Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2209205_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 5293
Doknr.
252816
Dato
12-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 15. maj 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 488 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Sten Knuth (V).
Spørgsmål nr. 488:
”Vil ministeren beskrive nærmere, hvad sætningen, i ministerens svar på spørgsmål
435 (SOU -
alm. del) ”Derfor ønsker regeringen at gøre op med muligheden for, at pri-
vate kan trække overskud ud af sociale tilbud”, betyder?”
Svar:
Efter gældende regler er der ikke fastsat en grænse for, hvor meget af et privat tilbuds
overskud, der må trækkes ud til en ejerkreds. Private, kommercielle leverandører, som
aktieselskaber og anpartsselskaber, der driver tilbud efter serviceloven, har mulighed
for at trække et eventuelt økonomisk overskud ud, hvis der er overskud på driften i det
enkelte regnskabsår.
Når jeg i mit svar på SOU alm. del
– sm. 435 skriver: ” Derfor ønsker regeringen at
gøre op med muligheden for, at private kan trække overskud ud af sociale tilbud.”, så
betyder det, at det er regeringens helt klare holdning, at det skal ikke være muligt at
tjene penge på sociale tilbud.
Både fordi velfærdskroner skal gå til velfærd for borgerne, og fordi drift af tilbud til
udsatte børn, unge og voksne skal været drevet af et ønske om at yde en positiv indsats
over for beboerne i tilbuddet
ikke af et ønske om profit.
Af forståelsespapiret Retfærdig retning for Danmark fremgår det, at partierne bag for-
ståelsespapiret vil undersøge, ”hvordan det mest hensigtsmæssigt kan sikres, at der
ikke udtages profit på private daginstitutioner og sociale opholds- og anbringelsesste-
der for eksempel efter samme model, som i dag er gældende for fri- og privatskoler.”
Derfor har jeg igangsat et arbejde med at undersøge, hvordan det kan lade sig gøre at
sikre, at der ikke kan udtages profit til en privat ejerkreds.
Og vi ser på det i sammenhæng med en generel styrkelse af tilsynet med tilbuddenes
økonomi.
Når resultaterne af arbejdet foreligger, vil jeg drøfte dem med partierne.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1
SOU alm. del
svar på spm. 435
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om, hvad sætningen, i ministerens svar på spørgsmål 435 (SOU - alm. del) Derfor ønsker regeringen at gøre op med muligheden for, at private kan trække overskud ud af sociale tilbud, betyder, til social- og indenrigsministeren
2209205_0002.png
2