Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 5592
Doknr.
255991
Dato
04-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 27. maj 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 514 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 514:
”Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af det enkelte tilbuds omsætning
kom-
munerne opkræver af selvejende krisecentre og herberger på driftsoverenskomst i løn-
og administrationsomkostninger til dækning af kommunens udgifter?”
Svar:
Beregningen af takster for ydelser og tilbud efter serviceloven, herunder for ophold på
selvejende kvindekrisecentre, er reguleret i bekendtgørelse nr. 1017 af 19. august 2017
om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for
unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner.
Efter bekendtgørelsens regler beregnes taksterne på grundlag af de samlede langsig-
tede gennemsnitsindtægter og -omkostninger ved levering af ydelser efter lov om so-
cial service eller drift af tilbud efter lov om social service. Heri indgår bl.a. alle direkte
og indirekte driftsomkostninger til f.eks. personaleomkostninger, borgerrelaterede ud-
gifter, administrationsomkostninger m.v.
Reglerne om beregning af takster gælder uanset, om der er tale om et privat eller of-
fentligt tilbud efter serviceloven. De gælder også, hvis et tilbud har driftsoverenskomst
med en kommune eller en region.
Det er ikke centralt reguleret, hvad der kan eller skal indgå i en driftsoverenskomst
mellem et tilbud og en kommune. En driftsoverenskomst kan dog typisk indeholde be-
stemmelser om, at kommunen helt eller delvist finansierer tilbuddets drift mod at
have fuld eller delvis råderet over tilbuddets pladser. Det sidste vil dog ikke kunne lade
sig gøre for tilbud, der er omfattet af selvmøderprincippet.
Der er ikke noget til hinder for, at det f.eks. aftales, at tilbuddet køber tekniske eller
administrative ydelser af kommunen. Social- og Indenrigsministeriet er ikke i besid-
delse af oplysninger om, hvordan og i hvilket omfang, dette er tilfældet i praksis.
Der er ikke regler i serviceloven om fastsættelse af priser for kommuners varetagelse af
opgaver for selvejende institutioner.
Generelt kan jeg oplyse, at det ikke er en kommunal opgave at udføre virksomhed med
fortjeneste for øje uden udtrykkelig hjemmel til det. En kommune, som varetager
f.eks. administrationsopgaver for et socialt tilbud på baggrund af aftale herom i en