inden for bestemte modeller. Det drejer sig om:

- Opsigelsesvarsel: Nogle kommuner har indført et lidt længere opsigelsesvarsel på plejeforholdet,

evt. afhængigt af familieplejerens anciennitet i kommunen for at øge familieplejernes økonomiske

sikkerhed fx ved ophør af plejeforholdet.

- Pension: Nogle kommuner tilbyder at administrere en eller flere alternative pensionsordninger for

familieplejerne. Kommunerne giver ikke pensionstillæg til de fastsatte takster, men hjælper

administrativt familieplejerne med at sætte penge til side til pension.

Modeller for honorering af familieplejere

April 2019

Side 6 af 22

Øvrige udgifter: Flere kommuner arbejder med at tydeliggøre hvilke udgifter, som de forudsætter

dækkes af beløbet for øvrige udgifter, herunder for at mindske usikkerhed i relationen til plejefamilier

samt mindske administration til ansøgninger og kontrol af ekstraordinære tilskud.

4. Genforhandlinger af honorering

–

brug og effekter

Undersøgelsen har haft til hensigt at klarlægge kommunernes erfaringer med forskellige

honoreringsmodeller. Da modellernes idealtyper primært adskiller sig på brugen og hyppigheden af

genforhandlingerne, har hovedfokus i analysen været at afdække den praktiske betydning af

genforhandlinger og nødvendigvis særligt de genforhandlinger, hvor kommunen ønsker at sætte

honoreringen ned.

Genforhandling af honoreringen er overordnet set kommunens såvel som plejefamiliens redskab til løbende

at sikre, at plejefamilien honoreres efter barnets støttebehov. Samtidig indebærer muligheden for at

genforhandle en usikkerhed om den fremtidige økonomi. Det gælder for begge parter, men usikkerheden er

relativt størst i plejefamiliens økonomi.

Ved siden af dette økonomiske formål er genforhandlinger løbende blevet kritiseret for to forhold.

For det første indebærer genforhandlinger et omvendt økonomisk incitament: Plejefamiliens opgave er at

understøtte barnets udvikling og dermed at reducere behovet for hjælp. Det kan derfor opfattes som et

forkert signal, at vederlaget reduceres, når dette mål opfyldes

–

uagtet at barnets støttebehov er reduceret.

Nogle kommuner oplever således, at det bl.a. kan påvirke dialogen mellem plejefamilie og kommune om

barnets udvikling, sådan at plejefamilier særligt frem mod en genforhandling kan have tendens til at

fremhæve barnets udfordringer fremfor ressourcer og resultater.

For det andet opleves genforhandlinger for nogle kommuner som værende forbundet med konflikter mellem

plejefamilier og kommuner, der potentielt kan føre til uro omkring plejeforholdet og evt. brud.

I de følgende afsnit undersøges forskellige aspekter ved genforhandlinger. For det første undersøges

hvordan kommunernes praksis er for genforhandling. For det andet undersøges hvordan genforhandlingerne

påvirker dialogen mellem plejefamilier og kommuner. For det tredje undersøges i hvilket omfang

kommunerne oplever konflikter i forbindelse med genforhandlingerne. For det fjerde behandles de

administrative konsekvenser af genforhandlinger.

4.1 Praksis for genforhandlinger

Figur 2 viser, at kommuner med gennemsnitsmodellen ikke genforhandler frem til det udgangen af det 17.

år. Med livsfasemodellen genforhandler kommunerne derimod altid efter overgangen til en ny livsfase. Inden

for den klassiske honoreringsmodel er der som nævnt udtalte forskelle på praksis kommunerne imellem, og

et mindre antal kommuner angiver, at genforhandlingsmuligheden ikke benyttes.

Modeller for honorering af familieplejere

April 2019

Side 7 af 22

Figur 2. Kan kommunen tage det aftalte vederlag op til genforhandling med plejefamilien?

100,0%

80,0%

60,0%

40,0%

20,0%

0,0%

Honoreringsmodel

Gennemsnitsmodel

Livsfasemodellen

Nej, vi aftaler et fast vederlag for hele perioden

Ja, aftalen med plejefamilien giver mulighed for genforhandling og kommunen

benytter eller har benyttet muligheden

Ja, aftalen med plejefamilien giver mulighed for genforhandling, men kommunen

benytter ikke muligheden i praksis

Figur 3. Hvor ofte forhandler kommuner med en klassisk honoreringsmodel plejevederlaget?

Ved væsentlige

ændring i barnets

støtte behov;

20,7%

Genforhandler

som udgangspunkt

ikke; 1,7%

Sjældent; 12,1%

Årligt; 50,0%

Flere gange i

anbringelsesperio

den; 15,5%

Figur 3 viser, hvor ofte kommuner med den klassiske honoreringsmodel genforhandler eller genvurderer

honorering. Figuren viser, at halvdelen af kommunerne angiver, at der genforhandles årligt. Det skal

understreges, at dette ikke indebærer, at alle kommunens plejefamilier skifter honoreringsniveau. Typisk vil

det kun være et lille mindretal, der sættes ned i honorering, når kommunen genforhandler. En undersøgelse

fra Deloitte i 2010

viste, at 18 pct. blev sat op, 18 pct. blev sat ned, mens de resterende familier blev

fastholdt på samme honoreringsniveau.

Den anden halvdel af kommuner med klassisk honoreringsmodel genforhandler sjældnere. Spændet går her

fra hvert 3. år til aldrig. Men lægger man kategorierne "genforhandler som udgangspunkt ikke", "sjældent" og

"ved væsentlige ændringer i barnets støttebehov" sammen, er praksis i ca. 35 pct. af kommunerne med den

klassiske honoreringsmodel, at genforhandling kommer på tale i helt særlige tilfælde.

