SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om, i hvilket omfang påklage af afgørelser efter BEK nr. 559 af 30/04/2020 har været afskåret i praksis, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2020 - 5461

Doknr.

254682

Dato

11-06-2020

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 25. maj 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 500 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB).

Spørgsmål nr. 500:

”Vil

ministeren redegøre for tilfælde, hvor kommuner har truffet afgørelse efter BEK

nr. 559 af 30/04/2020 (om mulighed for midlertidig fravigelse af forpligtelser for det

offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet som led i

håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)), og vil ministeren i denne

forbindelse redegøre for, om bekendtgørelsen finder anvendelse ved refusion af

udgifter, f.eks. merudgifter efter lov om social service § 100 til personer med varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne?”

Svar:

Med reglerne i bekendtgørelse om mulighed for midlertidig fravigelse af forpligtelser

for det offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet

som led i håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), havde kommunerne fra

den 18. marts 2020 mulighed for bl.a. at træffe afgørelse om midlertidigt helt eller

delvist at undlade at levere en ydelse, der er truffet afgørelse om efter serviceloven

eller om midlertidigt at ændre indholdet af ydelsen. Bekendtgørelsen er dog ophævet

den 10. juni 2020 med en overgangsperiode på 7 dage.

Bestemmelserne i den nu ophævede bekendtgørelse kunne alene anvendes, hvis en

myndighed eller en leverandør havde behov for at flytte rundt på personaleressourcer

pga. håndteringen af COVID-19, eller hvis der var sygdom i et omfang, så der

manglede personaleressourcer. De kunne også kun anvendes til at træffe konkrete

afgørelser efter individuelle vurderinger af den enkelte borgers behov og ikke til at

træffe generelle beslutninger om at skære hjælpen til borgerne ned eller helt væk.

Bekendtgørelsen var udformet med afsæt i, at socialområdet som sådant er kritisk og

derfor med det afsæt, at det kun vanskeligt kunne lade sig gøre at skære i hjælpen på

det sociale område, og at det kun i de yderste tilfælde var muligt helt at afskære

hjælpen.

Fravigelse af det offentliges forpligtelser og dermed af privates (borgernes) rettigheder

kunne alene ske i det omfang, hensynet til de overordnede formål oversteg hensynet til

den enkelte borger. For at forfølge formålet om proportionalitet var det i

bekendtgørelsen skitseret, at afgørelser om at fravige servicelovens regler på nærmere

beskrevne områder og i nærmere bestemt omfang alene kunne ske efter en konkret

vurdering i hvert tilfælde. Der var i bekendtgørelsen skitseret en række helt

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om, i hvilket omfang påklage af afgørelser efter BEK nr. 559 af 30/04/2020 har været afskåret i praksis, til social- og indenrigsministeren

nødvendige områder, der betragtes som kritiske, og hvor der således ikke kunne

træffes afgørelse om begrænsninger.

Jeg og ministeriet har under hele perioden fulgt området meget tæt, og det gælder

også, når det af interessenter eller andre har været påpeget, at der på visse områder

efter bekendtgørelsen har været foretaget nedskalering af hjælp. Jeg har dog ikke et så

tilstrækkeligt og konkret kendskab til, i hvilket omfang og i hvilke konkrete tilfælde, at

kommunerne har haft anvendt bekendtgørelsen, at jeg kan svare fyldestgørende herpå.

I forbindelse med genåbningen på socialområdet har KL foretaget en undersøgelse,

som også er sendt til socialordførerne, af, hvordan det går med genåbningen i

kommunerne på udvalgte områder. Ifølge undersøgelsen er kommunerne endnu ikke

færdige med at implementere genåbningen, og det konkluderes, at der fortsat mangler

at blive normaliseret en del indsatser på socialområdet. Jeg har derfor i forbindelse

med den orienteringsskrivelse, der er sendt ud med ophævelsen af COVID-19-

bekendtgørelsen opfordret kommunerne, andre myndigheder på socialområdet og

tilbud m.v. til at have særligt fokus på de borgere, som har været særligt berørt af

nedlukningen af samfundet, og som ikke har modtaget den normale hjælp og støtte i

den forgangne periode.

Herudover kan jeg oplyse, at hvis betingelserne som beskrevet ovenfor har været

opfyldt i den konkrete sag, ville COVID-19-bekendtgørelsen også kunne have været

anvendt i sager om merudgifter efter servicelovens § 100.

Ved siden af de tilfælde, hvor COVID-19-bekendtgørelsen ville kunne have fundet

anvendelse, gælder der i sager om merudgiftsydelse efter servicelovens § 100 en pligt

for kommunalbestyrelsen til at ændre det udbetalte tilskud, hvis der sker ændringer i

de sandsynliggjorte eller dokumenterede merudgifter, som ligger til grund for

fastsættelsen af tilskuddet. Dette følger af § 8 i bekendtgørelse om nødvendige

merudgifter ved den daglige livsførelse. Denne bestemmelse omfatter ændringer i

såvel opadgående som nedadgående retning og vil kunne bringes i anvendelse, hvis

der under COVID-19 er sket ændringer i en borgers sandsynliggjorte eller

dokumenterede merudgifter.

Hvis der skal ske ændringer i den udbetalte ydelse, skal kommunalbestyrelsen træffe

afgørelse herom efter reglerne i serviceloven. Det skal herved understreges, at

udbetalingen af den hidtidige ydelse fortsætter, indtil kommunalbestyrelsen har truffet

ny afgørelse. Hvis kommunalbestyrelsen har haft truffet afgørelse om ændret

udbetaling af merudgiftsydelsen med henvisninger til ændrede merudgifter under

COVID-19, bør kommunalbestyrelsen være særligt opmærksom på, om der efter

COVID-19 bør træffes fornyet afgørelse, når forholdene igen bliver mere normale for

den enkelte borger.

Med venlig hilsen

Astrid Krag