Sagsnr.
2019 - 7609
Doknr.
156549
Kommissorium for arbejdsgruppe om boliger til hjemløse
Alt for mange af de mest udsatte borgere falder igennem vores velfærdssamfund. De
bor på sofaer hos venner og bekendte, indtil netværket slipper op, de bor på gaden, og
de bor alt for lang tid på forsorgshjem i stedet for i egen bolig. Det er mennesker, vi
skal hjælpe bedre.
Selvom den seneste hjemløsetælling viser en stagnation i antallet af hjemløse, så er der
stadig alt for mange
–
omkring 6.400. Hver 3. hjemløse er i dag et ungt menneske. Der
er samtidig kommet flere voksne og ældre hjemløse, der typisk sover på gaden og på
herberger. Det er de mest udsatte hjemløse, der udover manglende bolig ofte har flere
komplekse problemer, fx samtidigt psykiske lidelser, somatiske sygdomme, stof- og
alkoholmisbrug, dårlig økonomi m.v.
Og så kan vi se, at hjemløsheden er steget i landkommunerne. Hele 23 pct. flere
hjemløse i landkommunerne er der kommet på bare to år. Hjemløshed er ikke længere
et storbyfænomen.
Det er mennesker, som er kommet for langt fra fællesskabet. Der er huller i
velfærdssamfundet, hvor de mest udsatte borgere falder igennem. Det er ikke nok, at
udviklingen i antallet af hjemløse er stagneret. Kurven skal knækkes.
Derfor skal vi gå endnu længere i arbejdet med at forebygge hjemløshed og hjælpe de
allermest udsatte tilbage i fællesskabet. Regeringen ønsker at forbedre indsatsen for
landets hjemløse, så kampen mod hjemløshed svarer til mangfoldigheden af årsager til
hjemløshed.
Hjemløseområdet er et af de områder, hvor vi har reel viden om, hvad der virker.
Skiftende regeringer og støttepartier har iværksat handleplaner og initiativer siden
den første hjemløsestrategi i 2009.
Men udfordringerne med hjemløshed er langt fra løst. Det gælder både i forhold til
adgang til billige boliger og adgangen til en effektiv, helhedsorienteret indsats, der kan
hjælpe de hjemløse ud af hjemløshed
–
og forebygge at nye bliver hjemløse.
Vi har brug for en ny tilgang til hjemløse, hvis vi for alvor skal vende udviklingen.
Differentieret tilgang til hjemløse
For at lykkes med at vende udviklingen skal vi arbejde differentieret. Forskellige
grupper af hjemløse har behov for forskellige løsninger for at kunne klare sig i egen
bolig.