Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2204669_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 5488
Doknr.
255718
Dato
08-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 25. maj 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 503 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 503:
”Vil
ministeren redegøre for, om familieretshuset i sin praksis kan ændre udfaldet
efter en landsretsdom vedr. bopæl og forældremyndighed?”
Svar:
Afgørelser om forældremyndighed og barnets bopæl træffes af retten. Efter § 26, stk. 1,
1. pkt., i forældreansvarsloven kan Familieretshuset dog under behandlingen af en
forældremyndighedssag efter anmodning træffe en midlertidig afgørelse om, hvem der
skal have forældremyndigheden over barnet.
Har retten truffet en endelig afgørelse om forældremyndighed, kan den ene af foræl-
drene
også kort tid efter afgørelsen
anmode om ny stillingtagen til spørgsmålet.
Efter forældreansvarsloven kan en anmodning om ændring af forældremyndighed
afvises, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt. Omvendt behandler Familie-
retshuset sagen, hvis det vurderes, at forholdene har ændret sig væsentligt.
Det afgørende for vurderingen af, om der skal træffes en midlertidig afgørelse om for-
ældremyndighed, er, hvad der er bedst for barnet under sagen, jf. den generelle be-
stemmelse i § 4 i forældreansvarsloven, hvorefter alle afgørelser efter loven træffes ud
fra, hvad der er bedst for barnet. Vurderer Familieretshuset, at det er bedst for barnet,
og at en afgørelse vil medvirke til at sikre barnets trivsel, kan det altså besluttes, at
forældremyndigheden midlertidigt tillægges den ene forælder alene.
En midlertidig afgørelse gælder, mens sagen behandles, dvs. indtil der foreligger en
endelig aftale eller afgørelse om forældremyndighed.
Med venlig hilsen
Astrid Krag