Interviewundersøgelsen viste desuden, at der også i en kommune, som praktiserer årlige genforhandlinger,

er fokus på at give plejefamilierne en rimelig økonomisk tryghed. Kommunen har således indført en regel

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår, udført af Deloitte for Servicestyrelsen, 2010.

https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/undersogelse-af-plejefamiliers-rammer-og-vilkar-afrapportering

Modeller for honorering af familieplejere

April 2019

Side 8 af 22

om, at hvert barn maksimalt kan sættes ét vederlag om måneden ned, svarende til samlet godt 50.000 kr. på

et år. Samme kommune fortalte, at man ved seneste genforhandling kun har sat honoreringen ned for 7,7

pct. af børnene, mens resten af plejefamilierne havde bibeholdt samme eller modtog en højere honorering.

4.2 Betydning for dialog mellem plejefamilie og kommune

Figur 4 nedenfor viser, at muligheden for at skulle genforhandle honoreringen generelt påvirker dialogen

mellem plejefamilie og kommune. Samtidig tyder undersøgelsen på, at den negative påvirkning af

genforhandlingerne på den generelle dialog mellem kommune og plejefamilier er tilnærmelsesvist den

samme. Det er uanset, om kommunen benytter den klassiske honoreringsmodel eller livsfasemodellen, om

end der ikke er kommuner med livsfasemodellen, som ofte eller altid oplever negative effekter af

genforhandlingerne. Her skal man have in mente, at der kun er fem kommuner, som benytter

livsfasemodellen, men også at der i praksis ikke altid er flere genforhandlinger for et plejeforhold under den

klassiske honoreringsmodel, jf. forrige afsnit. Livsfasemodellen adskiller sig dog ved, at det fra

plejeforholdets start er lagt fast, hvornår der kan genforhandles.

Figur 4. Oplever kommunen, at muligheden for at genforhandle vederlaget påvirker dialogen mellem

sagsbehandler og plejefamilie i negativ retning, fx om barnets progression

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Honoreringsmodel

Nej, sjældent

Gennemsnitsmodel

Nogle gange

Livsfasemodel

Ofte eller altid

De få kommuner, som benytter den klassiske honoreringsmodel, men ikke genforhandler i praksis, svarer

ikke mere positivt her end andre kommuner med den klassiske honoreringsmodel. Det taler for, at alene

muligheden for at genforhandle kan påvirke dialogen mellem plejefamilie og kommune negativt.

Undersøgelsens data for gennemsnitsmodellen peger på, at der også kan være en negativ påvirkning her.

Der kan fx være uenighed om, hvorvidt kommunen bør sætte plejefamiliens honorar op. Undersøgelsen

tyder dog også på, at den negative påvirkning er mindre udtalt i kommuner, som benytter

gennemsnitsmodellen. Den ene kommune, der her har svaret "ofte eller altid" er aktuelt ved at overgå fra

den klassiske honoreringsmodel til gennemsnitsmodellen, hvorfor den endnu ikke har erfaringer med

gennemsnitsmodellen.

Undersøgelsens otte kommuneinterview understøtter billedet af, at der er negative sideeffekter forbundet

med genforhandlinger ift. samarbejde, dialog, tillid mv. mellem plejefamilier og kommune

–

og uanset

honoreringsmodel. Flere af de kommuner, der har skiftet model påpeger disse sideeffekter som medvirkende

til deres ønske om en honoreringsmodel med færre genforhandlinger.

Genforhandlingerne har bl.a. det formål at sikre en fair honorering af den enkelte plejefamilie og på tværs af

Modeller for honorering af familieplejere

April 2019

Side 9 af 22

plejefamilier. Genforhandlingen indebærer dog en modsatrettet interesse mellem plejefamilie og kommune,

som kan smitte af på samarbejdet om barnet.

Samtidig lægger kommunerne vægt på, at betydningen af genforhandlinger i høj grad afhænger af dialogen

mellem plejefamilie og kommune, kommunens adfærd ved genforhandlingerne, om genforhandlingerne er

varslet, og om kommunens udspil til honorering anses for at være fair og i tråd med den øvrige dialog.

4.3 Anledning til konflikt?

Genforhandlinger af plejefamiliens honorering giver anledning til konflikter i flertallet af kommunerne i

undersøgelsen, jf. figur 5 og figur 6. Figur 5 viser andelen af kommuner, der har oplevet, at plejefamilier truer

med at opsige plejekontrakten i forbindelse med en genforhandling. Denne andel er generelt høj.

Men figuren viser også, at der - uanset honoreringsmodel - er kommuner, som ikke har oplevet at nå dette

konfliktniveau.

Figur 5. Er der eksempler i kommunen på, at en plejefamilie har "truet" med at opsige plejekontrakten i

forbindelse med en genforhandling?

100,0%

80,0%

60,0%

40,0%

20,0%

0,0%

Honoreringsmodel

Gennemsnitsmodel

Nej

Livsfasemodellen

Andelen af kommuner uden trusler er lidt højere for kommuner, der benytter gennemsnits- eller

livsfasemodellen, men i betragtning af det lille antal kommuner med disse modeller er forskellene ikke

signifikante. Samtidig tyder data på, at kommunerne, som benytter gennemsnits- eller livsfasemodellen,

typisk oplever færre trusler og dermed har færre genforhandlinger med højt konfliktniveau.

Her skal man dog være opmærksom på, at samme kommuner også har markant færre antal

genforhandlinger, så relativt set vurderes forskellene mellem modeller at være beskedne.

Det tyder på, at genforhandlinger om honoreringen uanset kommunens honoreringsmodel i øvrigt rummer et

konfliktpotentiale.

