SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 480: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 11/5-20 fra Værestedet Perronen v/Klavs Lauritzen om langsom åbning af væresteder for socialt udsatte, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Enhed:

VISO

Sagsnr.:

2020 - 6849

Dato:

15. maj 2020

Retningslinjer for genoptagelse af aktiviteter på

det sociale område

Baggrund

Nærværende overordnede retningslinjer kan fagprofessionelle på socialområdet

anvende i forbindelse med genoptagelsen af aktiviteter på socialområdet.

Retningslinjerne omhandler de indsatsområder, der i særlig grad er berørt af

sundhedsmyndighedernes retningslinjer. De følgende indsatsområder beskrives

nærmere i bilagene:

Udsatte børn og unge

Udsatte voksne

Borgere i botilbud

Borgere der modtager støtte i eget hjem samt

Borgere i hjemløshed, på herberg og med misbrug.

Da sociale indsatser er målrettet en bred gruppe af mennesker med forskellige

udfordringer, og derfor skal indsatserne og opgaveløsningen tilrettelægges i et tæt

samarbejde mellem ledelsen, medarbejderne og borgeren for at tage hensyn til den

enkelte borgers behov.

Disse retningslinjer tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer og

vejledninger med udgangspunkt i tilgængelig information pr. 14. maj 2020.

Socialstyrelsen følger området tæt i samarbejde med relevante faglige eksperter og

retningslinjerne vil blive opdateret ved behov. Gældende retningslinjer kan altid tilgås

på socialstyrelsen.dk. Det er desuden muligt at kontakte Socialstyrelsens hotline på

72 42 40 00.

Genoptagelse af indsatser og aktiviteter på sociale tilbud

I ny bekendtgørelse på det sociale område fremgår det, at sociale tilbud og indsatser,

der i en periode har været helt eller delvist lukket ned, nu igen gradvist kan vende

tilbage til normale forhold – naturligvis under iagttagelse af de gældende

sundhedsfaglige retningslinjer.

I bekendtgørelsen fremgår det, at private, kommunale og regionale tilbud bør prioritere

at genoptage eller åbne tilbud og indsatser, som kan understøtte tryghed og trivsel

hos borgerne, særligt hos de grupper, som har været hårdt ramt af restriktioner og

nedlukning. Det gælder bl.a. væresteder, varmestuer, aktivitets- og samværstilbud og

socialpædagogisk støtte (§ 85 i serviceloven).

Læs mere i

Bekendtgørelse om mulighed for midlertidig fravigelse af forpligtelser for

det offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet som

led i håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 480: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 11/5-20 fra Værestedet Perronen v/Klavs Lauritzen om langsom åbning af væresteder for socialt udsatte, til social- og indenrigsministeren

Side 2

Læs orienteringsskrivelsen på

Social og Indenrigsministeriets hjemmeside

Minimering af smitterisiko

Socialområdet følger

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for forebyggelse af

smittespredning.

Sundhedsstyrelsens fem generelle råd er:



Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.

Host eller nys i dit ærme.

Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt.

Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

Hold afstand og bed andre tage hensyn.

Korrekt håndhygiejne, rengøring og så vidt muligt at holde mindst 1 meters afstand er

de grundlæggende og vigtigste midler til at forebygge smitte ved håndtering af alle

borgere. Der skal dog holdes mindst 2 meters afstand, hvor der kan være øget risiko

for dråbesmitte, eller hvor et forsigtighedsprincip tilsiger et særligt hensyn, som fx.:



Hvis der er tvivl om luftvejssymptomer, forkølelse el.lign. hos borgeren



Ved besøg på bosteder, plejecentre, sygehuse, hos personer med særlig

risiko mv.



Ved aktiviteter med kraftig udånding, hvor dråber dannes og slynges længere

væk fra personen end ved normal tale, fx sang, råb, foredrag, skuespil, fysisk

anstrengelse m.v.



Ved aktiviteter i bevægelse fx rutsjebane.



Ved ophold i lukkede rum med begrænset bevægelsesrum, dårlig udluftning

m.v. fx kælderlokaler, skakter m.v.

Det anbefales at etablere individuelle tiltag afhængig af borgerens helbredssituation

og funktionsnedsættelse for at beskytte mod coronasmitte.

Læs mere om

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for forebyggelse af smittespredning.

For mere information om anbefalinger til personer i øget risiko, læs

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personer i øget risiko.

Etablering af hygiejneorganisation

Den smitteforebyggende indsats kræver særlige kompetencer, der ikke nødvendigvis

er til stede på de enkelte institutioner. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at

institutioner med plejekrævende borgere, såvel kommunale som private, skal have

umiddelbar adgang til rådgivning fra hygiejnekyndige medarbejdere i kommunen, som

kan rådgive om forebyggelse af smittespredning, herunder hygiejne og anvendelse af

værnemidler samt evt. zoneopdeling og indretning af isolerede afsnit.

Ressourcepersoner kan fx være specialuddannede hygiejnesygeplejersker eller andre

sundhedspersoner med relevante faglige kvalifikationer. Rådgivningen kan fx

indhentes fra en kommunal hygiejneorganisation, som anbefalet i Sundhedsstyrelsens

forebyggelsespakke til kommunerne om hygiejne, fra konsulentbistand eller ved

samarbejdsaftaler med den regionale hygiejneorganisation. Det skal sikres, at sociale

Side 3

botilbud, der ofte ikke i samme grad benytter sig af sundhedsfagligt personale og

rådgivning, informeres om, at de kan få rådgivning fra ressourcepersoner i

hygiejneorganisationen.

Det anbefales, at alle kommuner etablerer en hygiejneorganisation under den

igangværende COVID-19-epidemi, som kan rådgive bredt i kommunen om

forebyggelse af smitte og håndtering af tilfælde, hvor der er konstateret COVID-19.

Mindre kommuner kan evt. gennem de eksisterende tværkommunale samarbejder

etablere en fælles hygiejneorganisation med henblik på at sikre tilstrækkelig kapacitet.

Fokus på medarbejderne

Der vil under genåbningen være behov for et særligt fokus på medarbejderne i forhold

til kompetencer og i forhold til trivsel og tryghed i arbejdet. Udgangspunktet er, at

kompetente og trygge medarbejdere er en forudsætning for at forebygge og håndtere

smittespredning og dermed sikre borgerne bedst muligt mod smitte.

Følgende anbefales:



Tæt sparring på alle niveauer og i alle døgnets vagter, hvor der kontinuerligt

sættes fokus på hygiejneregler og relevante retningslinjer.



Identifikation af lokale forhold, der kræver særlig opmærksomhed i forhold til

infektionshygiejne og hvordan disse imødegås – fx bestemte typer borgere

der kræver særlig hjælp til personlig hygiejne og fysiske rammer der gør det

vanskeligt at holde afstand



Vurdering af lokalt behov for kompetenceudvikling/undervisning af

medarbejderne i infektionshygiejne, herunder instruktion i håndhygiejne,

rengøring og brug af værnemidler.



Tydelige instrukser for forholdsregler ved mistanke om COVID-19 samt

infektionshygiejne, herunder brug af værnemidler, baseret på retningslinjer og

anbefalinger fra Statens Serum Institut.



Medarbejdere forholder sig forskelligt til COVID-19. Tag alle bekymringer

alvorligt og indret så vidt muligt arbejdet, så der tages hensyn til den enkelte

medarbejders bekymring.



Vær opmærksom på det psykiske arbejdsmiljø blandt medarbejdere, som

varetager indsatser til borgere med COVID-19, både på grund af utryghed i

arbejdet og på grund af bekymring over, om de giver smitte videre til sårbare

borgere.



Vær opmærksom på arbejdsmiljø og trivsel blandt plejefamilier, som har børn

og unge anbragt, både på grund af utryghed i deres arbejde og på grund af

utryghed om, hvordan de sikrer både de anbragte og egne børn og unges

hverdag.



Drøft de daglige problemer og bekymringer med arbejdsmiljøorganisationen

med henblik på at finde løsninger på de udfordringer COVID-19 stiller i

samarbejde med medarbejderne.

Håndtering af smitte og testning

Alle sociale tilbud herunder bosteder/botilbud skal have en plan for hvordan man på

institutionen vil håndtere test af borgere og personale ved mistanke om COVID-19

samt isolation af smittede borgere og afskærmning af raske. Isolation kan fx foregå

ved zoneopdeling af institutioner eller særlige midlertidige pladser, hvor man kan

isolere borgere, så smittespredning undgås.

