Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2214238_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 5538
Doknr.
256307
Dato
22-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 26. maj 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 505 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 505:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 7. maj 2020 om anbringelse, jf.
SOU
alm. del
– bilag 267 (fortroligt).”
Svar:
Indledningsvis vil jeg understrege, at det gør dybt indtryk på mig at læse om en fami-
lie, som ikke føler sig hørt og støttet af det system, som er til for at hjælpe dem. Hen-
vendelsen beskriver et komplekst forløb med et svært samarbejde mellem myndighe-
der og forældre. For mig at se illustrerer henvendelsen også, hvor komplicerede og
indgribende sager om særlig støtte kan være for både barn og familie.
Bilagsmaterialet giver alt andet lige en ensidet beskrivelse af sagen, og da jeg ikke har
kendskab til den konkrete sag foruden bilaget, finder jeg det rigtigst ikke at kommen-
tere yderligere på sagens forløb. Jeg skal i forlængelse heraf påpege, at jeg som mini-
ster ikke kan gå ind i en konkret sag eller pålægge en anden myndighed at træffe en
bestemt afgørelse i sagen.
Det fremgår desuden af henvendelsen, at sagen involverer flere myndigheder på tværs
af både sundheds- og ældreministerens samt børne- og undervisningsministerens
ressort. Jeg skal således påpege, at jeg alene kan udtale mig om de sociale myndighe-
ders rolle og ansvar.
Jeg skal på denne baggrund understrege, at kommunen har pligt til at iværksætte den
hjælp og støtte, som et udsat barn og familie har brug for. Indsatsen skal tilrettelægges
ud fra det enkelte barns aktuelle udfordringer og konkrete behov. Det er derfor vigtigt,
at kommunen foretager en grundig afdækning af barnets og familiens forhold. Hvis
det må antages, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte, skal kommunen
således udarbejde en børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50. Undersøgel-
sen skal være helhedsorienteret og afdække alle relevante forhold.
Som led i undersøgelsen skal kommunen inddrage de fagfolk, som allerede har viden
om barnet eller familien. Det kan fx være barnets skole eller PPR. Der skal som ud-
gangspunkt også altid finde en samtale sted med barnet, og derudover skal undersø-
gelsen
–
såvel som tilrettelæggelsen af indsatsen
–
så vidt muligt altid ske i samarbej-
de med forældremyndighedsindehaver.
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 7/5-20 om anbringelse, til social- og indenrigsministeren
2214238_0002.png
Kommunen skal selvfølgelig reagere, når forældre giver udtryk for en bekymring for
deres barn og beder om hjælp. Det skal ikke være sådan, at man som forældre føler, at
man skal kæmpe for at få støtte til sit barn.
Samtidig kan det være indgribende for en familie, når myndighederne overtager an-
svaret for et barn eller en ung. Der vil være tilfælde, hvor familien ikke er enig i den
afgørelse, som kommunen træffer. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i ser-
vicelovens regler om særlig støtte til børn og unge er indlagt et betydeligt fagligt skøn.
Det er der en årsag til, for reglerne må ikke spænde ben for kommunernes muligheder
og rum for at iværksætte netop dén konkrete indsats, som kan imødekomme det enkel-
te barns udfordringer. Det er derfor socialrådgiveren, der kender barnet og familien,
som inden for rammerne af serviceloven skal foretage den faglige vurdering af det
konkrete barns behov og på denne baggrund iværksætte den rette indsats.
Hvis forældremyndighedsindehaver eller den unge, der er fyldt 12 år, ikke er enig i
kommunens afgørelse, har de mulighed for påklage sagen til Ankestyrelsen. Vi har
heldigvis et omfattende klagesystem, som udgør et helt nødvendigt sikkerhedsnet og
sikrer en beskyttelse af retssikkerheden for både barnet og familien. Det fremgår af
henvendelsen, at familien i den konkrete sag har udnyttet de klagemuligheder, de har
til rådighed. Jeg hæfter mig endvidere positivt ved, at barnet ifølge forældrenes be-
skrivelse af sagen aktuelt er i bedring. Jeg finder på denne baggrund ikke på nuværen-
de tidspunkt anledning til at foretage yderligere i sagen.
Afsluttende vil jeg understrege, at det er en vigtig prioritet for mig og for regeringen at
styrke indsatsen over for børn og unge med behov for særlig støtte. Regeringen arbej-
der aktuelt på et udspil, der bl.a. skal styrke kommunernes sagsbehandling og sikre en
bedre kvalitet i anbringelser af børn og unge. Det er i den forbindelse helt centralt, at
det er barnets behov, der sættes i centrum af både reglerne og indsatsen. Det bør lov-
givningen i højere grad afspejle, end det er tilfældet i dag.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2