Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 5843
Doknr.
263321
Dato
17-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 4. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 528 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 528:
”Vil
ministeren redegøre for, i hvilke situationer Familieretshuset ifølge lovgivningen
kan undlade at give kontaktbevarende samvær, og hvordan man helt konkret vurderer
sagen med barnet i centrum, hvis barnet f.eks. ikke længere bor ved sin primære om-
sorgsperson?”
Svar:
Det er forældreansvarslovens klare udgangspunkt, at barnets forbindelse med begge
forældre søges bevaret ved, at barnet har samvær med den forælder, som det ikke har
bopæl hos, og at forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær.
Formålet med det midlertidige kontaktbevarende samvær er derfor hurtigt at genop-
rette kontakten mellem barnet og den anden forælder, hvis kontakten uden grund er
afbrudt. Søges der om midlertidigt kontaktbevarende samvær, er det helt klare ud-
gangspunkt efter loven derfor, at Familieretshuset hurtigst muligt og inden 3 uger
efter modtagelsen af ansøgningen fastsætter samvær. Der er tale om et standardiseret
samvær afhængig af barnets alder.
Det er ikke nærmere bestemt i lovgivningen, i hvilke situationer Familieretshuset kan
afvise af fastsætte midlertidigt kontaktbevarende samvær. Det fremgår dog, at kon-
taktbevarende samvær ikke fastsættes, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt det er
til barnets bedste. Som det gælder for alle afgørelser efter forældreansvarsloven, vil
der være tale om en konkret vurdering ud fra oplysningerne i den enkelte sag. Under
hensyn til at det midlertidige kontaktbevarende samvær skal fastsættes hurtigt, og at
der er tale om et standardiseret samvær, er der i disse tilfælde tale om en overordnet
indledende vurdering. Det indgår ikke i vurderingen, hvilken af forældrene der må
anses at være barnets primære omsorgsperson.
En afvisning af at fastsætte midlertidigt kontaktbevarende samvær er ikke til hinder
for, at der under sagen og efter nærmere belysning af barnets og forældrenes forhold,
kan fastsættes midlertidigt samvær på almindelig vis, herunder også som overvåget
samvær, hvis hensynet til barnet nødvendiggør det.
Det midlertidige kontaktbevarende samvær skal således ses som et redskab, der effek-
tivt skal sikre kontakt mellem barn og forælder, når der ikke er grund til at afbryde
kontakten.
Med venlig hilsen
Astrid Krag