Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2209201_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 5295
Doknr.
257176
Dato
12-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 15. maj 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 490 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 490:
”Vil ministeren kommentere Selveje Danmarks forskellige løsningsforslag på
udsatte-
området, jf. SOU alm. del - bilag 252 og særligt forholde sig til, om løsningsforslagene
er udtryk
for et behov for en bedre dialog med interessenterne på området?”
Svar:
Regeringen og KL har netop indgået aftale om kommunernes økonomi for 2021, som
vil komme både børn og ældre til gavn, men også mennesker med handicap og socialt
udsatte. Det gælder blandt andet mennesker, der er ramt af hjemløshed eller bliver
udsat for vold.
Jeg er meget tilfreds med aftalen, hvor vi er enige om at styrke samarbejdet om indsat-
sen på herberger og kvindekrisecentre, så et ophold er et skridt på vejen til et liv uden
vold og en selvstændig tilværelse i egen bolig. Det skal blandt andet ske ved at præcise-
re målgruppe for, formål med og indhold i tilbud efter servicelovens §§ 109 og 110
samt tydeliggøre ansvarsfordeling mellem tilbud og kommuner under og efter ophold.
Vi slår med aftalen desuden fast, at selvmøderprincippet bevares.
Samtidig er der enighed om, at der er områder, hvor der er behov for mere tid til at
finde løsninger, som kan sikre den rigtige balance mellem den faglige styring på områ-
det og den rette kapacitet og kvalitet. Der er derfor indgået aftale med KL om, at der
skal ses på perspektivet i, at herberger og kvindekrisecentre indgår aftaler med kom-
munerne i den region, hvor de er beliggende, om samarbejdet om indsatsen til borger-
ne. Det understreges i den forbindelse, at der ikke stilles krav om driftsoverenskomst.
Det fremgår desuden, at der igangsættes et arbejde med at se på taksterne, og at det
skal ses i sammenhæng med planerne om at styrke socialtilsynenes tilsyn med tilbud-
denes økonomi, så det sikres, at der ikke udtages profit.
Endelig fremgår det, at regeringen og KL vil følge udviklingen i behovet for yderligere
faglig styring med kvindekrisecentre og herberger.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 490: Spm. om ministerens kommentar til Selveje Danmarks forskellige løsningsforslag på udsatteområdet, til social- og indenrigsministeren
2209201_0002.png
I det fremadrettede arbejde vil de løsningsforslag, som er blevet rejst op til kommune-
økonomiaftalen for 2021 af aktørerne på området, herunder de forslag fra Selveje
Danmark som fremgår af SOU alm. del
bilag 252, indgå, ligesom Folketingets partier
vil blive inddraget.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2