Omfanget af trusler er dog beskedent i de fleste kommuner, jf. figur 6. 58 kommuner har svaret, at de har

oplevet dette. I gennemsnit har kommunerne oplevet 1,8 episode det seneste år, hvor en plejefamilie har

truet med at opsige plejekontrakten. Tilsvarende oplever et mindretal af kommuner sammenbrud som følge

af genforhandlinger, jf. figur 7. Og blandt de kommuner der har oplevet sammenbrud, er antallet meget lille.

Modeller for honorering af familieplejere

April 2019

Side 10 af 22

Figur 6. Antal episoder med trussel

om opsigelse fra plejefamilien det

seneste år, kommuneandele

Figur 7. Andel kommuner som har oplevet

sammenbrud på et plejeforhold som følge af

uenighed ved en genforhandling

26,7%

40,0%

40%

Nej

60%

33,3%

1-2

Flere end 2

Nej

4.4 Administrative overvejelser

I interviewene har flere kommuner nævnt, at der også er et administrativt arbejde forbundet med at

genforhandle. Således kan det være et spørgsmål om manglende prioritering i sagsbehandlingen, når

kommuner, som i princippet genvurderer honoreringen årligt, ikke får gennemført genforhandlingerne. Det er

her nærliggende at antage, at der i disse tilfælde vil være en bias i sagerne, idet plejefamilier med børn med

et øget støttebehov i højere grad selv vil presse på for en genforhandling end familier med børn, der trives

bedre. Det peger i retning af, at det kan være dyrt for en kommune kontraktmæssigt at forudsætte

genforhandlinger uden at praktisere disse.

I flere interviews har antallet af honoreringsniveauer været drøftet. På den ene side melder især kommuner,

som har mindsket antallet af honoreringsniveauer, om fordele herved i form af mindre intern tvivl og

diskussion med plejefamilier om honoreringsniveauet. Det beskrives også, at honoreringstrinnene, som er

blevet opgavemæssigt bredere, bedre kan rumme almindelige, mindre ændringer hos barnet. På den anden

side er der også kommuner der arbejder med flere eller andre honoreringsniveauer, fx i form af halve

vederlag. Hensynet her er bl.a. mere støttesvarende honorering, bedre og bredere muligheder for aftale om

honorering med plejefamilien, eller at en evt. nedjustering af honoreringen bedre kan tåles økonomisk af

plejefamilien, hvis en mindre honorering aftales. Overordnet set er der her et dilemma mellem retfærdighed

på tværs af plejefamilier over for enkelhed og holdbarhed i den enkelte aftale. Flere interviewkommuner

vurderer, at færre niveauer giver bedst mening i en gennemsnitsmodel, mens der typisk vil være behov for

flere honoreringsniveauer, hvis honoreringen løbende skal genforhandles.

Som administrative overvejelser nævner flere kommuner også deres administrative belastning ved at

sagsbehandle ansøgninger om dækning af øvrige udgifter. Flere kommuner nævner, at de arbejder med at

lade en tydelig oversigt indgå i kontrakten med plejefamilien over de udgifter, der forudsættes dækket af det

faste beløb til kost og logi, samt de udgifter, der kan søges dækning for herudover. Dette, oplever

kommunerne, bidrager positivt til forhandlingen af vilkår mellem kommune og plejefamilier og er

medvirkende til at reducere tilfælde med uenighed om vilkår for plejeforholdet. Det er en tydelig prioritet hos

kommunerne at minimere ansøgnings- og kontrolprocesser, hvor det giver mening.

I tråd med kommuners fokus på at reducere det administrative arbejde, der ikke har direkte værdi for

hverken børn, plejefamilier eller kommune, fremhæver flere kommuner i undersøgelsens interview deres

arbejde med at skabe klare rammer for plejeforholdet. Det drejer sig dels om de øvrige udgifter, som

plejefamilien forudsættes at dække inden for de udbetalte beløb, dels om vilkårene for genforhandling

(hvornår, hvor ofte, under hvilke omstændigheder og plejefamiliens inddragelse). Det kunne også omfatte

Modeller for honorering af familieplejere

April 2019

Side 11 af 22

den øvrige støtte, som kommunen yder plejefamilier, og vilkårene herfor. De kommuner, der har haft fokus

på at gøre rammerne for plejeforholdet klare, oplever stor nytteværdi heraf.

4.5 Økonomiske effekter af forskellige honoreringsmodeller

11 ud af de 78 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet, benytter aktuelt eller er ved at overgå til

gennemsnitsmodellen. Fem kommuner benytter forskellige udgaver af en livsfasemodel, der kan siges at

være en hybrid mellem den klassiske model og gennemsnitsmodellen. I undersøgelsens interviewdel er

kommunerne spurgt ind til de økonomiske konsekvenser af deres skift af honoreringsmodel. Kommunerne

svarer her generelt, at de oplever, at udgifterne ved overgangen mellem modeller stort set var status quo,

dvs. at nogle plejefamilier gik op i vederlag, mens andre gik ned.

På længere sigt er det for nogle kommuner imidlertid en bekymring, om kommunens udgift vil stige under en

model med færre eller ingen genforhandlinger. Dette er sammenlignet med en klassisk honoreringsmodel,

hvis man antager at de nuværende plejebørn udvikler sig positivt, mens familiernes honorering fastholdes,

og hvis denne udvikling ikke fuldt ud er indarbejdet i den fastsatte honorering.

Tabel 1 nedenfor viser kommunernes gennemsnitlige honorering pr. barn i familiepleje 0-18 år, ekskl.

udgifter til kost og logi mv. Tabellen tyder umiddelbart på, at kommunerne med gennemsnitsmodellen ikke

generelt er dyrere end kommunerne med den klassiske honoreringsmodel. Derimod tyder analysen på, at

kommuner med livsfasemodellen har et højere gennemsnitligt honoreringsniveau.