Side 4

Hvis der er konstateret smitte med ny coronavirus på plejecentre, bosteder eller andre

institutioner henvises til Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af smitte

med COVID-19 på plejecentre, bosteder og andre institutioner, hvoraf det fremgår alle

beboere og ansatte på den pågældende afdeling eller afsnit testes umiddelbart og

gentaget efter 7 dage for at sikre, at der ikke længere er smitte med ny coronavirus på

institutionen.

Hvis nogle personer i den pågældende institution har haft nær kontakt til personen,

som er smittet med ny coronavirus, så håndteres disse efter Sundhedsstyrelsens

retningslinje for smitteopsporing af ny coronavirus hos nære kontakter, da der gælder

andre anbefalinger fsva. isolation og tidspunkt for test for de nære kontakter end

øvrige personer i institutionen, som ikke har haft nær kontakt til den, som er smittet

med ny coronavirus. Definitionen af nære kontakter, og anbefalinger vedr. isolation og

test af nære kontakter fremgår af førnævnte retningslinje for smitteopsporing.

Behov for testning uden borgerens samtykke

Test for COVID-19 er en sundhedsfaglig undersøgelse, som skal følge reglerne i

sundhedslovgivningen (dvs. situationen er som udgangspunkt ikke omfattet af

servicelovens regler). Det er som følge heraf lægen, der er behandlingsansvarlig i en

sådan situation.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan i helt særlige tilfælde påbyde personer, som er

konstateret smittet med COVID-19, eller som formodes at kunne være smittet med

COVID-19, at lade sig teste, indlægge eller isolere. Dette kan ske i tilfælde, hvor en

borger:



er konstateret smittet med COVID-19 eller efter en lægelig vurdering

formodes at være smittet



har en risikoadfærd, som viser, at personen ikke kan eller vil følge

anvisninger, typisk på grund af psykiske eller kognitive funktionsnedsættelser



færdes i et miljø, hvor vedkommende udsætter grupper, der er særligt sårbare

i forhold til COVID-19, for smitte.

I disse tilfælde skal Styrelsen for Patientsikkerhed kontaktes.

Læs mere på

Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.

Brug af værnemidler

Socialområdet følger

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for brug af værnemidler.

I det

følgende præsenteres vigtige opmærksomhedspunkter i forhold til brug af

værnemidler:

Generelle forholdsregler, når tæt ansigt-til-ansigt kontakt ikke kan undgås



I disse situationer kan personalet anvende et ansigtsdækkende visir eller

anden barriere, herunder brug af glasbarriere mellem personer eller brug af

ansigtsmaske. Dette er særligt relevant ved ansigt-til-ansigt kontakt af over 15

minutters varighed, eller hvor opgavevaretagelsen indebærer mange

korterevarende ansigt-til-ansigt kontakter i løbet af en arbejdsdag.

Side 5

Specifikke forholdsregler i arbejdet med særligt sårbare grupper



På de bo- og anbringelsessteder, hvor der fx er immunsvækkede borgere, og

hvor der både kan være tale om øget smittetryk pga. den generelle genåbning

af samfundet samt øget modtagelighed og sårbarhed hos borgerne, skal der

som udgangspunkt bæres ansigtsvisir eller maske, hvor opgavevaretagelsen

indebærer langvarige eller hyppige tætte og uundgåelige ansigt-til-ansigt

kontakter mellem personale og borgere/patienter.



Det er et ledelsesmæssigt ansvar at sikre, at de anssatte er udstyret med

nødvendige værnemidler, barrierer m.v.

Borgere, der har svært ved at give udtryk for symptomer



Nogle borgere har svært ved at give udtryk for symptomer, fx borgere med

udviklingshæmning. Symptomerne på COVID-19 kan også kamufleres af

andre udfordringer hos borgere med, fx stofmisbrug eller kroniske

luftvejslidelser. I situationer, hvor der ikke er tale om tæt ansigt-til-ansigt

kontakt, men hvor det er vanskeligt at vurdere symptomer hos en borger, kan

borgeren eller medarbejderen ud fra et forsigtighedsprincip påføre sig en

maske ved tæt kontakt (inden for 1-2 meter).

Værnemidler ved mistanke om COVID-19



Borgere på botilbud med symptomer på COVID-19 skal umiddelbart

identificeres og isoleres, og evt. iføres en type I kirurgisk maske. Læge skal

kontaktes med henblik på undersøgelse og evt. test. Ved tæt kontakt (indenfor

1-2 meter) med borgeren skal følgende værnemidler anvendes

Handsker

Væskeafvisende, langærmet overtrækskittel eller plastforklæde med

lange ærmer

Kirurgisk maske type II og øjenbeskyttelse eller alternativt

ansigtsdækkende visir.

Læs mere i

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for brug af værnemidler.

Lempelse af besøgsrestriktioner

En ny bekendtgørelse lemper på besøgsrestriktionerne på sociale tilbud, herunder

sociale akuttilbud, stofmisbrugsbehandlingstilbud, beskyttet beskæftigelse og

aktivitets- og samværstilbud.

Vær opmærksom på, at i forhold til børn under 18 år, betegnes forældre og nære

pårørendes besøg generelt som en kritisk situation. Det er så at sige altid kritisk, at et

barn eller en ung får lov til, at få besøg af forældre eller nære pårørende.

Bekendtgørelsen betyder, at det nu er tilladt for borgere på botilbud at modtage besøg

af 1-2 faste besøgspersoner.

Besøgspersonerne vælges blandt borgerens nærmeste pårørende, dvs. en ægtefælle

eller samlever, slægtninge i lige linje, søskende, stedbørn og plejebørn.

Derudover kan en person, som borgeren er nært knyttet til, efter en konkret vurdering,

kunne anses for nær pårørende.

Side 6

Det er den lokale ledelse på de enkelte tilbud, som med inddragelse af de enkelte

borgere, udpeger besøgspersonerne og tilrettelægger besøgene på en forsvarlig

måde. Beslutningen om valg af besøgspersoner kan baseres på:



Tilbuddets kendskab til borgeren

Tilbuddets hidtidige erfaringer om besøg hos den pågældende borger

Borgerens egne ønsker

Tilkendegivelser fra personer, der ønsker at være den pågældendes faste

besøgspersoner.

Visse dagtilbud er ikke længere omfattet af besøgsforbuddet. Det gælder sociale

akuttilbud, stofmisbrugsbehandlingstilbud, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og

samværstilbud. Det er dog stadig vigtigt, at tilbuddene overholder de generelle

sundhedsfaglige retningslinjer. Der er fortsat adgang til besøg for borgere i kritiske

situationer.

Læs mere i

bekendtgørelse nr. 610 af 13. maj 2020 om midlertidigt forbud mod besøg

på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet i forbindelse med håndtering

af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

Social- og Indenrigsministeriet har udsendt plakater, som på en lettilgængelig måde

beskriver de nye regler for besøg på sociale tilbud under COVID-19. Landets sociale

tilbud opfordres til at hænge op, så borgere, pårørende og personale kan orientere sig

i dem.

Læs mere om plakaterne med de nye regler for besøg på

Social- og

Indenrigsministeriets hjemmeside

Afvikling af besøg skal ske på tilbuddets udearealer

Besøgene af de 1-2 faste besøgspersoner skal ske på tilbuddenes udearealer på en

social- og sundhedsfaglig forsvarlig måde, der skærmer andre beboere og personalet.

Ledelsen på de enkelte tilbud skal på den baggrund vurdere, hvordan besøgene kan

afvikles. Generelt skal besøg finde sted ud fra fastlagte rammer og efter

sundhedsmyndighedernes retningslinjer. Det gælder bl.a. afstand, afspritning,

håndvask, god hygiejne m.v.

Derfor skal der bl.a. tages stilling til:



Fastsættelse af en tidsramme for besøgenes varighed

Fastsættelse af besøgenes hyppighed

Fastsættelse af et tidsinterval for, hvornår der er åbent for besøg

Fastsættelse af et maksimum for antal besøgende

Behov for adskillelse af arealer til besøg, fx i form af opsætning af telte,

pavilloner, plexiglas og skillevægge

Afvikling af besøg i form af ”gåtur i haven eller en snak hen over hækken”.

