Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2214939_0001.png
Folketingets Social- og indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 5845
Doknr.
260178
Dato
23-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 4. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 527 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 527:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen 23. april 2020 fra Angelina Maalue Avalon
om danske myndigheders behandling af partnervoldsramte mødre og deres børn i
forældremyndighedssager, jf. SOU alm. del - bilag 225.”
Svar:
Den vedlagte henvendelse af 23. april 2020 forholder sig kritisk til behandlingen af
forældremyndighedssager, hvor en forælder eller barnet har været udsat for vold, og
det nævnes bl.a., at den familieretlige reform, som tråde i kraft den 1. april 2019, ikke
tager højde for den situation, en voldsramt familie står i.
Jeg kan oplyse, at en helt central målsætning med den familieretlige reform og det nye
familieretlige system er, at sagerne og familierne i Familieretshuset skal mødes efter
behov. Dette er bl.a. ud fra en erkendelse af, at komplekse sager efter forældreansvars-
loven (såkaldte ”§ 7-sager”) kræver et særligt fokus
og en særlig tilgang på grund af de
risikofaktorer, som familien er påvirket af, fx et højt konfliktniveau mellem forældre-
ne, vold, misbrug, psykisk sygdom og social udsathed.
Det fremgår således af § 7 i lov om Familieretshuset, at disse sager skal behandles
tværfagligt. Det betyder, at familierne mødes af en tværfaglig tilgang, hvor både juridi-
ske og børne- og familiefaglige kompetencer indgår. I behandlingen af sagerne skal der
være fokus på beskyttelse af barnet, og Familieretshuset skal sørge for at undersøge og
oplyse sagen og belyse forældrenes personlige egenskaber og deres evne til at drage
omsorg for barnet.
Samarbejdet mellem det familieretlige og det sociale system i de komplekse sager er
blevet styrket med reformen. Formålet med samarbejdet er at finde helhedsorientere-
de løsninger til barnets bedste. Når Familieretshuset indleder behandlingen af en § 7-
sag, skal kommunen kontaktes for at afklare behovet for at finde en helhedsorienteret
løsning for familien. Familieretshuset kan også indhente oplysninger om familien fra
kommunen. Det betyder, at der kan være relevante oplysninger i kommunens behand-
ling af barnets sociale sag, som indgår i Familieretshusets oplysning af sagen, men
Familieretshuset skal herudover sørge for en nærmere belysning af forældrenes for-
hold, når det er relevant.
Jeg kan derudover oplyse, at såfremt der er påstand om vold eller overgreb, er det
væsentligt, at barnets bedste belyses indgående. Familieretshuset skal i oplysningen og
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 527: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen 23/4-20 fra Angelina Maalue Avalon om danske myndigheders behandling af partnervoldsramte mødre og deres børn i forældremyndighedssager, til social- og indenrigsministeren
2214939_0002.png
behandlingen af en sådan sag have fokus på forpligtelsen efter § 4 i forældreansvarslo-
ven til, at afgørelsen skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod
vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være
vidne til vold.
Står det under Familieretshusets oplysning af en sag klart, at barnet udsættes for vold
eller grænseoverskridende handlinger, skal Familieretshuset hurtigst muligt fjerne
muligheden for overgreb ved at træffe en midlertidig afgørelse.
Jeg vil i forlængelse heraf slå fast, at i de sager, hvor en forælder er idømt ubetinget
fængselsstraf for visse former for personfarlig kriminalitet af grovere karakter, må der
aldrig opstå tvivl om muligheden for at beskytte barnet og forpligtelsen til at sætte
barnets bedste højest i sagen. Derfor indførte et enigt Folketing pr. 1. april 2019 en ny
bestemmelse i forældreansvarsloven, hvoraf det fremgår, at der er en klar formodning
imod, at en forælder er egnet til at have samvær eller anden kontakt med barnet, have
del i forældremyndigheden eller have barnets bopæl hos sig, hvis forælderen er dømt
for grov vold.
Afslutningsvis kan jeg bemærke, at det i forbindelse med den familieretlige reform er
tydeliggjort i forældreansvarsloven, at en part, der har været udsat for voldelig adfærd,
herunder psykisk vold, eller hvis der er mistanke herom, ikke har pligt til at deltage i
møder sammen med den anden part. Det samme gælder, hvis det er barnet, der har
været eller mistænkes udsat for voldelig adfærd. Endvidere kan jeg oplyse, at Familie-
retshuset ikke videregiver en beskyttet adresse, medmindre der er givet tilladelse her-
til.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2