Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2208331_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 5461
Doknr.
254682
Dato
03-02-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 25. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 500 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 500:
”Vil
ministeren redegøre for tilfælde, hvor kommuner har truffet afgørelse efter BEK
nr. 559 af 30/04/2020 (om mulighed for midlertidig fravigelse af forpligtelser for det
offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet som led i
håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)), og vil ministeren i denne for-
bindelse redegøre for, om bekendtgørelsen finder anvendelse ved refusion af udgifter,
f.eks. merudgifter efter lov om social service § 100 til personer med varigt nedsat fy-
sisk eller psykisk funktionsevne?”
Svar:
Med reglerne i bekendtgørelse om mulighed for midlertidig fravigelse af forpligtelser
for det offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet
som led i håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), havde kommunerne fra
den 18. marts 2020 mulighed for bl.a. at træffe afgørelse om midlertidigt helt eller
delvist at undlade at levere en ydelse, der er truffet afgørelse om efter serviceloven
eller om midlertidigt at ændre indholdet af ydelsen. Bekendtgørelsen er dog ophævet
den 10. juni 2020 med en overgangsperiode på 7 dage.
Bestemmelserne i den nu ophævede bekendtgørelse kunne alene anvendes, hvis en
myndighed eller en leverandør havde behov for at flytte rundt på personaleressourcer
pga. håndteringen af COVID-19, eller hvis der var sygdom i et omfang, så der mangle-
de personaleressourcer. De kunne også kun anvendes til at træffe konkrete afgørelser
efter individuelle vurderinger af den enkelte borgers behov og ikke til at træffe generel-
le beslutninger om at skære hjælpen til borgerne ned eller helt væk. Bekendtgørelsen
var udformet med afsæt i, at socialområdet som sådant er kritisk og derfor med det
afsæt, at det kun vanskeligt kunne lade sig gøre at skære i hjælpen på det sociale om-
råde, og at det kun i de yderste tilfælde var muligt helt at afskære hjælpen.
Fravigelse af det offentliges forpligtelser og dermed af privates (borgernes) rettigheder
kunne alene ske i det omfang, hensynet til de overordnede formål oversteg hensynet til
den enkelte borger. For at forfølge formålet om proportionalitet var det i bekendtgø-
relsen skitseret, at afgørelser om at fravige servicelovens regler på nærmere beskrevne
områder og i nærmere bestemt omfang alene kunne ske efter en konkret vurdering i
hvert tilfælde. Der var i bekendtgørelsen skitseret en række helt nødvendige områder,
der betragtes som kritiske, og hvor der således ikke kunne træffes afgørelse om be-
grænsninger.
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 500: Spm. om ministeren vil redegøre for tilfælde, hvor kommuner har truffet afgørelse efter BEK nr. 559 af 30/04/2020 (om mulighed for midlertidig fravigelse af forpligtelser for det offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet som led i håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)), til social- og indenrigsministeren
2208331_0002.png
Jeg og ministeriet har under hele perioden fulgt området meget tæt, og det gælder
også, når det af interessenter eller andre har været påpeget, at der på visse områder
efter bekendtgørelsen har været foretaget nedskalering af hjælp. Jeg har dog ikke et så
tilstrækkeligt og konkret kendskab til, i hvilket omfang og i hvilke konkrete tilfælde, at
kommunerne har haft anvendt bekendtgørelsen, at jeg kan svare fyldestgørende herpå.
I forbindelse med genåbningen på socialområdet har KL foretaget en undersøgelse,
som også er sendt til socialordførerne, af, hvordan det går med genåbningen i kom-
munerne på udvalgte områder. Ifølge undersøgelsen er kommunerne endnu ikke fær-
dige med at implementere genåbningen, og det konkluderes, at der fortsat mangler at
blive normaliseret en del indsatser på socialområdet. Jeg har derfor i forbindelse med
den orienteringsskrivelse, der er sendt ud med ophævelsen af COVID-19-
bekendtgørelsen opfordret kommunerne, andre myndigheder på socialområdet og
tilbud m.v. til at have særligt fokus på de borgere, som har været særligt berørt af ned-
lukningen af samfundet, og som ikke har modtaget den normale hjælp og støtte i den
forgangne periode.
Herudover kan jeg oplyse, at hvis betingelserne som beskrevet ovenfor har været op-
fyldt i den konkrete sag, ville COVID-19-bekendtgørelsen også kunne have været an-
vendt i sager om merudgifter efter servicelovens § 100.
Ved siden af de tilfælde, hvor COVID-19-bekendtgørelsen ville kunne have fundet an-
vendelse, gælder der i sager om merudgiftsydelse efter servicelovens § 100 en pligt for
kommunalbestyrelsen til at ændre det udbetalte tilskud, hvis der sker ændringer i de
sandsynliggjorte eller dokumenterede merudgifter, som ligger til grund for fastsættel-
sen af tilskuddet. Dette følger af § 8 i bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved
den daglige livsførelse. Denne bestemmelse omfatter ændringer i såvel opadgående
som nedadgående retning og vil kunne bringes i anvendelse, hvis der under COVID-19
er sket ændringer i en borgers sandsynliggjorte eller dokumenterede merudgifter.
Hvis der skal ske ændringer i den udbetalte ydelse, skal kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse herom efter reglerne i serviceloven. Det skal herved understreges, at udbeta-
lingen af den hidtidige ydelse fortsætter, indtil kommunalbestyrelsen har truffet ny
afgørelse. Hvis kommunalbestyrelsen har haft truffet afgørelse om ændret udbetaling
af merudgiftsydelsen med henvisninger til ændrede merudgifter under COVID-19, bør
kommunalbestyrelsen være særligt opmærksom på, om der efter COVID-19 bør træf-
fes fornyet afgørelse, når forholdene igen bliver mere normale for den enkelte borger.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2