Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 5540
Doknr.
139308
Dato
10-10-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 12. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 53 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 53:
”Vil ministeren redegøre for de kommunale forskelle, der eksisterer i praksis
i
beslutningsprocessen forud for en tvangsanbringelse af et barn i forhold til:
A. I hvilket omfang, et barn må deltage og udtale sig på møder i Børn- og
Ungeudvalget, når det endnu ikke er fyldt 12 år
B. I hvilket omfang et barn på møder i Børn- og Ungeudvalget kan få mulighed for at
udtale sig uden forældrenes tilstedeværelse
C. I hvilket omfang forældrenes advokat kan være til stede i lokalet under barnets
udtalelse på Børn- og Ungeudvalgets møde, når forældrene bliver anmodet om at
forlade mødet af hensyn til barnet?
Hvis ministeren ikke er i besiddelse af oplysningerne, er ministeren så indstillet på at
indhente oplysningerne om kommunernes praksis?”
Svar:
Jeg finder det grundlæggende vigtigt, at udsatte børn og unge altid inddrages i så
indgribende beslutninger som en anbringelse uden samtykke. Børn og unge skal have
mulighed for at præge deres liv, og derfor skal kommunerne sikre, at udsatte børn og
unges meninger, fx om hvad de godt kunne tænke sig, altid inddrages i beslutningen
og selvfølgelig på en måde, som stemmer overens med deres alder og modenhed. Det
er både vigtigt i forhold til at finde den rette løsning og dermed sikre barnets trivsel, og
i forhold til at sikre barnets retssikkerhed i så indgribende afgørelser som anbringelser
uden samtykke.
Inddragelse af barnet eller den unges synspunkter i beslutninger, som vedrører dem,
er også et gennemgående krav i servicelovens kapitel 11 og fremgår bl.a. af
formålsbestemmelsen i § 46. I sager for børn og unge-udvalget, herunder sager om
anbringelse uden samtykke, har barnet og den unge, der er fyldt 12 år, samt dennes
advokat ret til at udtale sig direkte for børn og unge-udvalget, forinden der træffes
afgørelse eller afgives indstilling, jf. § 6, stk. 2, i forretningsordenen for børn og unge-
udvalgene.
Begrundelsen for denne aldersgrænse er dels, at børn og unge er juridiske parter i
deres sag fra de er 12 år, dels da det kan opleves som et meget stort pres for et barn at
skulle udtale sig under sådanne omstændigheder.
Børn og unge-udvalget skal tilrettelægge barnets inddragelse på en måde, så det er
mindst muligt belastende for barnet. Det gælder også i forhold til, at det kan være mest