Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2204675_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 5488
Doknr.
255718
Dato
08-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 25. maj 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 504 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 504:
”Vil
ministeren redegøre for, om fogedfunktionen stadig anvendes vedr. samvær mel-
lem to forældre, hvis den ene part ikke udleverer de involverede børn?”
Svar:
Det er med aftalen om ét nyt familieretligt system, der trådte i kraft den 1. april 2019,
besluttet, at fuldbyrdelse af afgørelser efter forældreansvarsloven fremadrettet vareta-
ges af familieretten og ikke af fogedretten. Sager om fuldbyrdelse i disse sager behand-
les således i dag af familieretten.
Spørgsmålet om fuldbyrdelse af afgørelser efter forældreansvarsloven blev indgående
drøftet under forhandlingerne om aftalen, herunder om adgangen til at fuldbyrde af-
gørelser om samvær skulle opretholdes. Det blev besluttet at opretholde denne ad-
gang, men samtidig fik systemet nye redskaber til at sikre, at barnet skånes for ople-
velsen af at skulle udleveres til en forælder med magt. Reglerne om fuldbyrdelse er
også ændret sådan, at det er tydeligt, at fuldbyrdelsen sker af hensyn til barnet, og at
fuldbyrdelsen skal varetage barnets bedste.
Med venlig hilsen
Astrid Krag