Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2208537_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 5291
Doknr.
253634
Dato
11-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14. maj 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 484 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 484:
”Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af underretningerne om børn
og unge,
der ender med at blive vurderet til ikke at have behov for nogen indsats og derudover
oplyse andelene for perioden 2009-2010?
Svar:
Kommunen skal sikre, at der iværksættes en rettidig og systematisk vurdering af alle
indkomne underretninger med henblik på at afklare, om barnet eller den unge har
behov for særlig støtte, jf. servicelovens § 155.
Disse vurderinger skal ikke indberettes til centrale registre og Social- og Indenrigsmi-
nisteriet har derfor ikke oplysninger om, hvilken konkret vurdering, der foretages på
baggrund af en underretning. Ministeriet har dermed ikke oplysninger om, hvorvidt et
barn eller ung, der er modtaget en underretning om, vurderes til ikke at have behov for
en indsats.
Det er dog muligt på baggrund af registerdata at opgøre hvor mange børn og unge, der
har modtaget en social indsats i form af en tidlig forebyggende indsats, forebyggende
foranstaltning eller anbringelse uden for hjemmet efter en underretning. Det fremgår
ikke af data, om indsatsen er givet som følge af en vurdering efter underretningen.
For 52 pct. af de 0-15-årige børn og unge, der blev underrettet om i 2016, er der ikke
registreret sociale indsatser på noget tidspunkt i perioden efter underretningen i 2016
frem til og med 2018. I opgørelsen er kun medtaget børn og unge, hvis de har været
bosat i Danmark i alle årene 2016-2018. Opgørelsen bygger på kommunernes indbe-
retninger af underretninger og sociale indsatser til Danmarks Statistik.
Herudover var der blandt de 3-17-årige førstegangsanbragte i 2018 modtaget under-
retninger om ca. 90 pct. af børnene på et tidspunkt i perioden 2015 og frem til anbrin-
gelsen i 2018.
At der ikke er registret sociale indsatser for 52 pct. af de børn og unge, der er blevet
underrettet om, er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de ikke har modtaget
en indsats. Kommunernes indberetning af sociale indsatser efter servicelovens § 11 har
i perioden 2016-2018 været frivillig og giver derfor ikke et dækkende billede af hvor
mange, der har modtaget indsatser efter servicelovens § 11. Disse indsatser omfatter fx
rådgivning til børn, der er vokset op med forældre med misbrug, familierådgivning
eller psykologbehandling.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 484: Spm. om, hvor stor en andel af underretninger om børn og unge, der ender med at blive vurderet til ikke at have behov for nogen indsats, til social- og indenrigsministeren
2208537_0002.png
Derudover er der i opgørelsen kun medtaget indsatser efter serviceloven. Kommuner-
ne kan imidlertid hjælpe børn og unge på andre måder end via serviceloven. Kommu-
nerne kan eksempelvis iværksætte støtte til det pågældende barn med hjemmel i dag-
tilbudsloven eller folkeskoleloven. Det kan fx være en ekstra støttepædagog til børn i
dagtilbud. En henvendelse fra kommunen til barnets skole kan også få skoleledelsen til
at indgå i en dialog med barnets forældre med henblik på at få løst evt. udfordringer i
barnets skolegang, herunder sætte fokus på barnets trivsel og udvikling. Indsatser fra
kommunen af denne karakter indgår ikke i opgørelsen.
Ministeriet har ikke mulighed for at lave en tilsvarende opgørelsen for underretninger
i perioden 2009-2010, idet kommunerne først har indberettet underretninger til un-
derretningsstatistikken fra 1. april 2014 og fremefter.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2