Besøg i boliger med egen indgang

Tilbuddet kan efter en samlet socialpædagogisk og sundhedsfaglig konkret vurdering

beslutte, at borgeren kan modtage besøg af de 1-2 faste besøgspersoner i den del af

tilbuddet, som beboeren selv råder over.

Side 7

Følgende forhold skal indgå i vurderingen af, om borgeren kan modtage besøg i den

del af tilbuddet, som beboeren selv råder over:



Borgeren har egen indgang fra udearealer



Sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer kan overholdes



De besøgende alene har adgang til beboerens egen bolig og således ikke kan

benytte indendørs fællesarealer.

Læs mere i

bekendtgørelse nr. 610 af 13. maj 2020 om midlertidigt forbud mod besøg

på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet i forbindelse med håndtering

af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

Myndighedsområdet generelt

Kommunerne er som myndighed forpligtet til fortsat at sagsbehandle og foretage

konkrete og individuelle vurderinger i de afgørelser, der træffes i henhold til

serviceloven. Kommunerne skal således sagsbehandle og håndtere en praksis med

øget fysisk mødeaktivitet under hensyntagen til smittereduktion, tryghed og trivsel i

perioden med COVID-19.

Borgere i udsatte positioner kan være i fare for alvorlig sygdom ved smitte med

COVID-19. Derfor skal der også være en særlig opmærksomhed på at forebygge

smittespredning i myndigheders kontakt med borgere. Forebyggelse og håndtering af

smittespredning er en vigtig ledelsesopgave, som påhviler ledere på alle niveauer i

kommunerne.

Bilag 1

Udsatte børn og unge

Den 1. maj kom den opdaterede udgave af COVID-19-bekendtgørelsen på

socialområdet. På området for udsatte børn og unge og børn og unge med

funktionsnedsættelser gælder således, at det ikke længere er muligt at fravige

sagsbehandlingsregler efter § 8, stk. 1 og 2 i situationer, hvor et sagsskridt

almindeligvis forudsætter fysisk fremmøde. Dette kan fx være i form af besøg,

samtaler, møder eller personrettet tilsyn. Der henvises til § 8, stk. 3, i den opdaterede

bekendtgørelse: Se mere herom i:

Orientering om opdatering af COVID-19-

bekendtgørelsen på socialområdet.

For børn, unge og familier i udsatte positioner kan det være svært at forstå og følge

sundhedsmyndighedernes retningslinjer og anbefalinger. For børn og unge med

handicap kan det kognitive funktionsniveau forudsætte særlige hensyn. Derudover

kan der for forældrenes vedkommende være brug for viden om, hvordan de forsvarligt

kan håndtere de sundhedsfaglige hensyn, der skal tages, når deres barn er i øget

risiko. Der er derfor som myndighed en særlig opgave i at informere familierne om de

mulige konsekvenser for samarbejdet mellem sagsbehandler og familien.

Der vil være familier, der er særligt påvirket af COVID-19, og som derfor ikke ønsker

eller magter at deltage i møder med forvaltningen. For børn og unge med handicap og

deres familier kan der være særlige sundhedsmæssige hensyn eftersom barnet eller

den unge kan være i risikogruppen. Dette fordrer særlige hensyn i samarbejdet

mellem myndighed og forældre, som fx aftaler om alternativer til fysiske møder. Det er

myndighedens ansvar at indhente de tilstrækkelige oplysninger i forbindelse med

Side 8

sagsbehandlingen samtidig med, at smittespredning minimeres Det er således vigtigt

at være i dialog med familierne om, hvorledes samarbejdet bedst tilrettelægges ud fra

den enkelte families særlige forudsætninger og sundhedsforhold. Såfremt det ikke er

muligt at opnå dialog og samarbejde omkring alvorlig bekymring for et barn eller en

ungs trivsel, er tvangsbestemmelserne på området fortsat gældende.

Møder vedr. udsatte børn og unge samt børn og unge med

funktionsnedsættelser

Det bør i perioden med COVID-19 vurderes, om møder vedr. udsatte børn og unge og

deres familier kan foregå i de kommunale forvaltninger eller bygninger. Dermed kan

de nævnte initiativer vedr. fysisk fremmøde i forvaltningen praktiseres og muligheden

for korrekte hygiejneforhold mv. øges. Dette kan fx være møder i forbindelse med

udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse, børnesamtaler, opstart af

forældrekompetenceundersøgelse, underretningssamtaler og opfølgning på

forebyggende foranstaltninger eller handicap-kompenserende bevillinger og

overleveringsmøder. Som forberedelse af afholdelsen af disse møder anbefales det,

at der tages kontakt til familien eller den unge for at afklare, om der er

sundhedsmæssige forhold der betyder, at mødet ikke kan afholdes fysisk. Hvis dette

er tilfældet anbefales det, at mulighederne for at afholde virtuelle møder afsøges. Dog

ikke ved personrettet tilsyn, da disse skal afholdes på barnets eller den unges

anbringelsessted.

Øget mødeaktivitet i de kommunale forvaltninger stiller naturligvis krav til lokaliteter og

faciliteter, så Sundhedsstyrelsens anbefalinger kan efterleves. Der vil derfor være en

vigtig kommunal opgave i at sikre tilstrækkelige mødelokaler, tid mellem møderne til

aftørring af flader og håndtag mv. samt adgang til håndsprit. Det er ligeledes en vigtig

opgave at sikre, at der på forvaltningen er let tilgængelig information til børn og unge

og deres familier om, hvordan møderne skal foregå.

Ved afvikling af større møder, hvor barnet og familien skal deltage, som eksempelvis

netværksmøder, anbefales det, at der ikke deltager flere end formålet tilsiger. Som

ved øvrige møder i forvaltningen anbefales det, at deltagerne spørges til symptomer

på COVID-19, ligesom de øvrige smitteforebyggende tiltag anvendes. Er der tale om

møder uden barnet og familiens deltagelse, kan møderne med fordel afholdes som

videomøder i perioden med COVID-19.

Såfremt den konkrete sag gør, at det er nødvendigt fysisk at tilse barnet eller den

unges hjemlige forhold, anbefales følgende smittereducerende tiltag:



Telefonisk kontakt med familien før fremmøde, med henblik på at afklare, om

nogen i husstanden har symptomer på COVID-19.

Såfremt familien ikke træffes telefonisk, eller sagens karakter gør, at familien

ikke bør kontaktes forinden, spørges der ved ankomsten, på 2 meters afstand,

om nogen i husstanden har symptomer på COVID-19. Hvis mødet kan

afholdes, skal myndighedspersonen sammen med familien sikre, at mødet

kan gennemføres sundhedsmæssigt forsvarligt.

Korrekt håndhygiejne udføres før og efter kontakt med alle borgere.



Side 9



Værnemidler benyttes som foreskrevet i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for

brug af værnemidler og øvrige tiltag med smittespredning i indsatser for

socialt udsatte.

Egne kontaktflader (fx bordplade) i borgerens hjem rengøres inden hjemmet

forlades.

Leverandører på området udsatte børn og unge samt børn og unge med

funktionsnedsættelser

Det er væsentligt, at udsatte børn, unge og deres familier samt børn og unge med

funktionsnedsættelser og deres familier får den hjælp og støtte, de har behov for.

Støtten tilrettelægges ud fra barnets eller den unges behov og ud fra gældende

anvisninger fra Sundhedsstyrelsen.

De kommunale, regionale og private leverandører bør godtgøre, at de generelt lever

op til de anbefalinger, der stilles, herunder anbefalinger om forebyggelse af smitte-

spredning. Yderligere har de kommunale, regionale og private leverandører et ansvar

for at sikre, at de smittereducerende tiltag samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger

også følges i forbindelse med opfølgning på indsatserne, hvor blandt andet

medarbejdere fra myndigheder deltager. Det anbefales endvidere at være

opmærksom på børn og unge med fx multihandicap, hvor medarbejderen vil være

meget tæt på fx i forbindelse med forflytninger fra seng til kørestol, spisning mm.,

hvilket stiller særlige krav til hygiejne og forholdsregler.

Anbefalingerne ift. fysisk fremmøde i forvaltningen eller ovenstående anbefalinger i

forbindelse med hjemmebesøg kan med fordel anvendes, alt afhængig af hvor mødet

finder sted.

