SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 481: Spm. om, hvad er status for undersøgelsen om at flytte Psykolognævnet til Sundheds- og Ældreministeriet, til social- og indenrigsministeren og sundheds- og ældreministeren, til social- og indenrigsministeren og sundheds- og ældreministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2020 - 5240

Doknr.

256050

Dato

11-06-2020

Orientering om ny tidsplan for undersøgelse af autorisation af psykologer

Ved brev af 28. februar 2020 orienterede jeg udvalget om kommissoriet for en

undersøgelse af spørgsmålet om indførelse af en sundhedsfaglig autorisation af

psykologer.

Det fremgår af kommissoriet, at undersøgelsen skulle være færdig inden udgangen af

2020.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at det som følge af

sundhedsmyndighedernes håndtering af COVID-19 har været nødvendigt at sætte

arbejdet i bero, og derfor er undersøgelsen blevet forsinket.

På den baggrund er der udarbejdet en ny tidsplan i kommissoriet for undersøgelsen,

som tager højde for forsinkelsen. Det reviderede kommissorium vedlægges til

orientering.

Jeg kan oplyse, at sundheds- og ældreministeren ligeledes har orienteret Sundheds- og

Ældreudvalget om den opdaterede tidsplan.

Med venlig hilsen

Astrid Krag

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 481: Spm. om, hvad er status for undersøgelsen om at flytte Psykolognævnet til Sundheds- og Ældreministeriet, til social- og indenrigsministeren og sundheds- og ældreministeren, til social- og indenrigsministeren og sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed:

SUNDJURSUNDJUR/FOPS

Sagsbeh.:

DEPKATBDEPKATB/DEPSDE

Koordineret med:

SIM/FM/STPS/SST

Sagsnr.: 20000482000048

Dok. nr.: 12286021228602

Dato: 28-05-202028-05-2020

KOMMISSORIUM

Undersøgelse af autorisation af psykologerUndersøgelse

autorisation af psykologer

Social- og indenrigsministeren og sundheds- og ældreministeren nedsætter en

arbejdsgruppe til undersøgelse af, om det vil være hensigtsmæssigt at autorisere

psykologer efter sundhedslovgivningen, det vil sige efter autorisationsloven

Baggrunden for undersøgelsen er bl.a. en række konkrete sager, som har aktualiseret

udfordringerne ved den nuværende regulering og de nuværende tilsyn. Samtidig arbejder

stadig flere autoriserede psykologer inden for sundhedsvæsenet og med sundhedsfaglige

opgaver, hvilket giver anledning til at undersøge, om der er behov for ændringer i kravene

til autorisationen af disse psykologer.

Baggrund

I dag er psykologer ikke autoriserede sundhedspersoner. Psykologers autorisation er

fastlagt i psykologloven

under Social- og Indenrigsministeriet. Efter psykologloven skal man

have en 5-årig kandidatuddannelse og titlen cand.psych. for at kunne udøve sit virke som

psykolog i Danmark. Kandidater i psykologi, som har gennemgået en praktisk uddannelse af

to års varighed, kan søge om at blive autoriseret af Psykolognævnet. Autorisation af

psykologer er i dag en frivillig ordning. Det er dog i forbindelse med ansættelse mv. muligt

at stille krav om, at en psykolog er autoriseret.

En autorisation efter psykologloven medfører, at Psykolognævnet fører tilsyn med

psykologen. Hvis nævnet fratager en psykolog sin autorisation, føres der ikke længere tilsyn

med psykologen, og psykologen kan fortsætte med at udøve sit virke som ikke-autoriseret

psykolog.

Til sammenligning skal personer, der er autoriseret efter autorisationsloven, have en gyldig

autorisation for at kunne varetage patientbehandling, der er forbeholdt den pågældende

gruppe af autoriserede sundhedspersoner. En autorisation medfører derudover bl.a., at

sundhedspersonerne har en titelbeskyttelse og er underlagt Styrelsen for Patientsikkerheds

tilsyn med sundhedspersoner.

Tilsvarende er behandlingssteder, hvor autoriserede sundhedspersoner tilbyder

behandling, omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med behandlingssteder. En

sundhedsfaglig autorisationsordning medfører således både et tilsyn med den enkelte

sundhedsperson og et tilsyn med de behandlingssteder, hvor vedkommende er ansat til at

udføre behandling.

Lovbekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

Lovbekendtgørelse nr. 52 af 24. januar 2018 om psykologer m.v.

virksomhed.

Personer, der behandles af en autoriseret psykolog, der arbejder inden for

sundhedsvæsenet, kan klage over behandlingen til Styrelsen for Patientklager og

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Der vil desuden være mulighed for at søge erstatning

for skader påført i forbindelse med behandlingen efter patienterstatningsordningen. Det

samme gør sig ikke gældende, hvis behandlingen varetages af en psykolog, der ikke er

autoriseret efter psykologloven. I disse tilfælde kan der alene klages over selve

behandlingen, men ikke den enkelte psykolog, og erstatningssager vil skulle behandles som

søgsmål ved domstolene efter de almindelige erstatningsregler.