Tabel 1: Kommunernes gennemsnitlige honorering pr. familieplejebarn 0 til 18 år, eksklusive udgifter til

øvrige udgifter

Klassisk honoreringsmodel

Gennemsnitsmodel

Livsfasemodel

Alle

Kr. pr. måned

26.152

25.170

31.495

26.388

Der er dog flere forbehold for tabellens resultater. For det første indgår relativ få kommuner i gennemsnittene

for gennemsnitsmodellen (11) og livsfasemodellen (5). For det andet er analysens resultater ikke vægtet

efter antallet af plejebørn i kommunerne. Hver kommunes honoreringsniveau vægter lige meget, uanset fx

antal børn, strategi for plejeanbringelser, mv. For det tredje varierer børnenes støttebehov kommunerne

imellem. Dette er dels grundet kommunernes forskellige socioøkonomiske sammensætning, dels grundet

forskelle mellem kommuner på, hvilke børn man anbringer i familiepleje. For det fjerde er genforhandling et

element blandt flere, der er i spil, når man sammenligner kommunernes honoreringsmodeller. Fx arbejder

nogle kommuner med længere opsigelsesvarsel end andre, uden at dette er knyttet til en særskilt

honoreringsmodel. For det femte er der forskelle i kommunernes honoreringsniveau på tværs af landet, samt

på hvor man benytter de forskellige modeltyper. Fx er gennemsnitsmodellen primært i brug i Jylland, mens

livsfasemodellen især bruges i region Sjælland og Hovedstaden.

Med afsæt i sidstnævnte forbehold er kommunernes honoreringsniveau modellerne imellem sammenlignet

hhv. øst og vest for Storebælt. Analysen i tabel 2 tyder på, at kommunerne med gennemsnitsmodellen (tal

for 10 kommuner) honorerer på tilnærmelsesvist samme niveau som den geografisk tilsvarende gruppe, som

benytter den klassiske honoreringsmodel. Livsfasemodellen tyder igen på at være dyrere for kommunerne

end den klassiske honoreringsmodel. Dog indgår kun fire kommuner i denne gruppe. Heller ikke i denne

analyse har det været muligt at tage højde for antal plejebørn i kommunerne eller for kommunernes

socioøkonomiske sammensætning eller anbringelsespraksis.

Modeller for honorering af familieplejere

April 2019

Side 12 af 22

Tabel 2: Kommunernes gennemsnitlige honorering pr. familieplejebarn 0-18 år, for kommuner øst hhv. vest

for Storebælt

Kr. pr. måned

Klassisk honoreringsmodel

Gennemsnitsmodel

Livsfasemodel

ØST

27.628

31.832

VEST

24.517

25.154

Bem.: Gennemsnit er beregnet for grupper fra fire til 31 kommuner.

Hvor der kun findes én kommune i gruppen, er der ikke beregnet

gennemsnit.

Blandt de 11 kommuner med gennemsnitsmodellen er kun én, som har benyttet gennemsnitsmodellen i

mere end ca. 2 år. Kommuner, som er overgået til en livsfasemodel, er tilsvarende kendetegnet ved at være

skiftet hertil inden for de seneste år. Det udfordrer muligheden for at analysere de økonomiske konsekvenser

af nye honoreringsmodeller på længere sigt inden for den enkelte kommune.

I Aarhus Kommune, som har benyttet gennemsnitsmodellen siden august 2008, er langtidseffekterne af at

overgå til gennemsnitsmodellen usikre, fordi kommunen parallelt har gennemført en række andre ændringer

på og omkring området. Det er derfor vanskeligt for kommunen at vurdere de økonomiske effekter af

gennemsnitsmodellen isoleret. Aarhus Kommune har i stedet foretaget en stikprøve af honoreringen for 18

tilfældigt udvalgte børn i familiepleje til brug for denne undersøgelse. Kommunens familieplejekonsulenter

har vurderet hvert af de 18 børn og skønnet over, hvilken honorering kommunen ville have ydet plejefamilien

under den klassiske honoreringsmodel, som kommunen tidligere benyttede, sammenholdt med den

nuværende honorering efter gennemsnitsmodellen. Resultatet af stikprøven fremgår af tabel 3.

Stikprøven i Aarhus Kommune tyder på, at langt de fleste anbragte børn vurderes at skulle ydes samme

honorering uanset model, også flere år efter anbringelsens start. I stikprøven ville to børn skulle honoreres

hver �½ vederlag à 4.222 kr. pr. måned (2018-niveau) lavere i den klassiske model, mens fire børn skulle

honoreres 1 til 2 vederlag højere. Samlet set er brugen af gennemsnitsmodellen for disse 18 børn en smule

billigere for kommunen end den klassiske honoreringsmodel.

Aarhus Kommune er dog ikke overbevist om, at en tilsvarende stikprøve af en anden gruppe børn ville give

samme resultat, idet man fremhæver, at der er plejefamilier i kommunen, som modtager en højere

honorering i dag i kraft af gennemsnitsmodellen.