Personrettet tilsyn på børn- og ungeområdet

Kommunerne skal fortsat føre personrettet tilsyn med børn og unge anbragt uden for

hjemmet. Tilsynsbesøget skal gennemføres på anbringelsesstedet og så vidt muligt

uden tilstedeværelse af personer fra anbringelsesstedet jf. gældende lovgivning. Det

er anbringelsesstedet, herunder institutioner, opholdssteder eller plejefamilier, der har

ansvaret for at sikre, at rammerne for tilsynet følger de generelle anvisninger for

minimering af smitterisiko.

Forinden tilsynsbesøget anbefales det, at myndigheden tager kontakt til

anbringelsesstedet, så besøget kan tilrettelægges ud fra de smittereducerende tiltag

samt sundhedsstyrelsens anbefalinger om smitteforebyggelse. Det er vigtigt, at der

fortsat er fokus på, at formålet med tilsynet sikres, ligesom der skal tages hensyn til

barnet eller den unges særlige forhold eller ønsker for afvikling af besøget fx kan

samtalen gennemføres på anbringelsesstedets udearealer eller ved en gåtur i det fri.

Alt afhængig af, om tilsynet finder sted på en institution, et opholdssted eller i en

plejefamilie, henvises der til anbefalingerne ift. fysisk fremmøde i forvaltningen eller til

anbefalinger i forbindelse med hjemmebesøg.

Institutioner, opholdssteder, plejefamilier, aflastningstilbud og

aflastningsfamilier

For børn og unge kan det være svært at forstå og følge sundhedsmyndighedernes

retningslinjer og anbefalinger. Plejefamilier eller medarbejdere på anbringelsessteder

Side 10

har derfor fortsat en særlig opgave med at hjælpe børnene og de unge med at

efterleve retningslinjerne, samtidig med at der skabes tryghed i en ny hverdag.

Anbringelsesstederne skal understøtte børnenes og de unges øgede aktivitet frem

mod vanligt niveau samtidig med, at der tages hensyn til smittereduktion, tryghed og

trivsel. Anvendelsen af værnemidler skal iagttage barnets behov for omsorg, nærvær,

mv.

Minimering af smitterisiko for børn og unge på anbringelsessteder følger

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for brug af værnemidler og øvrige tiltag med

smittespredning i indsatser for socialt udsatte samt

COVID-19: Forebyggelse af

smittespredning.

Aktiviteter

Anbringelsesstederne må fortsat søge at indrette hverdagen og aktiviteterne sådan, at

man undgår at samle for mange børn, unge og voksne ad gangen, og så kravene til

afstand overholdes.

Det anbefales fortsat at have fokus på, at det kun er de samme mindre børne- og

ungegrupper, der har daglig interaktion. Det kan være nødvendigt at spise sammen

eller undervise i mindre grupper, eller at dele aktiviteterne op. Samtidig er det vigtigt,

at der tages hånd om børnene i den aktuelle situation, så der skabes tryghed i den

nye hverdag og med de nye rutiner.

Børn må gerne lege sammen, med mindre de har symptomer. Medarbejdere og

plejefamilier bør dog fortsat overveje at begrænse antallet af børn, der er sammen på

samme tid, og prioritere, at de om muligt leger udenfor. Leger børnene indenfor, da

bør der sikres en god udluftning, og de bør hjælpes til god håndhygiejne.

Medarbejderne og plejefamilien kan også have fokus på at understøtte børnene og de

unge i aktiviteter, der kan udføres alene, fx at tegne, lægge puslespil eller se film.

For børn og unge med multihandicap vil deres aktiviteter være præget af tæt kontakt

til voksne fx ’leg’ i snoezelrum, her kan der være behov for skærpede sundhedsfaglige

tiltag.

Når det gælder samvær med andre børn og unge, bør medarbejdere og plejefamilier

følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger samt de anvisninger barnet eller den unges

dagtilbud, skole eller fritidstilbud sætter. Sundhedsstyrelsen anbefaler i forbindelse

med legeaftaler, at der er fokus på;

1) Isolation af de syge

2) Hygiejne

3) Fysisk afstand. Som udgangspunkt min. 1 meter og 2 meter i særlige tilfælde

I leg og samvær kan det være svært at overholde anbefalingerne om afstand, og

her bør være yderligere fokus på hygiejne samt begrænse antallet af nye

kontakter pr møde.

Side 11

Det anbefales, for at sikre, at barnets eller den unges eksisterende relationer

fastholdes, at der indledes dialog med de relevante parter, hvis det opleves, at barnets

primære legekammerater ikke er en del af den etablerede børne- eller ungegruppe.

Håndtering af børn og unge med smitte, eller hvor der er mistanke om smitte

Børn og unge, der bor på et anbringelsessted, er meget forskellige. Der kan være

børn og unge, der, fx på grund af et handicap, kan have svært ved at mærke og

fortælle om symptomer på sygdom til plejefamilien eller medarbejderne, og der kan

også være børn og unge, der tilhører risikogrupperne. For børn og unge med

kommunikative vanskeligheder, skal der være mulighed for at de via deres

kommunikationsudstyr kan fortælle om symptomer. Det er derfor vigtigt, at

medarbejderne på anbringelsesstedet fortsat holder øje med symptomer på COVID-

19 og ringer til barnets eller den unges egen læge, lægevagten eller akuttelefonen ved

nyopstået feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine og muskelømhed, som hos nogle kan

være ledsaget af symptomer fra næsen. Lægen beslutter, om barnet eller den unge

skal testes for COVID-19:

Statens Serums Institut anbefalinger til personale i botilbud

ved mistænkt eller påvist COVID-19 hos borger.

Hvilke værnemidler, der skal anvendes, er beskrevet i Statens Serum Instituts

anbefaling

Midlertidige anbefalinger for prioriteret brug af værnemidler med fokus på

COVID-19 tilfælde. Version 3, 8. april 2020.

Anbefalingen indeholder ligeledes en

beskrivelse af alternative værnemidler til de anbefalede værnemidler.

Medarbejdere, der har haft nær kontakt med en borger, som er bekræftet smittet med

COVID-19, skal have skærpet opmærksomhed på mulige symptomer. Opstår der selv

lette luftvejssymptomer skal arbejdspladsen forlades og personen kan først møde på

arbejde igen 48 timer efter symptomfrihed.

Har medarbejderen haft tæt kontakt, eller udført pleje uden de anbefalede

værnemidler, skal denne testes.

Læs Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af COVID-19 i

sundhedsvæsenet.

Da anbringelsesstedet er barnets eller den unges hjem, og da børn i en plejefamilie

indgår på lige fod med andre i familien, skal anbringelsesstedet i udgangspunktet tage

hånd om det anbragte barn, selv om barnet er smittet med COVID-19.

Aktuelt er der ikke krav om karantæne til smittede, men der opfordres til selvisolation

ligesom det er vigtigt at holde afstand til andre på anbringelsesstedet, sikre god

hygiejne og undgå kontakt med andre uden for anbringelsesstedet. For yderligere

information, henvises der til pjecen Til dig der testet positiv:

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Til-dig-der-er-testet-positiv-for-ny-coronavirus

Det anbefales, at medarbejdere og plejefamilie ud fra et fagligt skøn finder praktiske

løsninger på, hvordan et smittet barns fysiske kontakt med andre kan begrænses.

Anbringelsesstedet bør orientere den anbringende kommune og barnets eller den

Side 12

unges forældre i dialog med kommunen. Det forventes, at medarbejdere og

plejefamilier orienterer sig generelt i forhold til sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Hvis et barn eller ung er smittet med COVID-19, og der tages særlige forholdsregler

som fx., at børnene skal holde afstand til hinanden, er det vigtigt at forklare barnet

eller den unge, hvorfor. Det er vigtigt, at forklaringen tager hensyn til barnets eller den

unges udviklingstrin og sårbarheder.

Regler om magtanvendelse

Det er fortsat de almindelige regler om magtanvendelse, der gælder på socialområdet.

Det drejer sig om reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten over for børn og unge i lov om voksenansvar for anbragte

børn og unge. Håndtering af akutte situationer med børn eller unge på

anbringelsessteder, der formodes at være smittede eller eventuelt smittede med deraf

følgende behov for at isolere barnet eller den unge fra øvrige beboere, følger deraf de

almindelige magtanvendelsesregler på socialområdet. Hvis der opstår situationer,

hvor servicelovens magtanvendelsesregler ikke er tilstrækkelige, kan personalet

henvende sig til sundhedsmyndighederne, der har andre beføjelser, med henblik på

løsning af situationen.

