Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2215969_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 5763
Doknr.
258850
Dato
24-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 2. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 520 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 520:
”Vil ministeren iværksætte en undersøgelse af indhold og kvalitet af den
støtte, foræl-
dre modtager efter servicelovens § 54 og samtidig oplyse hvor mange forældre:
Der har en støtteperson efter servicelovens § 54?
Der er i målgruppen for at modtage støtte efter servicelovens § 54?
Der har fået udarbejdet en handleplan efter servicelovens § 54, stk. 2, med mål for
den støtte, der skal hjælpe dem til at håndtere omsorgen for deres barn?”
Svar:
Indledningsvis kan jeg oplyse, at kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 54, stk. 1,
skal tilbyde forældremyndighedens indehaver en støtteperson i forbindelse med bar-
nets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, eller § 14 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Kommunen skal desuden, udover at tilbyde forældrene en støtteperson, træffe afgørel-
se, om forældrene har behov for anden støtte efter servicelovens § 54, stk. 2. Samtidig
skal der træffes en afgørelse om, hvorvidt forældrene skal have støtte eller ej, og i givet
fald hvad denne støtte skal bestå af.
Denne støtte kan være foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3, som f.eks. fami-
liebehandling, forældrekurser, forældreprogrammer eller lignende eller økonomisk
støtte efter servicelovens § 52 a. Kommunen skal endvidere være opmærksom på, om
der skal gives støtte efter anden lovgivning, f.eks. om alkoholbehandling, en arbejds-
markedsindsats eller andet, der kan medvirke til, at forældrene kan støttes i at spille
en positiv rolle for barnet. Hvis der træffes afgørelse om støtte, skal der udarbejdes en
særskilt handleplan. Såfremt forældrene er i målgruppen for en helhedsorienteret plan
og giver samtykke hertil, kan den særskilte plan erstattes af en helhedsorienteret plan,
jf. servicelovens § 54, stk. 2, 3. pkt. og stk. 3.
Udvalget spørger bl.a. til hvor mange forældre, der er i målgruppen for at modtage
støtte efter servicelovens § 54. For så vidt angår støtteperson er det et tilbud til alle
forældremyndighedsindehavere med børn anbragt uden for hjemmet efter servicelo-
vens eller ungdomskriminalitetslovens regler. For så vidt angår anden støtte efter ser-
vicelovens § 54, stk. 2, vil det afhænge af, om kommunen vurderer, at betingelserne for
støtte efter f.eks. servicelovens § 52, stk. 3, eller anden lovgivning er opfyldt.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 520: Spm. om ministeren vil iværksætte en undersøgelse af indhold og kvalitet af den støtte, forældre modtager efter servicelovens § 54, til social- og indenrigsministeren
2215969_0002.png
Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at der i løbet af 2018 var ca. 14.100 børn og unge i
alderen 0-17 år, som var anbragt uden for hjemmet. De havde til sammen omkring
21.000 forældre, jf. tabel 1.
Tabel 1
Forældre til anbragte børn og unge i 2018
Antal
Anbragte børn og unge, 0-17 år
Forældre til børn og unge anbragt uden for hjemmet
Anm.: Børn og unge anbragt uden for hjemmet på et tidspunkt i løbet af 2018 i alderen 0-17 år.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
14.106
21.091
Udvalget spørger herudover til, hvor mange forældre, der modtager en støtteperson
efter servicelovens § 54, stk. 1. Oplysninger om støtte efter servicelovens § 54 til foræl-
dre til anbragte børn og unge opgøres på baggrund af Danmarks Statistiks register om
forebyggende foranstaltninger. Det er imidlertid ikke muligt at opgøre, hvorvidt denne
støtte omfatter en støtteperson til forældremyndighedsindehaveren, jf. servicelovens §
54 stk. 1, eller om støtten omfatter anden støtte, jf. servicelovens § 54 stk. 2.
Tabel 2
Støtte efter SEL § 54 til forældre til anbragte børn og unge i 2018
Antal
Anbragte børn og unge, hvor mindst én forælder modtog støtte efter SEL § 54
Forældre til anbragte børn og unge med registreret støtte efter SEL § 54
2.934
4.781
Anm.: Børn og unge anbragt uden for hjemmet på et tidspunkt i løbet af 2018 i alderen 0-17 år, hvor mindst én af forældrene
modtog støtte efter servicelovens § 54.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I løbet af 2018 var der knap 3.000 anbragte børn og unge i alderen 0-17 år, hvor
mindst én af forældrene modtog støtte efter servicelovens § 54, jf. tabel 2. Det bemær-
kes dog, at der ikke foreligger oplysninger om, hvorvidt støtten er tildelt til begge for-
ældre. Hvis man lægger til grund, at alle forældre var omfattet af støtten, var der
sammenlagt ca. 4.800 forældre til et anbragt barn, som modtog støtte efter servicelo-
vens § 54 i 2018.
1
Udvalget spørger endvidere til forældrenes handleplan. Jeg kan oplyse, at det ikke er
muligt på baggrund af eksisterende registerdata at opgøre, hvor mange forældre, der
har fået udarbejdet en handleplan efter servicelovens § 54, stk. 2, 3. pkt.
Endelig spørger udvalget til en eventuel undersøgelse. I den forbindelse kan jeg oplyse,
at regeringen er i gang med et større arbejde på anbringelsesområdet og forventer at
komme med et udspil senere på året, der skal sætte børnene først. Som led i anbringel-
sesarbejdet ser vi naturligvis bredt på området for at styrke indsatsen over for børne-
ne. Det gælder også i forhold de centrale voksne i børnenes liv, hvor vi bl.a. undersøger
den støtte, kommunerne i dag giver til forældre under en anbringelse.
Der kan dog være en smule usikkerhed omkring disse tal, hvis forældrene f.eks. er flyttet fra hinanden, og
det kun er den ene forælder, som modtager støtten.
1
2
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 520: Spm. om ministeren vil iværksætte en undersøgelse af indhold og kvalitet af den støtte, forældre modtager efter servicelovens § 54, til social- og indenrigsministeren
2215969_0003.png
Med venlig hilsen
Astrid Krag
3