Modeller for honorering af familieplejere

April 2019

Side 13 af 22

Tabel 3: Resultat fra stikprøve af honoreringen for 18 plejebørn i Aarhus Kommune

Antal vederlag på Skønnet antal vederlag

Forskel

gennemsnitsmodel på klassisk model

Barn 1

Barn 2

Barn 3

Barn 4

Barn 5

Barn 6

Barn 7

Barn 8

Barn 9

Barn 10

Barn 11

Barn 12

Barn 13

Barn 14

Barn 15

Barn 16

Barn 17

Barn 18

Samlet

8,5

105

108

0,5

-1

-2

-1

0,5

-3

De økonomiske konsekvenser af et evt. skift af honoreringsmodel må for den enkelte kommune forventes

konkret at afhænge af flere forhold, herunder ikke mindst om og hvor hyppigt kommunen aktuelt praktiserer

at genforhandle plejefamiliernes honorering. For kommuner, der ikke eller meget sjældent genforhandler

honoreringen, kan gennemsnitsmodellen på sigt medføre en besparelse. Det skyldes, at det også er en del

af modellen at begrænse de tilfælde, hvor plejefamiliens honorering skal hæves. Omvendt kan det ikke

udelukkes, at kommuner, der konsekvent revurderer honoreringen for alle børn årligt, vil have en merudgift

ved at skifte model. Gennemsnitsmodellen kan forventes at være fordyrende, hvis kommunens plejefamilier i

dag generelt opnår en uventet progression hos børnene, der overstiger de tilfælde, hvor børnenes

støttebehov uventet øges og øges betydeligt. I en sådan opgørelse skal kommunen tage højde for, at det

indgår i gennemsnitsmodellen, at man kan hæve honoreringen, hvis barnets støttebehov øges markant.

5. Skift af model

Kommunernes erfaringer med at skifte model er drøftet med de kommuner, som har erfaringer hermed.

Generelt har kommunernes tilgang til at skifte model været forskellig. Nogle kommuner har valgt at skifte

model for alle plejefamilier på én gang, mens andre har valgt at indføre skiftet løbende, som familiernes

kontrakter fornyes, dvs. typisk ved nye anbringelser. Det sidste indebærer, at skiftet af honoreringsmodel vil

strække sig over en lang periode

–

Aarhus Kommune har eksempelvis fortsat ca. 40 plejefamilier på den

klassiske honoreringsmodel, selvom kommunen formelt overgik til gennemsnitsmodellen i 2011.

En kommune fremhæver, at det kan udfordre skiftet af model for eksisterende plejefamilier, hvis kommunen

ikke har praktiseret genforhandling i den klassiske honoreringsmodel i en længere periode forud.

Indplaceringen på den nye model kan da indebære en nedgang i honorering, og en deraf følgende

utilfredshed med den nye model fra de berørte plejefamilier. Omvendt er det for begge de kommuner i

undersøgelsen, som har skiftet honoreringsmodel for alle plejefamilier på én gang, lykkedes at gøre dette

uden nogen sammenbrud i plejeforhold. Kommunerne understreger i den forbindelse vigtigheden af tidlig

Modeller for honorering af familieplejere

April 2019

Side 14 af 22

involvering og tæt dialog med plejefamilierne, samt at der er en medarbejder med beslutningskompetence til

stede til forhandlingsmøder med plejefamilierne.

Samtidig kan en langvarig eksistens af alternative honoreringsmodeller i samme kommune udfordre en

ensrettet honorering på tværs af plejefamilier, og kommunens administration kan kompliceres. De

kommuner, der har valgt et gradvist skift af model, problematiserer dog ikke selv dette. Kommunernes

tilgang er her snarere, at der ikke er grund til at skifte honoreringsmodel i plejeforhold, hvor samspillet i det

store hele fungerer - med den risiko for konflikt, som det vil indebære.

6. Rekruttering

Afdækningen har også haft til hensigt bredt at undersøge kommunernes erfaringer på området. Her er

rekruttering og fastholdelse af plejefamilier et emne, der både nævnes af kommunerne i spørgeskemasvar

samt i interview.

6.1 Faktorer for rekruttering og fastholdelse af plejefamilier

Kommunerne har i spørgeskemaet vurderet og rangeret forslag til forskellige faktorer, som har betydning for

at tiltrække og fastholde nuværende plejefamilier. Figur 8 viser, at kommunerne vurderer, at kommunikation

og dialog med plejefamilierne har størst betydning for at tiltrække nye og fastholde nuværende plejefamilier.

Herefter vurderer kommunerne, at størrelsen af plejevederlaget, kvalificeret uddannelse og supervision samt

et match mellem barn og plejefamilie har betydning.

Figur 8: Forhold med størst betydning for at tiltrække nye og fastholde nuværende plejefamilier

Kommunikation og

dialog med

plejefamilierne

Størrelsen af

plejevederlaget

Kvalificeret uddannelse Konkret match til

og supervision

bestemt barn i form af

konkret godkendt

plejefamilie

Antal kommuner

Vigtigste forhold er angivet med 1, næstvigtigste med 2, osv.

Uden betydning

Det tyder på, at kommunerne vurderer, at der er flere elementer i at skabe et konstruktivt og attraktivt forhold

mellem kommune og plejefamilie og derved sikre, at der fortsat fastholdes og tiltrækkes nye plejefamilier.

6.2 Er der plejefamilier nok?

Afdækningen viser også en bekymring blandt kommunerne for mulighederne for at finde en egnet

plejefamilie. Figur 8 viser, at kommunerne i udpræget grad oplever, at det nogle gange eller ofte/altid er

svært at finde en egnet plejefamilie til et barn.

Modeller for honorering af familieplejere

April 2019

Side 15 af 22

Figur 9: Er det svært at finde en egnet plejefamilie til et barn, man ønsker at placere i familiepleje?

Nej, aldrig

Sjældent

Nogle gange

Ofte eller altid

Bem.: Opgjort på tværs af kommuner, der anvender forskellige modeller for honorering af

plejefamilier.

Interviewundersøgelsen understøtter dette billede, da kommunerne generelt også her fremhæver, at der er

mangel på kvalificerede plejefamilier, og særligt til de mindste børn, idet få familier er godkendt til at modtage

børn under et år.