Der er dermed en række forskelle i den regulering, der gælder for psykologer med og uden

autorisation efter psykologloven, og personer, der er omfattet af autorisationsloven. Det

gælder særligt ift. myndighedstilsyn og patienternes mulighed for at klage over den enkelte

psykolog og søge erstatning efter udført behandling.

Undersøgelsens formål og indhold

Undersøgelsen har til formål at afdække, om det for at styrke patientsikkerheden i

forbindelse med sundhedsfaglig behandling, der udføres af psykologer, vil være

hensigtsmæssigt at indføre en autorisationsordning for psykologer efter autorisationsloven,

og hvad en sådan ordningen i givet fald bør indeholde.

I den forbindelse foretages der en afgrænsning af, hvilke grupper af psykologer, det i givet

fald kan være relevant at autorisere sundhedsfagligt, det vil sige efter autorisationsloven.

Der skal derudover udarbejdes et forslag til én eller flere konkrete autorisationsmodel(ler)

for den relevante persongruppe med fokus på uddannelseskrav, titelbeskyttelse, tilsyn mv.

som i den gældende autorisationslov. Som en integreret del af autorisationsordningen vil

de tilhørende tilsynsmodeller for sundhedspersoner og behandlingssteder også skulle

beskrives. Derudover vil patienternes mulighed for at klage over og søge erstatning efter

behandling skulle fastlægges.

Endelig skal der tages stilling til en eventuel

overgangsordning.

Undersøgelsen skal ligeledes afdække de økonomiske konsekvenser, der vil være forbundet

med en ny autorisationsordning, både for det offentlige og for psykologerne som faggruppe,

herunder fx i form af gebyrer for autorisation, øgede uddannelseskrav samt udgifter til

tilsyn. Hertil skal der som led i undersøgelsen afdækkes forskellige finansieringsmodeller.

Organisering af arbejdsgruppen

Der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af:



4 repræsentanter for Sundheds- og Ældreministeriet (formand)

2 repræsentanter fra Social- og Indenrigsministeriet

1 repræsentant fra Finansministeriet

2 repræsentanter fra Styrelsen for Patientsikkerhed

2 repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen

1 repræsentant fra Ankestyrelsen

Arbejdsgruppen sekretariatsbetjenes af Sundheds- og Ældreministeriet.

Arbejdsgruppen har ansvaret for at gennemføre undersøgelsen med inddragelse af

relevante interessenter, herunder Uddannelses- og Forskningsministeriet, KL, Danske

Regioner, Psykolognævnet og Dansk Psykolog Forening.

Arbejdsgruppens opgaver

Side 2

Arbejdsgruppen skal afdække, hvilken gruppe af psykologer det kan være relevant at

autorisere sundhedsfagligt efter autorisationsloven, og derudover skal der udarbejdes ét

eller flere forslag til én eller flere konkrete autorisationsmodel(ler).

Afgrænsning af personkredsen for sundhedsfaglig autorisation

Nogle psykologer arbejder i dag ikke med sundhedsfaglige opgaver men eksempelvis med

undervisning eller personalerettede opgaver. Der vil således være behov for at afdække,

om en eventuel autorisationsordning bør omfatte alle eller blot en del af de uddannede

psykologer.

Udarbejdelse af et forslag til en autorisationsmodel

Såfremt undersøgelsen måtte pege på, at der med fordel kan indføres en sundhedsfaglig

autorisation af psykologer efter autorisationsloven, udarbejder Styrelsen for

Patientsikkerhed et oplæg til én eller flere konkrete autorisationsmodel(ler), med

inddragelse af Sundhedsstyrelsen og relevante interessenter. Modellen(erne) præsenteres

for arbejdsgruppen til nærmere drøftelse.

Afrapportering af undersøgelsens resultater

Arbejdsgruppens afsluttende rapport skal dels indeholde en vurdering af, hvorvidt det

fagligt set vil være hensigtsmæssigt at autorisere psykologer sundhedsfagligt det vil sige

efter autorisationsloven, og i givet fald fremlægge forslag til en eller flere konkrete

autorisationsmodeller. Rapporten vil samtidig skulle indeholde et estimat over de

økonomiske konsekvenser ved indførelse af de(n) foreslåede autorisationsmodel(ler) samt

finansieringsmodeller.

Undersøgelsens resultater skal danne baggrund for politiske drøftelser om en eventuel

fremtidig autorisationsmodel for psykologer.

Proces

Arbejdsgruppen skal inden udgangen af

april september

2020 foretage en vurdering af

hensigtsmæssighed og afgrænsning af den relevante persongruppe af psykologer set i

forhold til de(n) forventede kommende autorisationsmodel(ler) og i lyset heraf udarbejde

forslag til en eller flere konkrete autorisationsmodeller, som skal foreligge inden udgangen

februar

20210. I forlængelse heraf skal arbejdsgruppen vurdere de økonomiske

konsekvenser ved autorisationsmodellen/modellerne samt opstille finansieringsforslag.

Side 3