Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: SUNDJUR/FOPS
Sagsbeh.: DEPKATB/DEPSDE
Koordineret med:
SIM/FM/STPS/SST
Sagsnr.: 2000048
Dok. nr.: 1228602
Dato: 11-06-2020
KOMMISSORIUM
Undersøgelse af autorisation af psykologer
Social- og indenrigsministeren og sundheds- og ældreministeren nedsætter en
arbejdsgruppe til undersøgelse af, om det vil være hensigtsmæssigt at autorisere
psykologer efter sundhedslovgivningen, det vil sige efter autorisationsloven
1
.
Baggrunden for undersøgelsen er bl.a. en række konkrete sager, som har aktualiseret
udfordringerne ved den nuværende regulering og de nuværende tilsyn. Samtidig arbejder
stadig flere autoriserede psykologer inden for sundhedsvæsenet og med sundhedsfaglige
opgaver, hvilket giver anledning til at undersøge, om der er behov for ændringer i kravene
til autorisationen af disse psykologer.
Baggrund
I dag er psykologer ikke autoriserede sundhedspersoner. Psykologers autorisation er
fastlagt i psykologloven
2
under Social- og Indenrigsministeriet. Efter psykologloven skal man
have en 5-årig kandidatuddannelse og titlen cand.psych. for at kunne udøve sit virke som
psykolog i Danmark. Kandidater i psykologi, som har gennemgået en praktisk uddannelse af
to års varighed, kan søge om at blive autoriseret af Psykolognævnet. Autorisation af
psykologer er i dag en frivillig ordning. Det er dog i forbindelse med ansættelse mv. muligt
at stille krav om, at en psykolog er autoriseret.
En autorisation efter psykologloven medfører, at Psykolognævnet fører tilsyn med
psykologen. Hvis nævnet fratager en psykolog sin autorisation, føres der ikke længere tilsyn
med psykologen, og psykologen kan fortsætte med at udøve sit virke som ikke-autoriseret
psykolog.
Til sammenligning skal personer, der er autoriseret efter autorisationsloven, have en gyldig
autorisation for at kunne varetage patientbehandling, der er forbeholdt den pågældende
gruppe af autoriserede sundhedspersoner. En autorisation medfører derudover bl.a., at
sundhedspersonerne har en titelbeskyttelse og er underlagt Styrelsen for Patientsikkerheds
tilsyn med sundhedspersoner.
Tilsvarende er behandlingssteder, hvor autoriserede sundhedspersoner tilbyder
behandling, omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med behandlingssteder. En
sundhedsfaglig autorisationsordning medfører således både et tilsyn med den enkelte
sundhedsperson og et tilsyn med de behandlingssteder, hvor vedkommende er ansat til at
udføre behandling.
Personer, der behandles af en autoriseret psykolog, der arbejder inden for
sundhedsvæsenet, kan klage over behandlingen til Styrelsen for Patientklager og
1
Lovbekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
Lovbekendtgørelse nr. 52 af 24. januar 2018 om psykologer m.v.
virksomhed.
2