Af figur 10 kan det desuden ses, at kommunerne nogle gange eller ofte/altid oplever at være i konkurrence

med andre kommuner om de egnede plejefamilier. En kommune fortæller, at udfordringen med at finde

egnede plejefamilier lokalt har betydet, at kommunen må anbringe børn hos plejefamilier i andre dele af

landet. Det medfører ofte længere rejsetid for børn, biologiske forældre og plejeforældre såvel som for

familieplejekonsulenten. Det betyder også, at barnet placeres i et nyt miljø med fx skoleskift mv. til følge.

Figur 10: Oplever kommunen at være i konkurrence med andre kommuner om egnede plejefamilier?

Antal kommuner

Nej, aldrig

Sjældent

Nogle gange

Ofte eller altid

Bem.: Opgjort på tværs af kommuner, der anvender forskellige modeller for honorering af

plejefamilier.

En del af forklaringen kan være plejefamiliernes gennemsnitlige alder. Ankestyrelsens undersøgelse på

familieplejeområdet fra 2017 opgør gennemsnitsalderen for både enlige plejeforældre og plejeforældre, der

indgår i et par, til omkring 54 år.

I interviewene fortæller en kommune tilsvarende, at de oplever, at flere

plejefamilier er for gamle til, at de kan eller ønsker at modtage små børn. Overvejelserne går også på

plejebarnets muligheder for fortsat kontakt til plejeforældrene i voksenlivet.

Plejefamilier, delrapport 1 - plejefamiliernes baggrundskarakteristika, Ankestyrelsen,

2017.

https://ast.dk/publikationer/delrapport-1_plejefamiliernes-baggrundskarakteristika

Modeller for honorering af familieplejere

April 2019

Side 16 af 22

En medvirkende årsag til oplevelsen af at mangle plejefamilier kan være, at mange kommuner har arbejdet

med i højere grad at anbringe børn med større støttebehov i plejefamilier fremfor på døgninstitutioner, jf.

Barnets Reform. Herudover oplever flere kommuner, at kommunikationen om plejeopgaven og arbejdet som

plejefamilie og de gode oplevelser, som plejebarn og plejeforældre kan opleve, har stået tilbage for negative

beretninger.

Figur 11. Har kommunens adgang til flere plejefamilier til et givent barn - eller mangel på samme - betydning

for kommunens honorar til plejefamilien?

Antal kommuner

Nej, aldrig

Sjældent

Nogle gange

Ofte eller altid

Bem.: Opgjort på tværs af kommuner, der anvender forskellige modeller for honorering af

plejefamilier.

Manglen på kvalificerede plejefamilier kan dels påvirke kommunernes mulighed for at placere alle de

ønskede børn i plejefamilier. Herudover peger figur 11 på, at der i en række tilfælde også er en økonomisk

konsekvens for kommunerne af manglen på plejefamilier. I interviewundersøgelsen taler flere kommuner om

udfordringen som "sælgers marked". Situationen synes ikke at påvirke kommunernes kritiske tilgang til at

sikre den rette plejefamilie til det enkelte barn, men snarere

–

og generelt kun i mindre antal tilfælde

–

påvirke den honorering, som kommunerne må betale for den rette plads.

Modeller for honorering af familieplejere

April 2019

Side 17 af 22

7. Konklusion

Det har ikke været muligt at undersøge, om der er forskelle imellem modellerne på deres understøttelse af at

skabe progression for barnet. Ingen af modellerne indeholder et direkte økonomisk incitament til skabe

progression

–

i gennemsnitsmodellen fjernes blot den for plejefamilien økonomiske ulempe herved.

Undersøgelsen peger dog på, at der er en række negative sideeffekter forbundet med genforhandlinger af

plejefamiliers honorering. Effekterne følger af det omvendte incitament, det giver, når kommunen sætter

honoreringen ned, hvis det lykkes plejefamilien at skabe progression hos barnet. Dette indebærer, at

dialogen om barnet kan påvirkes negativt. Undersøgelsen viser desuden, at genforhandlingerne i nogle

tilfælde er forbundet med konflikter, om end det antalsmæssigt er relativt få.

Samtidig viser undersøgelsen også, at genforhandlinger er en uundgåelig del af familieplejen uanset

honoreringsmodel. Der vil også ved gennemsnitsmodellen forekomme genforhandlinger og konfliktmulighed i

de tilfælde, hvor barnets støttebehov ændrer sig, og der er uenighed om omfanget heraf, og i tilfælde af

efterværn. Ikke desto mindre oplever de kommuner, der er overgået til gennemsnitsmodellen og til dels også

til livsfasemodellen en positiv effekt heraf på deres samarbejde med plejefamilierne.

Kommunerne i interviewundersøgelsen er enige om, at mere klare rammer for samarbejdet mellem

plejefamilier og kommune, gerne tydeliggjort i plejekontrakten, er et centralt element i en bedre dialog

mellem parterne og derigennem mere stabilitet for plejebørnene. Tydeliggørelse af rammerne for

samarbejdet kan fx bestå i en klar beskrivelse af hvornår og under hvilke omstændigheder, der

genforhandles, og af hvilke udgifter, der forudsættes dækket af beløbet til barnets kost og logi. Klare rammer

for plejeforholdet er relevante uanset honoreringsmodel.

Analysens resultater tyder ikke umiddelbart på, at der er merudgifter ved at benytte gennemsnitsmodellen.

Udgiftsniveauet i kommuner, der benytter denne model, synes at være omtrent på niveau med en

sammenlignelig gruppe kommuner med den klassiske honoreringsmodel. Derimod tyder undersøgelsen på,

at det kan være fordyrende at benytte en livsfasemodel. Samtidig peger både kvantitative og kvalitative

analyser på, at de negative sideeffekter ikke markant reduceres med denne model, idet genforhandlingerne

fortsat indgår i dialogen mellem plejefamilier og kommune.

