Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2208545_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 5291
Doknr.
253634
Dato
11-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14. maj 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 485 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Annie Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 485:
”Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af underretninger om børn
og unge,
der ender med at blive vurderet til ikke at have behov for nogen indsats, hvor myndig-
hederne efterfølgende modtager endnu en underretning om det pågældende barn? Vil
ministeren samtidig oplyse andelene for perioden 2009-2010?”
Svar:
Kommunen skal sikre, at der iværksættes en rettidig og systematisk vurdering af alle
indkomne underretninger med henblik på at afklare, om barnet eller den unge har
behov for særlig støtte, jf. servicelovens § 155.
Disse vurderinger skal ikke indberettes til centrale registre, og Social- og Indenrigsmi-
nisteriet har derfor ikke oplysninger om hvilken konkret vurdering, der foretages på
baggrund af en underretning. Ministeriet har dermed ikke oplysninger om, hvorvidt et
barn eller ung, der er modtaget en underretning om, vurderes til ikke at have behov for
en indsats.
Ministeriet har derfor ikke mulighed for at opgøre, hvor ofte der på baggrund af en
underretning vurderes, at barnet eller den unge ikke har behov for en indsats, hvoref-
ter myndighederne modtager endnu en underretning.
Derudover har ministeriet ikke mulighed for at lave opgørelsen for underretninger i
perioden 2009-2010, idet kommunerne først har indberettet underretninger til under-
retningsstatistikken fra 1. april 2014 og fremefter.
Med venlig hilsen
Astrid Krag