Trivsel og tryghed i hverdagen

Nyhedsstrømmen er stor. Medarbejdere og plejefamilier kan støtte børnene og de

unge ved at lytte til deres bekymringer og spørgsmål, og oversætte, hvad

sundhedsmyndighedernes retningslinjer og anbefalinger konkret betyder for den

enkelte. Især børn og unge med fx kognitive eller udviklingsmæssige vanskeligheder

som autisme, ADHD eller udviklingshæmning har brug for kommunikation omkring

situationen, som er særligt tilrettelagt ift. det enkelte barn/ung.

Åbningen af daginstitutioner, alle klassetrin i folkeskolen og idræts- og foreningsliv,

der foregår udendørs, betyder, at nogle dele af hverdagen normaliseres. Kommuner,

skoler og idræts- og foreningsliv har dog lokal fleksibilitet til at tilrettelægge den

nærmere organisering inden for de sundhedsfaglige retningslinjer. Derfor vil der fortsat

være ændringer i børnene og de unges hverdagsliv. For mange anbragte børn og

unge vil det være svært at navigere i disse forandringer, hvilket kan gøre dem utrygge.

Det er derfor vigtigt, at så meget som muligt af børnenes hverdag fastholdes, og at der

er fokus på at skabe og fastholde nye, kendte rutiner i dagtimerne. Det er også vigtigt

at have en dialog med børnene og de unge om disse nye måder at gøre tingene på, fx

hvorfor man sidder med større afstand omkring spisebordet, end man plejer, eller at

rammerne for legeaftaler er ændret.

Samvær med familie og netværk

Udgangspunktet er, at anbragte børn og unge har ret til samvær og kontakt med deres

familie og netværk. Det gælder også i den aktuelle situation.

Med bekendtgørelse nr. 559 af 30. april 2020 ændres kommunernes adgang til at

træffe afgørelse om anbragte børns samvær med deres familie og netværk. Med

ændringerne vil det ikke længere være muligt for kommunalbestyrelsen midlertidigt at

suspendere anbragte børn og unges samvær med forældre og netværk som følge af

indsatsen mod COVID-19.

Side 13

Det betyder, at hvis en kommune står i en situation, hvor det er nødvendigt at foretage

en prioritering af de personalemæssige ressourcer pga. af håndteringen af COVID-19

efter en konkret vurdering i den enkelte sag, fremover alene efter reglerne i

bekendtgørelsen kan træffe afgørelse om midlertidigt at ændre måden, hvorpå et

samvær mellem et anbragt barn eller ung og familie eller netværk gennemføres.

Kommuner kan ikke foretage en generel suspendering af alt samvær. Kommunen skal

i de enkelte tilfælde tage stilling til og afveje barnets eller den unges behov for

samvær og kontakt med familie og netværk over for hensynet til at begrænse risikoen

for smitte. Kommunen skal herunder være særligt opmærksom, hvis der på barnets

eller den unges opholdssted, døgninstitution eller plejefamilie er børn eller voksne,

som på grund af alder, sygdom eller funktionsnedsættelse i særlig grad har behov for

beskyttelse mod COVID-19. Reglerne om samvær i serviceloven er dog ikke ændret –

heller ikke de regler i loven, der vedrører afbrydelse af samvær.

Det anbefales, at den anbringende kommune er meget konkret og

handlingsanvisende på rammen for samværet, herunder i forhold til tidsrum, sted og

hvilke aktiviteter man kan foretage sig i samværet med barnet. Konkrete eksempler på

rammerne for gennemførelse af samvær kan være at gå en tur med barnet eller den

unge, at lave udendørsaktiviteter i haven såsom lege eller at lave kreative aktiviteter

som fx. samle og male på sten, hvis der er tale om mindre børn. Hvis samværet i en

periode gennemføres med elektronisk kommunikation eller andre løsninger, der kan

sikre, at kontakten mellem det anbragte barn eller den unge og familie og netværk

opretholdes, er det centralt at være opmærksom på, hvilken kommunikationsform der

passer barnet eller den unge bedst, og at der kan være behov for, at medarbejdere

eller plejefamilie understøtter kvaliteten af kontakten.

Reglerne fremgår af bekendtgørelse om midlertidig fravigelse af forpligtelser for det

offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet som led i

håndtering af COVID-19

bekendtgørelse nr. 559 på Retsinformation.

Man kan læse mere om de nye regler - og betingelserne for at anvende dem - i den

orienteringsskrivelse, som Social- og Indenrigsministeriets har udarbejdet til

bekendtgørelsen:

Orienteringsskrivelse af 1. maj 2020 om anbragte børns samvær.

Bilag 2

Udsatte voksne

Den 18. marts kom der en

bekendtgørelse om mulighed for midlertidig fravigelse af

forpligtelser for det offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige på

socialområdet

som led i håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Denne

blev den 1. maj 2020 fulgt op

af Orientering om opdatering af COVID-19-

bekendtgørelsen på socialområdet.

Disse bekendtgørelser finder stadig anvendelse

for så vidt angår myndighedsarbejdet på voksenområdet.

For nogle voksne borgere i udsatte positioner kan det være svært at forstå og følge

sundhedsmyndighedernes retningslinjer og anbefalinger. Der kan derfor som

myndighed være en særlig opgave i at hjælpe borgerne med at overholde

Side 14

retningslinjerne samtidig med, at der skabes tryghed i forbindelse med møder i

forvaltningen, hjemmet, botilbuddet eller dagtilbuddet.

Møder med borgere

Det bør i perioden med COVID-19 vurderes, om møder med borgere og pårørende

kan foregå i de kommunale forvaltninger eller bygninger. Dette kan eksempelvis være

møder i forbindelse med en ansøgning om udarbejdelse af en udredning, råd- og

vejledningssamtale eller en opfølgningssamtale.

Ved afvikling af større møder, hvor borgeren har flere pårørende med, anbefales det,

at der ikke deltager flere end formålet tilsiger. Som ved øvrige møder i forvaltningen

anbefales det, at deltagerne spørges til symptomer på COVID-19, ligesom de øvrige

smitteforebyggende tiltag anvendes. Vær opmærksom på, at borgeren stadig

retsmæssigt kan tage en eller flere partsrepræsentanter, bisiddere eller værge med til

mødet. Det kan være hensigtsmæssigt at opfordre borgeren til kun at medbringe det

antal gæster, som formålet tilskriver.

Øget mødeaktivitet i de kommunale forvaltninger stiller naturligvis krav til lokaliteter og

faciliteter, så Sundhedsstyrelsens anbefalinger kan efterleves. Det vil derfor være en

vigtig ledelsesmæssig opgave at sikre de tilstrækkelige mødelokaler, rengøring samt

adgang til håndsprit.

Såfremt den konkrete sag gør, at det er nødvendigt fysisk at mødes med borgeren på

forvaltningen eller i borgerens hjem, anbefales følgende smittereducerende tiltag:



Telefonisk kontakt med borgeren, partsrepræsentant eller værge før

fremmøde, med henblik på at afklare, om nogle i husstanden har symptomer

på COVID-19.

Såfremt borgeren, partrepræsentanten eller værgen ikke træffes telefonisk,

eller sagens karakter gør, at borgeren ikke bør kontaktes forinden, spørges

der ved ankomsten, på 2 meters afstand, om nogen i husstanden har

symptomer på COVID-19, og alle opfordres til at udføre håndvask eller

hånddesinfektion. Her opfordres til at være særligt opmærksom på, om nogle

borgere kan opfatte dette som konfliktoptrappende og opfordringen kan efter

en konkret vurdering undlades.

Korrekt håndhygiejne udføres før og efter kontakt med alle borgere.

Værnemidler benyttet som foreskrevet i

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for

brug af værnemidler og øvrige tiltag med smittespredning i indsatser for

socialt udsatte.

Minimering af risiko for smittespredning i opholdsrum, venteværelse mv. ved

at lave minimum én meters afstand mellem siddepladser, fjerne aviser, blade,

drikkevarer fra fælles kander samt fokus på hyppig og grundig rengøring,

adgang til håndsprit i venteværelse, opholdsrum mv. om muligt og opfordring

til borgere om generel god håndhygiejne.

Fremme hensigtsmæssig adfærd ved at have plakaten: ‘Ny

coronavirus -

beskyt dig selv og andre’

på døre til diverse lokaler.

Planlægge med færre fremmøde-tider, så antallet af borgere i

opholdsrum/venteværelse på samme tid mindskes.