Der er dog betydelig usikkerhed om analysens resultater for de økonomiske effekter, idet antallet af

kommuner med nye de honoreringsmodeller er så lille, og idet kun Aarhus Kommune har benyttet en ny

model (gennemsnitsmodellen) i mere end ca. to år.

Det er en klar konklusion, at et stort flertal af kommunerne oplever en rekrutteringsudfordring. Kommunerne

har ofte vanskeligt ved at finde en egnet plejefamilie til et barn, og oplever at for få viser interesse for at

starte som plejefamilie. Der er ingen klare svar på, hvori barriererne for at kunne rekruttere flere nye

plejefamilier består. Men det står klart, at det vil være i kommunernes interesse både fagligt og økonomisk,

at der bliver en bedre adgang til kvalificerede plejefamilier.

Modeller for honorering af familieplejere

April 2019

Side 18 af 22

Bilag

Bilag 1: Spørgsmål til spørgeskemaundersøgelse

Baggrund

I aftalen om kommunernes økonomi for 2019 er regeringen og KL enige om at

understøtte kommunernes arbejde med at udvikle et godt og konstruktivt samarbejde

mellem kommuner og plejefamilier. KL og regeringen har konkret aftalt at afdække

effekterne af forskellige honoreringsmodeller, idet der i Folketinget er et politisk ønske

om, at flere kommuner benytter gennemsnitsmodellen, hvor plejefamiliens vederlag

ikke genforhandles.

KL har til den aftalte afdækning brug for, at kommunen besvarer dette spørgeskema.

Spørgsmålene omhandler tre temaer:

1) Kommunens aktuelle honorering

–

niveau og antal

2) Mulighed for at genforhandle honoraret

3) Rekruttering af plejefamilier

–

kommunens erfaringer hermed

Spørgeskemaundersøgelsen vil blive suppleret af interviews med en mindre gruppe

kommuner om deres overvejelser og erfaringer i valget af vederlagsmodel.

Besvarelsen

I nogle spørgsmål spørger vi til konkrete forhold i kommunen. Men i mange spørgsmål

spørger vi til kommunens

vurdering

af forskellige forhold. Vi spørger alene til

honorering af plejefamilier, ikke netværksplejefamilier. Vi beder jer besvare skemaet

efter bedste evne og gerne efter intern dialog.

Svarene sendes først til KL, når I trykker afslut efter skemaets sidste spørgsmål. Her

får I også mulighed for at printe jeres besvarelse til evt. internt brug.

Hvis I har spørgsmål til undersøgelsen eller forståelsen af spørgsmålene, kan I

kontakte XX. Hvis I har spørgsmål til den tekniske afvikling af spørgeskemaet, kan I

kontakte YY.

På forhånd tak for jeres hjælp.

Basisoplysninger:



Kommunenavn (rullemenu)



Navn, titel, tlf. og e-mail på den der besvarer spørgeskema

Generelt: Felt til bemærkninger efter hvert spørgsmål /gruppe af spørgsmål

Kommunens aktuelle honorering:

1. Mindste vederlag (ekskl. dækning af faste og øvrige udgifter) for et barn i

plejefamilie ____ Kr. pr. måned

2. Maksimale vederlag (ekskl. dækning af faste og øvrige udgifter) for et barn i

plejefamilie ____ Kr. pr. måned

3. Gennemsnitligt vederlag (ekskl. dækning af faste og øvrige udgifter) for

kommunens børn i plejefamilie 0-18 år ____ Kr. pr. måned

4. Hvilken honoreringsmodel arbejder kommunen med:

a. KL's vejledende honoreringsmodel

b. Gennemsnitsmodellen ("Aarhus-modellen")

c. En model, der ligner gennemsnitsmodellen

d. Anden model Beskriv kort modellen________________

Mulighed for at genforhandle plejefamiliens vederlag:

Modeller for honorering af familieplejere

April 2019

Side 19 af 22

1. Kan kommunen tage det aftalte vederlag op til genforhandling med

plejefamilien?

a) Ja, aftalen med plejefamilien giver mulighed for genforhandling, men

kommunen benytter ikke muligheden i praksis

b) Ja, aftalen med plejefamilien giver mulighed for genforhandling, og

kommunen benytter eller har benyttet muligheden

c) Nej, vi aftaler et fast vederlag for hele plejeperioden

2. Hvis 1)

nej (c):

KL forstår kommunens aftalte, faste vederlag for hele

plejeperioden som "gennemsnitsmodellen".

Hvad var kommunens baggrund for at indføre gennemsnitsmodellen?

_________

3. Hvis 1)

ja (b):

Hvornår genforhandler kommunen plejefamiliens vederlag?

(sæt kryds

–

vær gerne så specifik som muligt)

Sjældent

Efter faste retningslinjer;



Aftalt i kontrakt, typisk antal gange i barnets liv _____



På faste tidspunkter i barnets liv



Angiv hvilke____



Efter en fastsat periode



Angiv periode____



Ved en politisk beslutning herom



Andet___

4. Hvis 1)

ja (både a og b):

Oplever kommunen, at muligheden for at

genforhandle vederlaget påvirker dialogen mellem sagsbehandler og

plejefamilie i negativ retning, fx om barnets progression?

Nej, sjældent

Nogle gange

Ofte eller altid

Beskriv evt. hvordan muligheden for genforhandling påvirker

dialogen__________

5. Hvis 1)

ja (b):

Er der eksempler i kommunen på, at plejefamilie eller

kommune har opsagt plejekontrakten som følge af manglende enighed ved

en genforhandling?

