Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018 - 214
Doknr.
18968
Dato
05-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 23. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 52 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mira Issa Bloch (ALT).
Spørgsmål nr. 52:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 53 (SOU, alm. del, 2018-2019,
2.
samling) oplyse, om hun er
”indstillet
på at indhente oplysningerne om kommunernes
praksis”?”
Svar:
Som oplyst i mit svar på det omtalte spørgsmål skal børn og unge-udvalget i kommu-
nerne tilrettelægge inddragelsen, så det sker på en måde, der er mindst muligt bela-
stende for det barn eller den unge, sagen vedrører. Der kan derfor være forskel fra sag
til sag på, hvordan inddragelsen sker, fordi der skal tages højde for barnets alder og
modenhed og de konkrete omstændigheder i sagen i øvrigt.
Jeg er meget optaget af, at vi får styrket anbringelsesområdet, så barnet altid sættes
først. Her er der behov for at se på, hvordan vi skaber større tryghed for barnet, øger
kvaliteten i sagsbehandlingen og styrker inddragelsen af barnet i beslutningerne.
Derfor vil jeg gå området grundigt efter i sømmene med henblik på at finde løsninger
på de problemer, der er. Det er afgørende for mig, at det ikke sker på en måde, der
pålægger kommunerne en masse nyt bureaukrati i form af registreringer og dokumen-
tation, da det vil tage ressourcer fra dem, det hele handler om; børnene.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1. SOU alm. del
–
svar på spm. 53 (2018-19, 2. samling)