Aktiviteter, der kræver tæt kontakt, begrænses til det mest nødvendige.



Side 15

Kommunale, regionale og private leverandører på voksenområdet

Det er væsentligt, at udsatte borgere får den hjælp og støtte, de har behov for. Støtten

tilrettelægges ud fra borgerens behov og ud fra gældende anvisninger fra

Sundhedsstyrelsen. De kommunale, regionale og private leverandører bør godtgøre,

at de generelt lever op til de anbefalinger, der stilles, herunder anbefalinger om

forebyggelse af smitte-spredning. Yderligere har de kommunale, regionale og private

leverandører et ansvar for at sikre, at de smittereducerende tiltag samt

Sundhedsstyrelsens anbefalinger også følges i forbindelse med opfølgning på

indsatserne, hvor blandt andet medarbejdere fra myndigheder deltager. Det anbefales

endvidere at være opmærksom på borgere med fx multihandicap, hvor medarbejderen

vil være meget tæt på fx i forbindelse med forflytninger fra seng til kørestol, spisning

mm., hvilket stiller særlige krav til hygiejne og forholdsregler.

De tidligere beskrevet anbefalingerne i forhold til fysisk fremmøde i forvaltningen, eller

anbefalinger i forbindelse med hjemmebesøg kan med fordel anvendes, alt afhængig

af hvor mødet finder sted.

Opfølgning og tilsyn på voksenområdet

Kommunerne skal fortsat foretage opfølgning på borgere på botilbud, aktivitets- og

samværstilbud og på forsorgshjem. Opfølgning og tilsyn gennemføres så vidt muligt

på stedet, og det anbefales, at der forinden besøget tages kontakt til stedet, så de

nærmere rammer omkring besøget kan tilrettelægges ud fra Sundhedsstyrelsens

anbefalinger om smitteforebyggelse.

Trivsel og tryghed i hverdagen

Udsatte borgere kan opleve, at hverdagen er ændret på mange måder. For nogle

borgere kan det være svært at navigere i disse forandringer, hvilket kan gøre dem

utrygge. Det anbefales, at myndighederne i relevant omfang støtter borgerne i at

navigere i en hverdag med COVID-19. Det kan bl.a. være at:



Bilag 3

Borgere i botilbud

Medarbejdere, der leverer støtte til borgere i botilbud, skal, for at minimere

smitterisiko, følge Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger til forebyggelse af

smitte:

COVID-19: Forebyggelse af smittespredning og Vejledning om forebyggelse af

smitte med COVID 19 på plejecentre, bosteder og andre institutioner.

På botilbud minimeres smittespredning blandt andet ved at:



Tilrettelægge spisning og øvrige fællesaktiviteter forskudt, så antallet af

borgere i spisesal eller opholdsrum på samme tid mindskes.

Støtte den enkelte borger i sin kontakt til omverdenen, fx med hjælp til

etablering af videoforbindelse til rådgiver, familie og netværk

Lytte til borgerens bekymringer og individuelle behov

Oversætte de mange informationer, der kommer fra nyheder mv., og hjælpe

med at forstå, hvad informationerne betyder for den enkelte.

Side 16



Sikre afstand mellem siddepladser i fællesrum, fjerne kontaktpunkter, fx

aviser, blade, spil, drikkevarer fra fælles kander mv. Borgerne hjælpes i stedet

til at anvende sine egne ting.

Tilrettelægge aktiviteter i borgernes egne opholdsrum, hvis det er muligt og

hensigtsmæssigt.

Fokusere på hyppig og grundig rengøring, adgang til håndsprit og støtte til

borgerne med at holde en god håndhygiejne. Der anvendes i videst muligt

omfang separat toilet og bad.

Fremme hensigtsmæssig adfærd ved at have plakaten: ‘Ny

coronavirus -

beskyt dig selv og andre’

på døre til diverse lokaler.

Aktiviteter

Det anbefales fortsat, at gruppeaktiviteter udskydes til efter epidemien, medmindre de

kan tilrettelægges anderledes, fx i mindre grupper med god afstand mellem borgerne,

udendørs eller virtuelt. Det er en konkret faglig vurdering, om en borger kan deltage i

en gruppeaktivitet.

Borgere i øget risiko bør være ekstra opmærksomme på de generelle råd om hygiejne

og afstand, samt undgå fx offentlig transport i myldretiden. Læs de generelle

anbefalinger til borgere i øget risiko her:

Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til

personer i øget risiko.

Borgerne understøttes også at være sammen på andre måder. Det kan være ved at

ringe sammen eller via sociale medier. Borgerne kan også understøttes i aktiviteter,

de kan udføre alene, såsom at tegne, lægge puslespil eller se film. Det er væsentligt

at prioritere, at borgere, der isoleres på baggrund af smitteforebyggelse, i videst muligt

omfang kommer ud at gå tur eller på anden vis bevæger sig og får frisk luft.

Transport

Forebyggelse af smitte under transport følger

Sundhedsstyrelsens vejledning for

transport i hjemmeplejen.

Borgere, der har behov for kørsel, skal udføre

hånddesinfektion umiddelbart inden køreturen begynder og placeres på højre

bagsæde, så fører og borger sidder diagonalt i bilen. Er der tale om borgere med

udadreagerende adfærd, skal dette påses i forhold til placeringen. Efter hver kørsel

skal kontaktpunkter, som borgerne har berørt (fx dørhåndtag og sædet foran), aftørres

med rengøringsserviet eller vand og sæbe. Ved transport anbefaler Statens Serum

Institut, at bilen rengøres grundigt ved vagtskrifte, og at kontaktflader i bilen herunder

rat, gearstang og håndbremse rengøres med vand og sæbe eller rengøringsserviet

inden og efter dagens kørsel. Hvis flere medarbejdere bruger bilen, rengøres den

inden skift af chaufør.

Borgere, der forlader deres hjem

Borgere på botilbud har ret til at forlade deres hjem for at foretage besøg, indkøb og

øvrigt. Herved kan de potentielt bringe smitte med tilbage. Ledelse og medarbejdere

opfordres til dialog med borgerne og eventuelt pårørende om at udvise samme

adfærd, som andre risikogrupper opfordres til - og generelt at overveje, om der findes

andre løsninger end at forlade stedet og dermed mindske risikoen for smitte.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personer i øget risiko

kan udleveres både til

Side 17

borgerne og deres pårørende. Det anbefales, at borgere, der forlader stedet i løbet af

dagen, især støttes i grundig håndhygiejne.

Håndtering af borgere med smitte, eller borgere hvor der er mistanke om smitte

Nogle borgere kan have svært ved selv at registrere utilpashed og kan opleve

symptomer i en periode, inden det bliver opdaget.

Hvis en medarbejder konstaterer, at en borger har symptomer på COVID-19, skal

borgeren straks isoleres på enestue og må ikke komme i kontakt med andre borgere.

Personalet skal observere borgerens tilstand. Ved behov for tæt kontakt skal

personalet anvende værnemidler.

Medarbejderen skal hurtigst muligt henvende sig til sin leder eller vagthavende, der

skal sikre følgende:

1. Botilbuddet kontakter borgerens læge. I aften- og nattetimer og weekend

kontaktes lægevagten.

2. Observationer af symptomer drøftes med lægen. Lægen kan på det grundlag

kontakte regionens udgående funktion med henblik på vurdering og test for

COVID-19. Hvis borgeren har moderate eller svære symptomer, vurderer

lægen, om der er behov for indlæggelse på sygehus.

3. Personale fra den regionale udgående funktion tager ud til botilbuddet og

vurderer og tester borgeren. Hvis andre borgere eller medarbejdere udviser

symptomer, bør disse også testes.

Det er ledelsens ansvar, at alle ledere og medarbejdere kan genkende symptomer på

COVID-19 og har viden om og forstår deres ansvar for straks at følge ovenstående

fremgangsmåde. Det er ligeledes ledelsens ansvar, at der sker opfølgning på

resultatet af COVID-19 prøvetagning hurtigst muligt efter forventet svartidspunkt –

også hvis borgeren indlægges på sygehuset.

Læs Sundhedsstyrelsens Procedurer

ved mistanke om borger med COVID-19

Læs også Sundhedsstyrelsen vejledning i forhold til

Smitteopsporing af nære

kontakter

Hvis flere borgere på et botilbud har bekræftet COVID-19 (ikke blot mistanke), kan

man oprette et midlertidigt afsnit, hvor man isolerer borgerne som samlet gruppe.