Nej



Skønnet antal opsigelser i forbindelse med genforhandling det

seneste år ____ (anfør 0 hvis ingen tilfælde det seneste år)

6. Hvis 1)

ja (b):

Er der eksempler i kommunen på, at en plejefamilie har "truet"

med at opsige plejekontrakten i forbindelse med en genforhandling?

Nej



Skønnet antal episoder det seneste år ____ (anfør 0 hvis

ingen tilfælde det seneste år)

7. Kan plejefamilien bede om en genforhandling af vederlaget, hvis barnet

eksempelvis ikke udvikler sig som ventet?

Nej



Er der faste rammer for, hvornår dette kan ske?



Nej, plejefamilien kan til enhver tid bede om

genforhandling.

8. Er kommunens retningslinjer eller praksis for genforhandling ændret i forhold

til for 5 år siden?

Kommunens retningslinjer er ændret

Kommunens praksis er ændret for, om vi genforhandler vederlaget

Nej, det er uændret

Uddyb gerne baggrund, hvis kommunen har ændret_____________

Modeller for honorering af familieplejere

April 2019

Side 20 af 22

Rekruttering af plejefamilier:

1. Oplever kommunen, at det er svært at finde en egnet plejefamilie til et barn,

man ønsker at placere i familiepleje?

a. Nej, aldrig

b. Sjældent

c. Nogle gange

d. Ofte eller altid

2. Oplever kommunen at være i konkurrence med andre kommuner om egnede

plejefamilier?

a) Nej, aldrig

b) Sjældent

c) Nogle gange

d) Ofte eller altid

3. Har kommunens adgang til flere plejefamilier til et givet barn

–

eller mangel på

samme

–

betydning for kommunens honorar til plejefamilien?

Nej, aldrig

Sjældent

Nogle gange

Ofte eller altid

4. Hvilke forhold vurderer kommunen har størst betydning for at tiltrække nye og

fastholde nuværende plejefamilier? Prioritér forhold efter betydning (vigtigste

forhold angives med "1", næstvigtigste med "2", osv. Flere forhold kan gives

samme prioritet.)

Størrelsen af plejevederlaget

Taksten for dækning af faste omkostninger (kost og logi, tøj og

lommepenge)

Dækning af øvrige udgifter (konfirmation, briller, fritidsaktiviteter, mv.)

Praksis for genforhandling af vederlag

Kvalificeret uddannelse og supervision

Hjælp og støtte til samarbejde med biologiske forældre fra fx

døgninstitutioner

Konkret match til bestemt barn i form af konkret godkendt plejefamilie

Kommunikation og dialog med plejefamilierne

Forhold i plejefamilien; boligforhold, beskæftigelse eller andet

Andet____

Modeller for honorering af familieplejere

April 2019

Side 21 af 22

Bilag 2: Interviewguide, individuelle interviews

Tema

Baggrund

Spørgsmål

- Hvilken honoreringsmodel anvendes i

kommunen: den klassiske honoreringsmodel,

Gennemsnitsmodel, model der ligner

gennemsnitsmodel, anden model?

- Hvor længe har modellen været i brug?

- Fortæl, hvordan honoreringen fastsættes i en

"typisk" anbringelse

- Hvilke vederlagstrin arbejder I med?

- Hvordan er mulighederne for at genforhandle?

- Oplever I udfordringer i forbindelse med

forhandlingerne om honorering?

Overgangen

- Hvilke overvejelser havde I forud for at overgå til

en ny model?

- Hvad blev udslagsgivende for valget af den nye

model?

- Har I lavet evalueringer /beregninger ifm.

overgangen til den nye model? Hvad viser de?

Fagligt og økonomisk.

- Er der punkter, man skal være særligt

opmærksomme på ved overgangen til en ny

model?

- Har overgangen påvirket mulighederne for

fastholdes og rekruttering af plejefamilier

Erfaringer

- Hvilke erfaringer har I gjort jer med den nye

model indtil nu? Faglige og økonomiske? Fx ift.

barnets progression, sammenbrud,

administration, m.v.

- Hvordan fastsættes honoreringsniveauet? Hvad

er fx grundlaget for de forventninger I sætter til

barnets udvikling?

- Hvordan håndteres det, hvis et barn udvikler sig

positivt?

Fordele/ulemper

- Hvilke fordele oplever I ved den nye vs. den

gamle model?

- Hvilke ulemper oplever I ved den nye vs. den

gamle model?

- Hvad er den samlede vurdering af modellen?

Erfaringer

- Hvilke erfaringer har I med den klassiske

honoreringsmodel? Faglige og økonomiske?

- Hvordan fastsættes honoreringsniveauet?

- Hvordan og hvornår er der mulighed for

genforhandling?

- Hvilke fordele oplever I ved den nuværende

model?

- Hvilke ulemper oplever I ved den nuværende

model?

Overvejelser om ny model

Kommunens aktuelle praksis for

honorering af plejefamilier

Erfaringer med model

hvis

gennemsnitsmodel eller anden

ny model følges

Erfaringer med model

hvis

klassisk honoreringsmodel

følges

Modeller for honorering af familieplejere

April 2019

Side 22 af 22

- Har I haft overvejelser om at overgå til en anden

model?

- Har I lavet beregninger ifm. evt. overgang til den

nye model? Hvad viser de? Fagligt og

økonomisk? Fx ift. barnets progression,

sammenbrud, administration, m.v.

Rekruttering og fastholdelse

Nuværende anbringelsesmuligheder

- Hvad ser I som mest afgørende for at rekruttere

nye og fastholde eksisterende plejefamilier?

- Hvilket indtryk har I af rekrutteringen og

fastholdelsen af plejefamilier i andre kommuner?

- Hvilket indtryk har I af honorering af plejefamilier

i andre kommuner ift. jeres honoreringsniveau?

- Påvirker andre kommuners praksis jeres praksis

og honorering på området?