Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2211269_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 5435
Doknr.
258591
Dato
17-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d.20. august 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 498 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 498:
”Vil ministeren opklare, hvorvidt en kommune er forpligtiget til at
hjælpe en boligløs
enlig forsøger med at finde en bolig?”
Svar:
Efter servicelovens § 80 skal kommunen anvise midlertidig husly mod betaling til bor-
gere, der har mistet deres bolig og står helt uden tag over hovedet, og som ikke selv har
mulighed for at løse boligproblemet. Boligproblemet skal således være opstået akut og
ikke have været til at forudse. Det gælder f.eks. borgere, hvis bolig er brændt eller på
anden måde ødelagt og borgere, der bliver sat ud af deres bolig pga. huslejerestance,
ulovlig beboelse m.v. Forpligtigelsen dækker den efter omstændighederne bedst egne-
de indkvartering, fx et hotel eller lignende. Servicelovens § 80 kan altså ikke bruges til
at skabe en varig boligløsning.
Dertil rummer almenboligloven mulighed for kommunal anvisning ved boligsociale
problemer. Jeg har derfor bedt boligministeren bidrage til besvarelsen, som oplyser
følgende:
”Formålet med den almene boligsektor er blandt andet at løse boligsociale opgaver,
og
almene boligorganisationer skal stille passende boliger til rådighed for alle med behov
til en rimelig husleje og tilgodese grupper, som har vanskeligheder med at skaffe sig en
passende bolig på almindelige markedsvilkår. Kommunerne er ansvarlige for boligud-
buddet i kommunen og skal give tilsagn og yde støtte til etablering af nye almene boli-
ger.
Almene boliger lejes som hovedregel ud efter venteliste, og ud over en forsyningspligt
af almene ældreboliger har kommunerne ikke pligt til at tilbyde borgere en permanent
bolig.
Kommunalbestyrelser kan dog efter almenboliglovens § 59, stk. 1, kræve indtil hver
fjerde ledige almene familiebolig stillet til rådighed til løsning af påtrængende boligso-
ciale opgaver i kommunen. Efter almenboliglovens § 59, stk. 2, kan det desuden afta-
les, at kommunen får rådighed over yderligere en andel af de ledige familieboliger.
Kommunal anvisning sker ikke efter venteliste, men på baggrund af en konkret indivi-
duel vurdering af den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den afdeling,
den boligsøgende anvises til eller bor i på anvisnings-tidspunktet. Kommunen må ikke
anvende faste kriterier for prioritering af de boligsøgende (skøn under regel), men skal
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 498: Spm. om, hvorvidt en kommune er forpligtiget til at hjælpe en boligløs enlig forsøger med at finde en bolig, til social- og indenrigsministeren
2211269_0002.png
anvise en bolig til den boligsøgende, som har det mest akutte eller alvorlige boligsocia-
le behov.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2