Læs

Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af smitte med COVID-19 på

plejecentre, bosteder og andre institutioner.

Sundhedsstyrelsen har med bidrag fra Statens Serum Institut udgivet en række

generelle retningslinjer målrettet medarbejdere på botilbud ved mistænkt eller påvist

COVID-19 hos borgere:

Statens Serum Instituts anbefalinger til personale i botilbud

ved mistænkt eller påvist COVID-19 hos borger.

Regler om magtanvendelse

Det er de almindelige regler om magtanvendelse, der gælder på socialområdet. Det

drejer sig om reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten over for voksne i serviceloven. Håndtering af akutte

situationer med borgere på botilbud, der formodes at være smittede eller eventuelt

Side 18

smittede med deraf følgende behov for at isolere borgeren fra øvrige borgere i

botilbuddet, følger deraf de almindelige magtanvendelsesregler på socialområdet.

Hvis de gældende regler på socialområdet ikke rækker i de konkrete situationer, skal

der ske henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed for at få konkret rådgivning i

akutte situationer. Eksempelvis hvis der er tvivl om, hvorvidt en borger, der ikke kan

forklare sig, er smittet.

Trivsel og tryghed i hverdagen

Borgere på botilbud oplever, at hverdagen er ændret på mange måder. Det kan være

aktiviteter, der er aflyst, medarbejdere, der holder fysisk afstand og begrænset eller

ændret kontakt med pårørende. Alle disse forandringer kan skabe utryghed for den

enkelte borger. Men det kan tilsvarende også være utrygt at vende tilbage til et vanligt

niveau af aktiviteter og besøgende på botilbuddet med fortsat risiko for smitte.

Det anbefales derfor, at medarbejdere skaber tryghed for den enkelte borger og

tilrettelægger aktiviteter ud fra den enkelte borgers behov og risikosituation. Det

anbefales, at medarbejderne indgår i dialog med den enkelte borger om, hvad der

skaber trivsel og tryghed. For nogle borgere vil der være behov en faglig vurdering og

dialog med nære pårørende.

Det anbefales i henhold til borgerens tryghed, at medarbejdere tager sig tid til at lytte

til borgernes tanker og bekymringer, understøtter kontakten til pårørende og

tilrettelægger aktiviteter efter Sundhedsstyrelsens råd om forebyggelse af smitte.

For mange borgere kan nyhedsstrømmen være overvældende og vække bekymring.

Medarbejderne kan støtte borgeren ved at lytte til borgerens bekymringer og

spørgsmål, og oversætte, hvad informationerne betyder for den enkelte. Det er en

individuel vurdering, hvordan den enkelte borger bedst kan støttes til at finde ro. Nogle

kan have brug for konkret information om COVID-19, andre kan finde tryghed ved at

kunne få kontakt til en medarbejder, og andre igen kan opfordres til aktiviteter, der

leder opmærksomheden mod noget andet.

Borgere i botilbud, der er tilknyttet beskæftigelses- og aktivitetstilbud

I takt med åbning og den øgede aktivitet på beskæftigelses- og aktivitetstilbud (SEL

§§ 103 og 104), anbefales det at støtte borgerne i at holde god hygiejne, når de

kommer til tilbuddet, og når de skal hjem, så det forebygges, at eventuel smitte

videreføres til andre steder, hvor borgeren færdes.

Det anbefales at lade borgerne møde i mindre grupper og i kortere tid, afhængig af det

enkelte tilbud fysiske rammer, så de gældende retningslinjer overholdes.

Visiterede tilbud og tilbud, hvor der visiteres på stedet, er i udgangspunktet ikke

omfattet af forsamlingsforbuddet på mere end 10 personer.

Tilbud, hvor borgeren møder op uden visitation, vil på grund af forsamlingsforbuddet

skulle sørge for, at der ikke er mere end 10 personer samlet ad gangen. Samtidig skal

sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger iagttages. Der henvises med denne

retningslinje til

Orienteringsskrivelse nr. 9161 af 18. marts.

Side 19

I de tilfælde, hvor tilbuddet ikke kan indrette sig sådan, at forbuddet kan efterkommes,

og i stedet må skalere ned på tilbuddet eller helt lukke, er det kommunens ansvar at

finde alternative løsninger, eksempelvis i samarbejde med organisationer.

Det anbefales, at relationsarbejde med de mest udsatte borgere fortsætter så vidt

muligt, gennem telefon, sms og andet opsøgende arbejde.

I forhold til beskyttet beskæftigelse tilrettelægges arbejdet, så der er god afstand

mellem borgerne. Værnemidler og øvrige smitteforebyggende kan anvendes, hvis

arbejdet kræver det.

Bilag 4

Borgere, der modtager støtte i eget hjem

Medarbejdere, der leverer støtte til borgere i eget hjem skal, for at minimere

smitterisiko, følge Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger til forebyggelse af

smitte:

COVID-19: Forebyggelse af smittespredning og Vejledning om forebyggelse af

smitte med COVID 19 på plejecentre, bosteder og andre institutioner.

Ved aktiviteter, der finder sted i borgerens hjem, skal der være fokus på følgende

smittereducerende tiltag:



Ved medarbejderens ankomst til borgerens hjem, anbefales det, at borgerne

udspørges om symptomer på COVID-19, på 2 meters afstand, og opfordres til

at udføre håndvask eller hånddesinfektion.

Korrekt håndhygiejne udføres før og efter kontakt med alle borgere.

Værnemidler benyttes som foreskrevet i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for

brug af værnemidler og øvrige tiltag med smittespredning i indsatser for

socialt udsatte.

Egne kontaktflader (fx bordplade) i borgerens hjem rengøres inden hjemmet

forlades.

Ved transport mellem besøg anbefaler Sundhedsstyrelsen, at bilen rengøres

grundigt ved vagtskrifte, og at kontaktflader i bilen herunder rat, gearstang og

håndbremse rengøres med vand og sæbe eller rengøringsserviet inden og

efter dagens kørsel. Hvis flere medarbejdere bruger bilen, rengøres den inden

skift af chaufør. Ved brug af cykel rengøres kontaktflader herunder styr og

saddel efter afslutning af vagt eller ved skift af chaufør. Retningslinjen følger

Vejledning om forebyggelse af smitte med COVID-19 i hjemmeplejen



Håndtering af borgere med smitte, eller borgere hvor der er mistanke om smitte

Nogle borgere kan have svært ved selv at registrere utilpashed. De kan opleve

symptomer i en periode, inden det bliver opdaget.

Det anbefales, at medarbejdere, der kommer i borgerens hjem, er særligt

opmærksomme på symptomer og hjælper borgeren med at kontakte egen læge,

lægevagten eller akuttelefonen ved nyopstået feber, tør hoste, ondt i halsen,

hovedpine og muskelømhed, som hos nogle kan være ledsaget af symptomer fra

næsen. Lægen beslutter, om borgeren skal testes for COVID-19.

Side 20

Medarbejdere, der har haft nær kontakt med en borger, som er bekræftet smittet med

COVID-19, skal have skærpet opmærksomhed på mulige symptomer. Opstår der selv

lette luftvejssymptomer skal arbejdspladsen forlades og personen kan først møde på

arbejde igen 48 timer efter symptomfrihed.

Har medarbejderen haft tæt kontakt, eller udført pleje uden de anbefalede

værnemidler, skal denne testes.

Læs Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af COVID-19 i

sundhedsvæsenet.

Regler om magtanvendelse

Det er de almindelige regler om magtanvendelse, der gælder på socialområdet. Det

drejer sig om reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten over for voksne i serviceloven. Håndtering af akutte

situationer med borgere, der formodes at være smittede, eller eventuelt smittede, med

deraf følgende behov for at isolere borgeren, følger deraf de almindelige

magtanvendelsesregler på socialområdet. Hvis de gældende regler på socialområdet

ikke rækker i de konkrete situationer, skal der ske henvendelse til Styrelsen for

Patientsikkerhed for at få konkret rådgivning i akutte situationer. Eksempelvis hvis der

er tvivl om, hvorvidt en borger, der ikke kan forklare sig, er smittet.

Trivsel og tryghed i hverdagen

For borgere med handicap, psykiske vanskeligheder eller sociale problemer, som får

støtte i eget hjem, kan hverdagen i en periode have været anderledes, og nogle

borgere kan være i meget begrænset kontakt med andre mennesker. Det kan føre til

bekymring, tristhed og ensomhed. Det kan tilsvarende også være utrygt at vende

tilbage til et vanligt niveau af aktiviteter og besøgende i borgerens hjem med fortsat

risiko for smitte.

