Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 6055
Doknr.
265655
Dato
23-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 10. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 534 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 534:
”Kan
ministeren oplyse, hvornår Danmarks Statistik forventer, at publikationen over
folketingsvalget den 5. juni 2019 er klar til offentliggørelse i lyset af, at publikationen
over folketingsvalget den 18. juni 2015 blev offentliggjort den 17. marts 2016
–
ni må-
neder efter valget?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Dan-
marks Statistik:
”Danmarks
Statistik forventer, at publikationen over folketingsvalget d. 5. juni
2019 offentliggøres september 2020.
Publikationen over folketingsvalget i 2011 og 2015 udkom 9 måneder efter val-
gets afholdelse. Tidligere publikationer er udkommet et til to år efter afholdelse
af folketingsvalg.
Til produktion af publikationen indhenter Danmarks Statistik oplysninger ved-
rørende folketingsvalg i Grønland og på Færøerne fra henholdsvis Rigsom-
budsmanden i Grønland og Rigsombudsmanden på Færøerne. Opgørelserne fra
disse to valgområder indkommer mange måneder senere end folketingsvalget er
blevet afholdt, og den lange produktionstid skyldes afventning af disse data. I
forbindelse med folketingsvalget 5. juni 2019, er opgørelserne fra Grønland
modtaget i Danmarks Statistik den 22. maj 2020.
Efter modtagelsen af opgørelser fra Grønland er der efterfølgende procedurer
med at indlægge disse opgørelser i publikationen, tjekke tabelindhold, tilrette og
tjekke tekst samt endeligt layout, før publikationen kan blive trykt. Disse opga-
ver i kombination med den tilstundende sommerferie betyder, at publikationen
kan forventes at udkomme til september.
De detaljerede opgørelser over valgresultater, der udgives i tabelform i publika-
tionen, findes derudover i statistikbanken, hvor de er publiceret inden for to
uger efter valget.”
Jeg kan henholde mig til udtalelsen fra Danmarks Statistik.
Med venlig hilsen
Astrid Krag