Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018 - 214
Doknr.
18968
Dato
01-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 4. oktober 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 5 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan det sikres, at chikanøse anonyme underretnin-
ger vedr. børn og unge ikke ender med en anbringelse, og mener ministeren, at syste-
met er gearet til at gennemskue chikanøse underretninger?”
Svar:
En underretning er en henvendelse til relevant offentlig myndighed, der indeholder
bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvikling. Oplysningen kan være fra
professionelle eller borgere. Oplysningen kan også være en henvendelse fra barnet selv
eller fra forældremyndighedsindehaveren.
Der er ikke formkrav til, hvordan en underretning skal finde sted. Den kan således
være skriftlig, telefonisk, mundtlig, via e-mail, sms etc. Underretteren har ikke pligt til
at oplyse navn og adresse i forbindelse med underretningen. Det betyder, at en under-
retning også kan ske anonymt.
Formålet med muligheden for at underrette anonymt er at undgå, at personer helt
undlader at underrette, fordi de fx er nervøse for de konsekvenser, der kan være, hvis
den berørte familie bliver bekendt med underretterens identitet.
Det er ikke alle underretninger, der nødvendigvis fører til, at der startes en sag af
kommunen. Kommunen er dog forpligtet til at reagere og undersøge forholdene nær-
mere af hensyn til barnets bedste. Her vil kommunen således kunne afdække, om der
måtte være tale om en chikanøs underretning, eller der er grund til at antage, at barnet
eller den unge har behov for særlig støtte efter serviceloven.
Med venlig hilsen
Astrid Krag