Det anbefales, at medarbejdere skaber tryghed for den enkelte borger, og at

aktiviteter tilrettelægges ud fra den generelle udvikling på området og den enkelte

borgers risikosituation og behov. Det anbefales, at medarbejderne lytter til borgernes

tanker og bekymringer, understøtter kontakten til pårørende, der kan eksempelvis

udarbejdes vejledning til brug af Skype og andre kommunikationsformer. Aktiviteter for

borgeren tilrettelægges efter Sundhedsstyrelsens råd om forebyggelse af smitte.

Borgere i eget hjem, der er tilknyttet beskæftigelses- og aktivitetstilbud

I takt med åbning og den øgede aktivitet på beskæftigelses- og aktivitetstilbud (SEL

§§ 103 og 104), anbefales det at støtte borgerne i at holde god hygiejne, når de

kommer til tilbuddet, og når de skal hjem, så det forebygges, at eventuel smitte

videreføres til andre steder, hvor borgeren færdes.

Det anbefales at lade borgerne møde i mindre grupper og i kortere tid, afhængig af det

enkelte tilbud fysiske rammer, så de gældende retningslinjer overholdes.

Visiterede tilbud og tilbud, hvor der visiteres på stedet, er i udgangspunktet ikke

omfattet af forsamlingsforbuddet på mere end 10 personer.

Tilbud, hvor borgeren møder op uden visitation, vil på grund af forsamlingsforbuddet

skulle sørge for, at der ikke er mere end 10 personer samlet ad gangen. Samtidig skal

Side 21

sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger iagttages. Der henvises med denne

retningslinje til

Orienteringsskrivelse nr. 9161 af 18. marts.

I de tilfælde, hvor tilbuddet ikke kan indrette sig sådan, at forbuddet kan efterkommes,

og man må skalere ned på tilbuddet eller helt må lukke, er det kommunens ansvar at

finde alternative løsninger, eksempel vis i samarbejde med organisationer.

Det anbefales, at relationsarbejde med de mest udsatte borgere fortsætter så vidt

muligt, gennem telefon, sms og andet opsøgende arbejde.

I forhold til beskyttet beskæftigelse tilrettelægges arbejdet, så der er god afstand

mellem borgerne. Værnemidler og øvrige smitteforebyggende kan anvendes, hvis

arbejdet kræver det.

Bilag 5

Borgere i hjemløshed, på herberg eller med misbrug

Medarbejdere, der leverer støtte til borgere i hjemløshed, på herberg eller med

misbrug, skal, for at minimere smitterisiko, følge Sundhedsstyrelsens generelle

anbefalinger til forebyggelse af smitte:

COVID-19: Forebyggelse af smittespredning

Vejledning om forebyggelse af smitte med COVID 19 på plejecentre, bosteder og

andre institutioner.

Sundhedsstyrelsens plakater med råd om COVID-19,

til ophæng på

forsorgshjem, herberger, væresteder og behandlingssteder

I situationer, hvor borgere har fysisk fremmøde, anbefales det at iværksætte en række

initiativer for at reducere smittespredning:



Telefonisk kontakt med borgeren før fremmøde, med henblik på at afklare, om

borgere har symptomer på COVID-19.

At alle borgere ved ankomsten, på 2 meters afstand, udspørges om

symptomer på COVID-19 og opfordres til at udføre håndvask eller

hånddesinfektion.

Minimering af risiko for smittespredning i opholdsrum, venteværelse m.v. ved

at lave minimum 1 meters afstand mellem siddepladser, fjerne aviser, blade,

drikkevarer fra fælles kander mv., fokus på hyppig og grundig rengøring,

adgang til håndsprit i venteværelse, opholdsrum mv. om muligt og opfordring

til borgere om generel god håndhygiejne.

Fremme hensigtsmæssig adfærd ved at have plakaten:

‘Ny coronavirus -

beskyt dig selv og andre’

på døre til diverse lokaler.

Planlægge med færre fremmøde-tider (”booke med luft imellem”) så antallet af

borgere i opholdsrum/venteværelse på samme tid mindskes.

Aktiviteter, der kræver tæt kontakt, begrænses til det mest nødvendige.



Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger om forebyggelse af smittespredning med

COVID-19.

Håndtering af smitte

Side 22

Hvis en borger har symptomer på COVID-19 (feber, tør hoste, ondt i halsen,

hovedpine og muskelømhed, som hos nogle kan være ledsaget af symptomer fra

næsen), skal borgeren umiddelbart identificeres og isoleres og eventuelt iføres en

maske (Type I). Læge skal kontaktes telefonisk med henblik på undersøgelse og

eventuel test for COVID-19.

Opstår der behov for tæt kontakt (indenfor 2 meter) med borgere med COVID-19, skal

personalet anvende følgende værnemidler:



Handsker

Væskeafvisende, langærmet overtrækskittel eller plastforklæde med lange

ærmer

Kirurgisk maske type II og øjenbeskyttelse ELLER ansigtsdækkende visir.

Borgere i hjemløshed, på herberg eller med misbrug kan have svært ved selv at

registrere forandringer i deres helbredstilstand og fortælle om det til andre. De kan

derfor opleve symptomer på COVID-19 uden at tage de anbefalede forholdsregler.

Det anbefales, at medarbejderne holder ekstra øje med symptomer og eventuelt

hjælper borgere, der bor på et herberg eller er i misbrugsbehandling, med at kontakte

egen læge, lægevagten eller akuttelefonen ved symptomer på COVID-19.

Læs Statens Serum Instituts anbefalinger til botilbud ved mistænkt eller påvist COVID-

19 hos borger

For borgere, der lever i gadehjemløshed, er det vigtigt, at der er en hyppig kontakt fra

opsøgende medarbejdere. Den opsøgende indsats skal sikre, at borgerne kan få den

nødvendige hjælp ved eventuel smitte.

Læs Sundhedsstyrelsens notat om håndtering af personer, som er smittede med

COVID-19, og som udskrives til eget hjem, hjemmepleje, plejebolig, plejecenter,

midlertidig plads, botilbud eller anden kommunal hjælp

Trivsel og tryghed

Borgere i misbrug, i hjemløshed og på boformer har ofte ikke deres egen faste base

eller mulighed for at trække sig tilbage og efterleve myndighedernes anbefalinger om

at blive hjemme.

Det anbefales, at der etableres en tillidsfuld kontakt til opsøgende medarbejdere, så

det er muligt at håndtere eventuel mistanke om smitte på en tryg måde for borgeren.

På boformer er det vigtigt, at der skabes et miljø, hvor der både er tryghed og den

nødvendige afstand mellem borgerne, så de oplever, at de både kan være i tæt

kontakt med medarbejderne og være i tilbuddet.

På boformer og andre sociale tilbud minimeres smittespredning ved eksempelvis at

tilrettelægge spisning og øvrige fællesaktiviteter forskudt, så antallet af borgere i

spisesal/opholdsrum på samme tid mindskes. Understøt i stedet borgerne i at være

Side 23

sammen på andre måder, fx ved at ringe sammen, over Skype eller via sociale

medier.

Borgere i gadehjemløshed eller i misbrug finder ofte sammen i større eller mindre

grupper. Det er deres netværk, og det er med til at skabe tryghed og sikkerhed, når de

opholder sig på gaden, at de ikke er alene.

Det anbefales at understøtte at grupperne er mindre, og at der er afstand mellem de

enkelte borgere.

Vær konkret - vær tolk

Nyhedsstrømmen er stor, så det er vigtigt, at medarbejdere fortæller, hvad

informationerne konkret betyder for den enkelte borger.

Det anbefales, at medarbejdere konkretiserer, oversætter og sorterer de mange

informationer, da situationen kan være overvældende og vække bekymring for

borgere, der ikke nødvendigvis har andre at dele deres bekymringer med.

Medarbejdere kan bidrage til øget trivsel og tryghed ved at fremstå rolige og ved at

lytte til borgernes tanker og bekymringer. De kan også hjælpe borgerne med at forstå

den nye situation og med at oversætte informationer, der kommer fra fx nyhedsmedier

og myndigheder, men også fra fx sociale medier, hvor informationers kvalitet kan

variere.