Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2099163_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 5540
Doknr.
139308
Dato
10-10-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 12. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 54 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 54:
”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt hun finder det hensigtsmæssigt, at der
ikke er
lovgivningsmæssige krav om, at kommunalpolitikkere, der er medlem af Børn- og
Ungeudvalget, skal have særlige kvalifikationer, når de som medlem af udvalget er
med til at vurdere og træffe indgribende afgørelser om, hvorvidt en tvangsanbringelse
af et barn er en egnet og nødvendig foranstaltning, og finder ministeren det
hensigtsmæssigt, at der ikke stilles lovgivningsmæssige krav til faglige kompetencer,
uddannelsesniveau og erfaring hos sagsbehandlere i kommunerne, der gennemfører
børnesamtaler?”
Svar:
I min optik er det helt centralt for kvaliteten og retssikkerheden for parterne i sager
om anbringelse uden samtykke, at medlemmerne af børn og unge-udvalgene har
forskellige kompetencer i forhold til at kunne tage stilling til de ofte meget komplekse
sager, som udvalget skal behandle. Ved at udvalgets medlemmer samlet set
repræsenterer både socialfaglig og juridisk specialistviden samt almene betragtninger,
sikres det, at afgørelserne bygger på en helhedsbetragtning af barnets behov for en
anbringelse uden for hjemmet.
Kommunalbestyrelsesmedlemmerne i børn og unge-udvalget skal fungere som
lægmænd uden specialviden inden for området. Deres rolle er således at vurdere
sagerne ud fra et lægmandsperspektiv og uden at tage kommunalpolitiske hensyn. De
sidder dermed ikke med i udvalgene som specialister inden for børne- og
ungeområdet. Formålet er, at befolkningens almindelige opfattelse også er
repræsenteret ved udvalgets afgørelser, samt at kommunalbestyrelsen får et vigtigt
indblik i sagernes karakter.
Kommunalbestyrelsesmedlemmernes funktion i udvalgene skal ses i sammenhæng
med, at der som faste medlemmer af børn og unge-udvalget også er en byretsdommer
og to børnesagkyndige, som bidrager med hhv. juridisk og socialfaglig specialistviden.
Dommeren har til opgave at lede møderne og påser, at kommunalbestyrelsen har
foretaget de nødvendige undersøgelser efter servicelovens § 50 (børnefaglig
undersøgelse), og om sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en
retssikkerhedsmæssig forsvarlig afgørelse i sagen. Dommeren kan herunder beslutte,
at der skal indhentes flere oplysninger. Dommeren yder også vejledning om, hvordan
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om, i forlængelse af svar på spørgsmål 54 (SOU, alm.del, 2018-19, 2. samling) det hensigtsmæssigt, at der ikke stilles lovlovgivningsmæssige krav til faglige kompetencer, uddannelsesniveau og erfaring hos sagsbehandlere i kommunerne, der gennemfører børnesamtaler, til social- og indenrigsministeren
2099163_0002.png
reglerne skal forstås og anvendes og giver en retlig vurdering af de foreliggende
oplysninger i sagen.
De pædagogisk-psykologisk sagkyndige yder vejledning til udvalget om, hvorvidt der
er indhentet de nødvendige sagkyndige udtalelser og undersøgelser til at belyse sagen.
Desuden ydes vejledning om, hvilke foranstaltninger der ud fra en børnesagkyndig
vurdering må anses for at være bedst egnet til at fremme barnets udvikling og trivsel.
Børn og unge-udvalget kræver et kvalificeret flertal, hvorfor
kommunalbestyrelsesmedlemmerne ikke selv kan træffe beslutninger i udvalget.
Herudover er det også vigtigt at holde for øje, at børn og unge-udvalget alene kan
træffe sine afgørelser på baggrund af en indstilling fra kommunalbestyrelsen (i praksis
den kommunale forvaltning), som jeg har redegjort for i besvarelsen af spørgsmål nr.
53. Det betyder, at der forud for afgørelsen i børn og unge-udvalget bl.a. er foretaget
en børnefaglig undersøgelse af barnet mv., som ligger til grund for forvaltningens
indstilling til børn og unge-udvalget.
I forhold til den anden del af spørgsmålet om sagsbehandlernes faglige kompetencer
m.v., så er sagsbehandlerne forpligtet til at udarbejde saglige og veloplyste sager, som
lever op til lovgivningens krav om fx udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og
børnesamtaler med barnet eller den unge. Det er kommunernes ansvar, at
sagsbehandlingen lever op til kravene i lovgivningen, og dermed er det også
kommunernes ansvar, at medarbejderne på området har de nødvendige
forudsætninger for at kunne varetage opgaven. Derudover er der et landspolitisk fokus
på kompetencerne hos sagsbehandlerne på børneområdet, hvor der bl.a. er blevet afsat
over 30 mio. kr. årligt i varige midler til efteruddannelse af sagsbehandlere og ledere
på børneområdet i form af et kursuskatalog (enkeltstående, kortevarige kurser), en
diplomuddannelse og en masteruddannelse. I regi af Børnekataloget udbydes der fx
kurser i at afholde en god børnesamtale.
Derudover, som redegjort for i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 53, er der
mulighed for at påklage en afgørelse om anbringelse uden samtykke til Ankestyrelsen,
hvis man som part i sagen fx mener, at der er begået fejl i kommunernes behandling af
den konkrete sag. Ankestyrelsens afgørelser kan desuden kræves forelagt byretten.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2